
Der må som udgangspunkt ikke drives jagt i perioden fra 1. februar til 31. august, da en af jagtlovens hensigter er at skabe fred og ro for vildtet i yngleperioden. Vildtet får ro hele foråret, sommeren og sensommeren til bl.a. yngle, hævde teritorium mv., Bukkejagten er dog undtagelsen, idet dens nuværende jagtform og måden den dyrkes og udøves på, påvirker vildtet minimalt. Bukkejagt tiden er perioden 16. maj til 15. juli fra solopgang til solnedgang.
I gamle dage var det tilladt at skyde buk på forårets bukkejagt med haglgevær og hagl. Da var det ikke ualmindeligt at bukkejagten blev gennemført som en drivjagt, hvilket betød at både råer og lam også blev forstyret. I dag drives mange jagtkonsortier med en fornuftig råvildtforvaltning og riffeljagten på bukken gør selektiv afskudning mulig, således at de bedste gener kan videreføres og svage bukke kan bortskydes.
Denne form for råvildtforvaltning er nærmest umulig at gennemføre, når bukkene skydes med hagl. Skudafstand til bukken er max 20 m, som endvidere skydes i flugten. Ingen vil være i stand til på så kort tid, at kunne afgøre hvilket buk der var tale om, og først der beslutte sig om der skal skydes.
Bukkejagt med jagtgevær og hagl, blev længere lovligt i forbindelse med ændringen af jagtloven i 1982. Ændringen trådte i kraft i 1983.
Jagttider fastsættes af Miljøministeriet i bekendtgørelsen ”Om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.” , heri fastsættes jagttiden på året samt tidsrummet på dagen vildtet må jages.
I bekendtgørelsens kapitel 3, § 3 , står ” Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.” Det er derfor afgørende for jægeren at kende solens op- og nedgangstider på ens lokale jagtterritorium.
Generelle jagttider fremgår ligeledes af samme bekendtgørelse.
Der findes jagt apps med bl.a jagttider til den elektroniske jæger der enten har iphone eller android.
Solopgangstider og solnedgangstider er vigtigt at kende som jæger, da det generelt kun er tilladt at udøve jagt mellem solopgang og solnedgang. Jagt på ænder og gæs må dog udøves 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
Der findes i dag flere kilder på nettet, som kan hjælpe jægeren med at finde tiderne for solopgang og solnedgang netop på ens egen jagtlokation.
En af mulighederne er at anvende hjemmesiden ”Almanak”. Den fungerer på en meget enkel måde; Du peger med markøren på det sted i Danmark, hvor du ønsker at få solopgang og solnedgang tider. Trykker én enkel gang med højre museknap og der afsættes nu et rødt kryds på Danmarkskortet og tider for solopgang og solnedgang vises. En anden mulighed er at vælge by fra dropdown menuen. Meget enkelt. Når du har fundet solens op - og nedgangstider, så skriv soltiderne ned på et stykke papir og medbring det på jagten, så undgår du at blive i tvivl om tiden.
Det er nemt at finde solopgang og solnedgang d. 16. maj, hvor bukkejagten begynder.
Udover ovenstående hjemmeside findes der andre officielle kilder, som kan anvendes til at få oplyst soltiderne 16. maj, hvor bukkejagten begynder.
Hvorfor er der forskel på soltiderne (solopgang og solnedgang) oplyst fra forskellige kilder?
Jagt i Sverige kræver ligeledes at jægeren er kendt med tiderne for solopgang og solnedgang. Her kan du finde tiderne for solopgang og solnedgang i Sverige nemt. Du skal blot vælge hvilket amt jagten skal udøves i, og så oplyses soltiderne.
Kommentarer
Hej, nu er jeg godt nok lystfisker og ikke jæger, men den solkalender er sku da smart. Tak for det - den vil jeg bruge fremover når jeg skal ud
som jæger er tiden vigtig og det i byder er helt i top godt gået den vil jeg bruge fremover
Da jeg som jæger, har meget brug for solopgang- solnedgang, er denne almanak, det bedste, jeg har set til dato. Godt gået.
Hej du kan også finde solens op og nedgangstider på dette link, det kan vel ikke blive mere korrekt end hos DMI, jeg linker selv til dem fra min hjemmeside
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/regionaludsigten/nordjylland.htm
Med Venlig Hilsen
Torben
YEP.. tak for linket... men jeg syntes (måske fordi jeg er idiot) at der mangler infor om HVAD der er solnedgang... der kommer fagsprog som "borgeligt tusmørke" - "nautisk tusmørke" - og "astronomisk tusmørke" med i katagoriseringen... og jeg har EGENTLIG bare lyst til at vide "solnedgang" som, jæger..
MEN tak for en fed side...