Register
A password will be e-mailed to you.

Udsætningsforliget blev indgået i 2006 og gælder frem til 1. april 2017. Det  vedrører udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder. Bag forliget står organisationerne Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden.

Forliget går i store træk ud på at 1 fasan eller agerhøne må udsættes pr. hektar. Hvis der udarbejdes og gennemføres biotopplaner, må der udsættes op til 7 agerhøns eller fasaner pr. hektar. Der vil altså være en sikkerhed for, at udsætning og jagt på udsatte fugle giver en væsentlig naturforbedring af biotopen.

Dyrenes Beskyttelse har hele tiden stået uden for forliget, og i 2008 trak Danmarks Naturfredningsforening sig fra den del af forliget som angår udsætning af gråænder.

Dyrenes Beskyttelse (DB) skriver på deres hjemmeside:”Dyrenes Beskyttelse er ikke modstander af jagt, så længe man ved udøvelsen af denne jagt sikrer maksimal velfærd for de jagede dyr“. Generelt mener DB at der er så omfattende etiske og dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet med opdræt og udsætning, at al kommercielt opdræt og udsætning af vildt til jagt bør afvikles.

Man kan naturligvis have en holdning til jagt generelt og den risiko der er for at vildt anskydes. Når der drives jagt på fasaner er det med deltagelse af kyndige jagthunde og hundefører, som skal finde, aflive og opsamle eventuelle anskydte fugle.

En slagtekylling aflives ved at blive hængt op i benene, får ført hovedet ned i et strømførende vandbad og efterfølgende halsen skåret over. I denne process kan det forekomme, at dyr aflives uden tilstrækkelig bedøvelse – enten som følge af at hovedet ikke nedsænkes i vandkarret, eller som følge af at der er en utilstrækkelig mængde strøm i vandkarret til at bedøve kyllingerne.

Både kyllinger og fasaner opdrættes  og slagtes med henblik på at blive anvendt som menneskeføde.

Herunder fremgår de dyrevelfærdsmæssige forskelle på opdræt og slagtning/jagt af konventionelle kyllinger, økologiske kyllinger og fasaner.

Forhold Konventionel kylling Økologisk kylling Fasan
Plads ca. 20 kyllinger pr.m2 Højest 10 kyllinger pr. m2 3-16 uger gammel, højst 1 – 3,5 fugl pr. m2
>16 uger  gammel, højst 1 fugl pr. 3 m2
Adgang til det fri Nej Afhænger af vejr, dog mindst 1/3 af deres liv Hele livet (pånær 4 første døgn)
Foder Gensplejset foder tilladt Skal være økologisk dyrket. Krav til græs, hø eller rodfrugter. Gensplejset foder er ikke tilladt Kraftfoder, majs og hvede som kylling. Efter udsætning, alt hvad den frie natur har at byde på af planteføde, snegle, insekter suppleret med majs og hvede
Dagslys Nej Ja Ja
Alder ved slagtning/jagt Omkring 35 dage Omkring 63 dage Mindst 119-242 dage*
Årlig produktion ca. 100 mio. ca. 0,75 mio. ca. 1 mio.
Overlevelse 1. år 0 0 ca. 165.000**

Kilder: Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landskontoret for Fjerkrærådgivning, Økologisk landsforening, Naturstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund og Jægernes Magasin.

*Det er antaget at fasanen udsættes i samme jagtsæson og er mindst 17 uger gammel før den jages.

**Det er antaget at alle udsatte fugle lever ved jagtsæsonens begyndelse (hvilket ikke er tilfældet) og at der er en afskydningsprocent på 50 %. Tidligere undersøgelser har vist at ca. 67 % af en fasanbestand dør hvert år.  Med disse forudsætninger betyder det at den danske natur beriges med ca. 165.000 fasaner hvert år.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.