Høreværn til jagt - Undgå høreskader

Høreværn til jagt og skydning

Mange ved ikke, hvor skadelige jagtgeværer og rifler er for ørene, og endnu færre ved, at beskadiger man sin hørelse, kan den ikke genoprettes. Læs her, hvordan du undgår høreskader, og bliv rustet til at vælge det høreværn, der passer til dit behov.

Mennesket har fem sanser: høre-, syns-, lugte-, smags- og følesansen, hvor hørelsen er en af de vigtigste sanser. Ødelagte sanseceller regenerer ikke sig selv og erstattes ikke af nye – mistes de, vil de være væk for evigt. Pas derfor på din hørelse!

Støj fra skud fra hhv. jagtgeværer og rifler kan komme helt op i nærheden af 140 dB(A), hvilket er langt over det lydniveau på 85 dB(A), hvor Arbejdstilsynet kræver der anvendes høreværn.

Støj fra skud betegnes i fagsprog som “impulsstøj”, og Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at selv kortvarige påvirkninger fra kraftig impulsstøj ved høje spidsværdier, som fx skud, kan medføre, at hørelsen tager varigt skade.

Lidt om lyd

Lyd er små svingninger og ændringer i lufttrykket, altså trykbølger, som bevæger sig gennem luften, og som opfanges af øret. Trykbølger beskrives ved deres frekvens, hertz (Hz), og et normalt menneske har et hørbart område i intervallet 20 Hz til 20.000 Hz. Øret er mest følsomt ved lydbølger i intervallet 1.000 til 4.000 Hz, og en almindelig samtale ligger typisk i intervallet 200 til 5.000 Hz.

Det er fundet hensigtsmæssigt at anvende en logaritmisk målestok til beskrivelse af lufttrykket, lydens styrke, som udregnes i enheden decibel (dB). Når der tales om hørelse og høreværn anvendes dB(A), som kaldes det A-vægtede lydtryksniveau, hvilket modsvarer den menneskelige hørelse. Dermed er det muligt at forholde sig til lyd og støj i forhold til, hvad vi kan høre.

Lydens styrke måles i decibel, hvor 1.000 Hz svarer til 0 dB(A) og 20.000 Hz svarer til 140 dB(A).

Et menneske vil normalt ikke kunne høre forskel på to lyde, hvis forskellen er 2-3 dB(A), og normalt skal lyden forøges med 8-10 dB(A), før vi vil opfatte lyden som værende fordoblet. Beregningsmæssigt vil en fordobling af lydtrykket forøge lydtryksniveauet med 6 dB.

Er der støj fra flere lige kraftige støjkilder samtidig, som fx på en skydebane eller på jagt, vil lydtryksniveauet blive forøget med 3 dB, hver gang antallet af støjkilder fordobles. Dvs. at to skytter øger lydtryksniveauet med 3 dB og 4 skytter med 6 dB i forhold til én enkelt skytte.

Hvis der er forskel i lydstyrken fra støjkilderne, vil det være den kraftigste støjkilde, der bestemmer belastningen. Fx vil en riffel være støjbestemmende, hvis en riffel og salonriffel skyder samtidig.

Støj fra våben

Støjen fra et våben opstår, når fænghætten antænder patronens krudtladning, som udløser en trykbølge. Når trykbølgen når piben/løbets munding, sker der et stort trykfald, som kommer til udtryk ved et kraftigt smæld.

Derudover kommer der et overlydsknald, når der skydes med riffel, ved projektilets bevægelse gennem luften. Overlydsknaldet opstår ikke ved skydning med salonriffel eller mindre kaliber pistoler, da projektilet ikke har tilstrækkelig hastighed.

Tabellen viser støjstyrke ved skydning med forskellige våben, som salonriffel, salonpistol, pistoler, rifler og haglgeværer.

Kilde: Vejledning fra miljøstyrelsen: “Støj fra skydebaner”, vejledning nr. 2/1995.

Alle lydniveauerne i tabellen er over 85 dB(A) (undtagen 10 m bagved, når der skydes med salonriffel), som er Arbejdstilsynets krav til, hvornår der skal anvendes høreværn.

Høreskader

Typiske høreskader som følge af længerevarende påvirkning fra skudstøj er nedsat hørelse og i værste tilfælde tinnitus.

Ved nedsat hørelse kan det være nødvendigt at anvende høreapparat for at få sin høresans og den livskvalitet, som god hørelse medfører tilbage. Der findes i dag mange forskellige slags høreapparater på markedet, som er mere eller mindre skjult i øret.

Tinnitus er en høreskade, der bevirker, at man konstant hører støj i øret eller inde i hovedet, uden der findes en egentlig ydre støjkilde. Støjen, som høres, varierer meget fra person til person og kan komme til udtryk som en ringetone, kimen, susen, maskinstøj og lignende. Tinnitus kan ikke helbredes, men man kan trænes til at leve med lidelsen.

Hvordan opdager folk så, at deres hørelse er blevet beskadiget eller nedsat? Typisk kommer folk, helt ned til 50 års alderen, ind på landets hørecentre eller klinikker og fortæller, at de ikke hører så godt mere, men på dette tidspunkt er hørelsen nedsat og kan ikke genetableres.

Den bedste beskyttelse af ens hørelse er forebyggelse, som fx anvendelse af høreværn ved skydning og jagt samt at undgå at høre for høj musik i høretelefonerne.

Det må derfor kraftigt tilrådes, at der benyttes høreværn ved udøvelse af støjende aktiviteter.

Høreværn

Der findes mange forskellige slags høreværn på markedet i dag. Der skelnes mellem passive høreværn, som er almindelige ørepropper, høreværn, aktive elektroniske høreværn samt formstøbte høreværn, der sidder inde i øret og er tilpasset den enkelte.

Ovenstående tabel er ikke fyldestgørende for udvalget af høreværn på markedet, men blot et udpluk for at give et overblik over de forskellige typer høreværn.

Dæmpningsevnen, som de enkelte høreværn yder, kan fratrækkes de pågældende støjniveauer fra de forskellige skudkilder og herved nedsætte støjen øret påvirkes med.

Hvilket høreværn skal man så vælge?

For at være i stand til at vælge det rigtige høreværn – det høreværn, der passer bedst til jægerens/skyttens behov – er det vigtigt at vide, hvad de enkelte typers fordele og ulemper er.

Ørepropper

Ørepropper er små skumpropper, som rulles/presses sammen og indsættes i øregangen. De yder god dæmpning, vejer næsten ingenting og giver samtidig fri luft til øret. De kan være irriterende for øregangen, da de udvider sig og dermed vil trykke.

Passive høreværn

Passive høreværn er høreværn, som består af et par kopper med lydabsorberende materiale monteret på en bøjle. Kopperne omslutter hele øret og yder dermed god dæmpning – og så er de nemme at tage af og på.
Denne form for høreværn kan give svedige øre, hvis det er lidt varmt, men de både fylder og vejer lidt.

Elektroniske høreværn

Støjdæmpningen for denne type høreværn træder først i kraft ved høje støjniveauer, hvor de virker som traditionelle høreværn. Dette betyder, at høreværnene ikke dæmper ved lave støjniveauer som fx tale, og dermed kan de beholdes på under samtaler. Koppen kan give svedige øre i varme omgivelser, og de vejer mere end almindelige høreværn på grund af elektronik og batterierne.

Aktive høreværn

Disse høreværn dæmper støjen ved at udsende et elektronisk modsignal inde i koppen. Dette giver en rigtig god dæmpning udover den passive dæmpning fra selve koppen. Koppen kan give svedige øre i varme omgivelser, og ligesom de elektroniske vejer de mere end almindelige høreværn på grund af elektronik og batterierne.

Formstøbte høreværn

Disse høreværn er individuelt tilpasset og fremstilles i silikone ud fra et aftryk af øregangen. De dæmper ved forskellige lydniveauer, og man behøver ikke tage dem ud ved samtale. Denne form for høreværn har en god pasform, og trykken for ørene, som kan forekomme ved almindelige ørepropper, undgås ved hjælp af den indbyggede trykudligning i selve høreværnet.

Artiklen er på vegne af jaegernesmagasin.dk (Jagt i Danmark) ligeledes udgivet i Skyttebladet nr. 3 - 2011.