redring sight på jagtgevær

Redring Sight

Jeg havde fornøjelsen af at se og prøve Redring Sight sigtet til skydning efter lerduer tidligere i dag. Redring sigtet er jf. producenten det første og eneste sigtemiddel der findes til jagtgeværer og det forventes at komme på markedet i Danmark om 2 til 3 måneder.

Redring er et sigtemiddel som kan monteres på over og under eller halvautomatiske jagtgeværer, men ikke på side-by-side. Så snart det er monteret er det klar til jagt, der skal ikke foretage kalibrering eller indskydning af sigtet.
Redring sigtet er nemt at montere og skal blot fastspændes på sigteskinnen indtil der ikke længer er luft mellem Redring sigtet og sigteskinnen.

Redring sigtet er for-indskudt på 20 meters afstand. Skyder du på længere afstande til vildt der kommer som spids eller fra siden, skal der korrigeres ved at holde foran. Ved bagskud på længere end 20 meter er Redring sigtet  fortsat indskudt fra fabrikken.

Sådan fungerer Redring Sight

Det fungerer ved at målet (vildt, lerduer) blot holdes indenfor den røde ring, som indikere haglsværmen ved 20 meter, og derefter afgives skuddet. Ved forbi’er har du endvidere den fordel at sigtet hjælper med til at give en bedre ide, om skuddet sad under, over eller bagved og på den måde kan sigtet hjælpe til at korrigere efterfølgende skud og formegentelig være med til at mindske antallet af anskydninger.

Redring sigtemiddel på jagtgevær

Glasset der sigtes igennem justere sig selv til omgivelsernes lysniveau uden at den røde ring justere sig. Den fremstår altid klart i glasset.

Jeg skød 10 skud efter lerduer og ramte alle lerduer. Normalt misser jeg en eller to lerduer. Omstillingen fra normal sigte vha. sigteskinnen til sigte med Redring var hel problemfri, hvilket overraskede mig en del. Det virkede naturligt allerede fra det første skud.

Tekniske data

Batteri: AAAA 1.5V
Vægt: 130 g og 242 g incl. beslag
Længde: 134 mm incl. beslag
Bredde: 44 mm
Højde: 45,7 mm, hvoraf 33,6 er over løbet
Materiale: Anodisere aluminium (huset) og stål (beslag)

Redring sigtet har en vejledende udsalgspris på ca. 5.000 kr.

Redring sigtet

Del med andre:Share on Facebook1Share on Google+1Tweet about this on Twitter0Pin on Pinterest0Share on LinkedIn0Email this to someone

Facebook kommentarer

9 Svar

  1. Jesper

    Jeg havde fornøjelsen af at prøve den til Country Days messen på Gissselfeld sidste weekend. Jeg ramte alle lerduer, og det plejer jeg absolut ikke at gøre!
    Der var lidt computerspil over skydningen, du var ikke i tvivl om, hvor du havde skuddet. En skam den ikke passer til min AYA Goldpoint. Og så er 5000 lidt vel pebret, når man sammenligner med holosights til rifler.

    Svar
    • Jan Locher

      Jeg så Reding sigtet sidste år på vej hjem fra Sverige i august. Det så ud som en god ting. specielt at afstandsbedømmelsen var med. et flyvende stykke vildt som er større end cirklen er altid tæt nok på.
      Jeg vil dog være bekymret for om det ikke sidder i vejen og om det kan klare at skramle rundt i en båd, hvordan det påvirkes af kulde og hvor robust det er. Hvad dækker garantien. Skal man købe dem jævnligt bliver det hurtigt dyrt og kan man pludselig ikke skyde uden bliver det værre.

      Svar
  2. Torben Christiansen

    Jeg tror også sigtet kan være med til at nedbringe anskydninger, specielt for de, der ikke skyder så meget. Et problem må dog være, at det sidder i vejen ved almindelig våbenhåndtering, så det bliver for mit vedkommende en lille pil nedad.

    Svar
  3. Gert Grenå

    Skyder ma så duer med lazer lys nu? Tosset unger – slapsvanse der skal bruge alverdens nymoden lazer ting for at nedlægge noget vildt.
    Da jeg var knægt og ungjæger (med få penge på lommen), brugte vi sten som kasteskyts mod vildt

    Svar
    • Christian

      Det er meget muligt at man gjorde sådan dengang du var knægt.
      Men så kan man jo diskutere om hvorvidt det var etisk korrekt. Dette nye produkt som er kommet på markedet, har jo netop til fordel at nedbringe anskydningernes antal, og gøre det nemmere for den enkelte jæger at placere et flot og dræbende skud på det givne stykke vildt.

      Hvis du er så god en skytte at du med sikkerhed kan nedlægge alt vildt på din vej, så er dette produkt måske heller ikke noget for dig Gert Grenå

      Svar
  4. Knud-Erik Gade Mikkelsen

    Det lyder som en rigtig god ting og kan det bare nedbringe anskydning end nogle % er det jo ren win/win for både jæger og vildt. Det eneste minus kan dog være at prisen er høj, men her skal man tage i betragtning at der ikke er andre af slagsen på markedet.

    Svar
  5. Jørgen Poulsen

    Jeg syntes også det er en god ide, især hvis det nedbringer anskydningerne lidt.
    Man piller jo heller ikke airbag ud af bilerne bare fordi de ikke fandtes i bedstefars tid.

    Svar
  6. Ruthie Copeland

    Jeg syntes også det er en god ide, især hvis det nedbringer anskydningerne lidt. Man piller jo heller ikke airbag ud af bilerne bare fordi de ikke fandtes i bedstefars tid.

    Svar
  7. morten

    ja sys også det lyder til at være noget smart noget.. det kunne da være sjovt at prøve det, for at se om det var noget der kunne bruges..
    kunne man måske ikke finde det i udlandet til billigere penge…???

    Svar

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive vist offentligt.