For første gang siden 2003 er der konstateret harepest i en dansk hare. Den drægtige hare blev indsendt til undersøgelse ved DTU Veterinærinstituttet efter den var fundet død på en mark ved Saltbæk Vig i Vestsjælland.

Harepest eller tularæmi er en anmeldepligtig sygdom, der skyldes bakterien Francisella tularensis. Sygdommen forårsager stor dødelighed hos harer og andre gnavere, men kan også smitte til andre dyr som fugle, katte og svin – men meget sjældent hunde.

Mennesker kan også blive smittet ved håndtering og indtagelse af syge dyr eller via myg og flåter med alvorlig sygdom til følge. Det kan tage op til ti dage før der ses symptomer som høj feber, kvalme, diarré, muskelsmerter og sår på stiksåret. Sygdommen kan behandles med antibiotika.

Vær opmærksom

Harepest er almindelig i Sverige og Norge, hvor særligt jægere bliver ramt, men sygdommen er sjældent forekommende i Danmark.

”Jægere skal dog være opmærksomme på små hvidlige pletter eller bylder på lever, milt og lunger hos harer, da dette kan være tegn på harepest,” siger Mariann Chriél, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet.

Siden efteråret 2011 er alle harer indsendt til DTU Veterinærinstituttet blevet undersøgt for bakterierne Francisella tularensis og Yersinia pseudotuberkularis, der forårsager henholdsvis harepest og pseudotuberkulose. Sidst der blev konstateret harepest i et vildt dyr i Danmark var i 2003, hvor det blev fundet i en hare fra Odder i Jylland.

Finder man syge eller døde vilde harer eller andre gnavere kan disse indsendes til undersøgelse ved DTU Veterinærinstituttet.

Vejledning i indsendelse af faldvildt

Dødfundne vilde dyr undersøges ved Veterinærinstituttets afdeling i København som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark.

Indsendelse skal ske til:

Veterinærinstituttet, DTU
Bülowsvej 27
1870 Frederiksberg C
Direkte telefon 35 88 61 80
Fax 35 88 62 30

Undersøgelser af vilde dyr er gratis for indsenderen og svaret på obduktionen og eventuelle yderligere undersøgelser sendes direkte til indsenderen.

Indsendelsessedlen skal udfyldes og ledsage dyret ved forsendelsen. Inden dyret sendes skal det pakkes forsvarligt ind, så der ikke sker udsivning af væsker fra pakken.

Dette kan eksempelvis ske ved at pakke dyret ind i avispapir, håndklæder eller andet sugende materiale og lægge det i en lukket plasticpose/kasse eller lignende. Herefter lægges dyret i en stødsikker kasse, som sikre at det ikke bliver klemt undertransporten. Indsendelse bør ske mandag til torsdag for at sikre at dyret ikke ligger på et postkontor weekenden over. Inden indsendelse opbevares dyret på køl eller eventuelt i fryseren. Der kan eventuelt lægges kølelegemer (eksempelvis plastikflasker med frossent vand) i pakken for at bremse forrådnelsesprocessen. Det er altid bedst at indsende hele dyr, da forrådnelsen sker langsommere, hvis ikke dyret har været åbent. Derudover kan der gemme sig værdifulde informationer i andre organer end det, der umiddelbart ser sygt ud.