Register
A password will be e-mailed to you.

Denne artikel indeholder annoncer

Jagthåndværk udvikler sig hele tiden, og der kommer hele tiden nyt grej til. Et MMS vildtkamera er en fornuftig investering til dig, der ønsker at kende vildtet, og at have bedre forudsætninger på jagten.

Jægernes Magasin har i samarbejde med udstyrs- og jagtekspert Martin Elbæk lavet en test af MMS vildtkameraer. Se de 3 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

MMS Vildtkamera Test: Top 3 Bedste Vildtkameraer med simkort

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Bolyguard BG310-MFP 4G MMS Vildtkamera


Bolyguard BG310-MFP 4G MMS Vildtkamera

Bedste MMS vildtkamera

Pris: 2.099 DKK

Vinderen af kategorien “bedste allround-vildtkamera” er Bolyguard BG310. Et allround-kamera, til en super pris. Kameraet kommer med 3 måneders gratis teleabonnement. Sensorerne har en rækkevidde på ca. 30 meter, og kan tage helt op til 3 minutters video døgnet rundt.

Fordele

  • Fordelagtig pris
  • Billedbehandlings-teknologi
  • Klar til solpanel

Ulemper

  • Triggertid på 0,7 sekunder

2. Spypoint Link-Micro MMS vildtkamera


Spypoint Link-Micro MMS vildtkamera

Bedste billige MMS vildtkamera

Pris: 1.595 DKK

Vinderen af kategorien “bedste billige vildtkamera” er Spypoint Link-Micro 4G MMS. Det mest populære vildtkamera fra brandet Spypoint. Kameraet er alsidigt, så længe man passer den store LCD-skærm. Både billeder og video er super fin kvalitet, og kameraet har mange forskellige funktioner.

Fordele

  • Fin rækkevidde
  • Ny og god teknologi
  • Mange funktioner

Ulemper

  • Kort videolængde

3. Bolyguard MG984/MG955G Vildtkamera med simkort


Bolyguard MG984/MG955G

Bedste premium MMS vildtkamera

Pris: 3.295 DKK

Vinderen af kategorien “Bedste premium-vildtkamera” er Bolyguards. Et kompakt vildtkamera, der kan sende billeder til dig på alle døgnets timer. Kan bruges overalt i Europa, SIM-kort og abonnement medfølger. Det har et godt kamera, og kan optage video i HD.

Fordele

  • Lang rækkevidde
  • Ekstra IR-dioder
  • Lav triggertid

Ulemper

  • Pris

Læs også vores overordnede test af vildtkameraer.

Guide til MMS vildtkamera

Hvad er et MMS vildtkamera?

Et MMS-vildtkamera er i den mest grundlæggende form et kamera, som sættes op i et træ eller lignende, hvor man forventer at se vildt, typisk ved veksler eller foderpladser. Kameraet tager et billede, når vildtet afløser kameraet via dets sensorer, som bliver sendt til din telefon, så du nemt og hurtigt kan se hvad for noget vildt det drejer sig om, hvor det er henne, og hvad tid det var. Man kan også indstille kameraet til at tage billeder med forudbestemte intervaller. 

Mange bruger MMS vildtkameraer til at analysere vildtets færden, og eventuelt til at få en bedre forståelse for, hvornår vildtet dukker op et givent sted. 

Hvorfor skal jeg købe et MMS vildtkamera?

Information er dyrebar, og jo bedre man kender vildtet på sit revir, jo bedre chancer har man for at træffe vildtet. Hvis man holder foder- eller baitpladser, giver et vildtkamera uvurderlig information, om hvornår man skal forvente vildt i området. Udover det, giver et vildtkamera et indtryk af dyrenes helbred, mængden af vildt eller kvaliteten af trofæerne. 

Det eneste, der bør holde dig tilbage, er prisen. Det eneste gratis i verden, er frisk luft, men faktisk er MMS vildtkameraer ofte billigere, end man går og tror. Hvis du ønsker et forbedret økosystem, bedre styr på dit revir og mere effektive afskydningsplaner, er et vildtkamera en sublim investering. 

MMS vildtkamera med simkort vs. andre vildtkameraer

Et MMS vildtkamera er naturligvis ikke den eneste valgmulighed, hvis man ønsker et vildtkamera. Der er utallige modeller og typer på markedet, og alle kan noget forskelligt. Nogle typer af vildtkamera sender billeder af dyrene via en app mobilen, disse kaldes WiFi-kameraer. WiFi-kameraer har også en anden smart funktion: de kan sende billeder på mail, hvilket også er rigtig smart. En anden type kamera tilsender billede eller video så hurtigt, at det stort set føles som realtid, udover det, kan nogle modeller styres og indstilles direkte fra mobilen. Denne type kaldes et 4G- eller LTE-kamera, LTE er nemlig teleselskabernes betegnelse for 4G. 

Hvilket MMS vildtkamera skal jeg vælge?

Kender du dine behov? Hvis ikke, er det umuligt at gennemskue hvilken model du bør vælge, og når det gælder vildtkameraer, kan man ofte ikke se skoven for bare træer. Ved man, hvad man søger, bliver det pludselig noget nemmere at finde det rette vildtkamera. Der er nogle faktorer, som man bør kigge på under alle omstændigheder. Batteriets levetid er vigtigt at kende, man skal nemlig vide hvor længe man skal forvente, at kameraet er aktivt. 

Billederne man skal forvente at modtage, hænger sammen med 3 ting: bevægelsessensorens rækkevidde, blitzens rækkevidde og blitz-typen. Blitz-typen kommer vi ind på senere. Rækkevidden på sensor og blitz hænger typisk sammen, men ikke altid. Udover det, bør en fysisk test af begge foretages, inden kameraet monteres, så man er fuldstændig klar over kameraets effektivitet. Selvfølgelig kan man også læse sig til dette under kameraets specifikationer, tag det dog med et gran salt!

Vildtkameraets tilstande er også vigtige at kende. Der er fototilstand og videotilstand, begge er relativt selvsigende, og vi kender dem fra mobilen. Derudover findes en hybrid-tilstand, hvor kameraet først tager et billede, og derefter en video. 

Kombinér MMS vildtkamera med kikkerter

Vildtkameraer kan bruges i mange sammenhænge. Bruger man kamera på en foderplads til vildsvin, eller baitplads til mårhunderegulering, vil det være oplagt at have en natkikkert, medmindre man har monteret lys på pladsen. Det kunne eventuelt være en Pard NV007 eller en Wraith fra Sightmark. 

Vælger man at investere i en kikkert der er tilpasset tidspunktet, hvor dyrene spottes af kameraet, vil man altså aldrig gå galt i byen. 

Vildtkamera med simkort – for dyrenes skyld

Et biotop er en mindre del af et økosystem. Hvis du vælger at lægge planer for dine biotoper på et revir, gavner det både dyrene og naturen – og i sidste ende altså også dig!

Et biotop kunne være en dam, et overdrev eller en skov. Og hvad så?

Bruger du vildtkamera bliver det nemmere for dig at skabe et overblik over, hvilke typer af dyr samt hvor mange, der skal indregnes i din biotopplan. Vildtkameraerne kan selvfølgelig også bruges til at monitorere, om biotopplanen nu også virker efter hensigten, og om justeringer eventuelt bør overvejes. 

Skabes der forbedrede biotoper, trives økosystemet altså bedre, og biodiversiteten vil stige. Øges biodiversiteten, er dit revir mere sundt end nogensinde før, og vildtkameraet har været et uundværligt stykke værktøj.

Vedligeholdelse af MMS vildtkamera

Et køb af et MMS-kamera er en investering. Omvendt bliver man også nødt til at afsætte tid til vedligeholdelse og rengøring, dog kun i mindre omfang. Når man har købt kameraet, er det vigtigt at sætte friske batterier fra samme mærke i. Når man engang imellem skifter batterier, er det også en rigtig god idé at tjekke, om der er kommet vand eller fugt ind til kameraets indre, selvom kameraet er bygget til at kunne modstå vind og vejr. I tilfælde af fugt, bør man købe silica gel-tørreposer og lægge dem ind til de inderste komponenter. 

Hvis linsen er dækket af mudder, blade eller andet, så skal det selvfølgelig også fjernes.

Skal kameraet opbevares, så skal batterierne helst tages ud, og sammen med kameraet skal de lægges et tørt sted, ikke for varmt og ikke for koldt, dog skal temperaturerne være ekstreme, hvis det skal gå galt. 

Valg af MMS vildtkamera

Typer af blitz i MMS-kameraer

Normal blitz

Der findes normal blitz, som man kender det fra mobilen. Det er altså et kort blink af hvidt lys, og billedet vil derfor være i farver. 

IR-blitz

IR-blitz, som afgiver et svagt, rødt lys. Lyset er af en bølgelængde, som vildtet kan se, og derfor kan nogle dyr godt blive skræmte, dette er dog ikke normen. På billeder ser IR-blitz ud som et sort/hvid billede.

No-glow-blitz

Man kan dog også vælge en “no-glow-blitz”, der sender IR af en lavere bølgelængde ud, billedet er derfor også sort/hvid. No-glow-blitz kan hverken ses af dyr eller mennesker, og derfor skræmmer den ikke dyrene, denne version er dog dyrere. 

Materialer

Vildtkameraer er tit og ofte fremstillet med vind og vejr in mente. Det burde absolut ikke være et problem, men investér eventuelt i silica-gel poser, og tjek sensorerne på dit vildtkamera for fugt, elektronik og vand er som bekendt ikke gode venner! 

Funktioner

Ligesom med så meget andet, kan man få ekstraudstyr og funktioner i stride strømme. Antallet af funktioner i et kamera hænger ikke nødvendigvis sammen med prisen, men det burde kvaliteten af funktionerne. Du skal gøre op med dig selv, hvilke funktioner du har brug for, og i hvilken grad. Her er de mest gængse funktioner, som fås standard i mange kameraer. 

Timelapse

En meget vellidt funktion er “timelapse-funktionen”. En timelapse er en sekvens af billeder, der er taget med et forudbestemt interval, i stedet for kun at tage billeder, når bevægelsessensoren aktiveres. Nogle modeller kan både lave en timelapse, samtidig med, at sensoren er sat til. Når kameraet har taget billeder indtil timelapse-funktionen er slået fra, sættes alle billederne sammen til en kort film, der på få minutter viser hvad der er sket i løbet af nattens mulm og mørke. 

IR-dioder

Den bevægelsessensor, der sidder i et vildtkamera, er faktisk en PIR-sensor. Det er en sensor, der opfanger infrarødt lys, og som derefter sender et signal til kameraet. Vælger man at investere i ekstra IR-dioder, hjælper de med at opfange infrarøde signaler om natten. Kameraet slår selv de ekstra dioder til, så det bliver så effektivt som muligt i mørket. 

Photo-burst

Optager man meget film eller laver mange timelapses, bruger kameraet enorme mængder strøm. Her har producenterne tænkt på os, og har skabt “photo-burst-funktionen”. Når sensoren opfanger bevægelse, tages der en kortere række af billeder. Denne funktion skaber noget, der nærmest minder om en film, fordi billederne tages så hurtigt, men bruger kun en brøkdel af strømmen. Man kan selv indstille mængden af billeder. 

Sensor

Sensoren, som et vildtkamera bruger, er den føromtalte PIR-sensor. I stort set alle vildtkameraer, er denne sensor rigtig god, og klarer jobbet super fint. Test dog rækkevidden på sensoren i dit vildtkamera, inden du forlader det, bare for god ordens skyld. 

SD-kort

Man kan til de fleste vildtkameraer købe et SD-kort til at opbevare billeder og video. Mange vil købe det største SD-kort man kan finde, men det er vigtigt at tjekke, hvor stort et SD-kort netop dit kamera understøtter. Det er også vigtigt at tænke over klassen af SD-kort. De fås i klasserne 2, 4, 6, 8 eller 10. Jo højere klasse man vælger, jo dyrere vil SD-kortet være, men klassen og kvaliteten af billede og, i særdeleshed, video er bestemt mærkbar. Tit og ofte anbefaler producenten både størrelse og klassen af SD-kort, det står skrevet i manualen. 

Opløsning og billedkvalitet

Billedernes kvalitet hænger i høj grad sammen med størrelsen på billedfilerne. Jo højere kvalitet man vælger, jo større er filen. Hvis producenten anbefaler et lille SD-kort af lav klasse, giver det ikke meget mening at optage film og timelapses hele natten, og man bør overveje at bruge photo-burst-funktionen eller nøjes med at tage stillbilleder.

Opløsningen bestemmer hvor høj kvalitet billederne kan blive. Jo højere opløsningen er, jo højere kan kvaliteten blive. Opløsningen måles i antallet af pixels, som billedet vil indeholde, og igen: jo flere jo bedre. Antallet af pixels måles i Megapixels (MP), og én MP består af én million pixels. De fleste vildtkameraer er omkring 5 MP eller endda derover, men man kan stadig vælge i kameraets indstillinger, at billedet skal tages i 12 MP. Det er fordi, at billedet er interpoleret. Interpolation er en kompliceret proces, der betyder, at billedet er blevet strukket ud. Der opstår derfor små huller, som en computer fylder ud med en farve, der passer ind. På den måde bliver der altså flere pixels, og derfor flere megapixels. Når du kigger på et vildtkamera, bør antallet af megapixels altså ikke være en afgørende faktor. 

LCD-skærm

LCD står for Liquid Crystal Display, altså en flydende krystalskærm. LCD-skærme er utroligt populære, og bruges på stort set alle mobiler, TV-skærme og computerskærme. Skærmen bruger på grund af den avancerede teknologi ikke særlig meget strøm, og er derfor velegnet til batteridrevner enheder, såsom et vildtkamera. Mange vildtkamera har en LCD-skærm som standardudstyr, og størrelsen varierer typisk fra 1,4 – 2 tommer. 

Batterier

Det er vigtigt, at du vælger gode batterier til dit vildtkamera. Vælger man dårlige batterier, der ikke holder længe, bliver det både dyrt og irriterende i at skifte dem i længden. Udover det, ender du med at bruge mere tid på reviret, end hvad godt nødvendigvis er. 

Lithium-ion batterier er kendt for at holde længere og at kunne klare kulden bedre. NimH eller nikkel metalhydrid batterier kan oplades, og er derfor billigere. De skal dog relativt ofte lades op, og alt afhængig af hvor ofte kameraet tager video og billeder om natten, kan det godt gå hen at bruge meget strøm. Det kan altså ikke altid betale sig.

 Nimh-batterier taber også hurtigere strøm, når termometeret viser negative tal, dette bliver dog først et problem, når det bliver rigtig koldt, og bør altså ikke være en stor faktor, hvis kameraet skal bruges i Danmark. 

Sprog

På alle vildtkameraer kan man indstille sprog. Hvis ikke til dansk, så i det mindste tysk eller engelsk. Til nogle kameraer, kan man også downloade ekstra manualer på andre sprog. Man kan indstille sprog under kameraets indstillinger.

Triggertid

Tidsrummet mellem, at et vildtkamera opfanger, at der er vildt i sigte, til billedet bliver taget, kaldes triggertid eller triggerhastighed. Tiden varierer fra kamera til kamera, og mange modeller på markedet har en triggertid på alt mellem 0,3 og 1,3 sekunder. 

Hvis man sætter et kamera op i nærheden af et veksel, bør man vælge et kamera med lav triggertid, hvorimod et kamera nær en foder- eller baitplads ikke behøver denne luksus.

Når man køber sit kamera, er det ikke hér man skal spare, for det kan altså betyde forskellen på at se og ikke at se et dyr på kameraet! Hellere købe et kamera med lidt lavere opløsning, end at købe et med en for lang triggertid. Med det sagt, skal man selvfølgelig ikke betale mere, end man har lyst til. 

Solpanel

Planlægger du, at du ikke skal ud til dit vildtkamera så tit, kan et indbygget solpanel være en oplagt mulighed. Et indbygget solpanel åbner flere døre, og du behøver aldrig at være bange for, at dit kamera løber tør for strøm. Der er dog et stort men: et solpanel kræver sollys. Ikke nok med, at det i Danmark regner i gennemsnit hver anden dag, men får man placeret solpanelet i skyggen, kan man altså lige så godt vinke farvel til den ekstra levetid. 

Selvsagt koster et indbygget solpanel mere, men det kan altså svare sig, hvis kameraet har fri adgang til sollys, og hvis det ikke tjekkes særlig tit. 

Størrelse, vægt og design

Et vildtkamera fylder ikke meget i landskabet, og er relativt godt camoufleret. Alle vildtkameraer er designet til at kunne modstå vind og vejr, samtidig med, at der skal være plads til vitale komponenter. Designet er derfor ret simpelt: en firkantet kasse med camouflage, nogle sensorer, en lille antenne eller modtager, og evt. et solpanel. Hvis man vælger et kamera med et solpanel, skal man dog være forberedt på, at det fylder mere, selvfølgelig nogle modeller i højere eller mindre grad end andre. 

Pris

Man får, hvad man betaler for, når det gælder vildtkameraer. De billige i kategorien koster ca. 800,- kroner, mens de store moppedrenge koster op mod 4.000,-, det er dog langtfra alle, der har behov for ekstra funktioner såsom visning af månefaser, ekstra SIM-kort og så videre. De helt billige kameraer har dog ikke mulighed for at sende billeder via telefon eller mail, og man skal derfor selv hente SD-kortet, og enten se billederne på den (optionelle) LCD-skærm, eller sætte SD-kortet i en computer. 

Naturligvis skal man heller ikke købe noget, man ikke har råd til, men man skal absolut ikke spare på triggertid, blitz-type og batterier. Har man behov for et solpanel ved siden af, koster de mellem 700,- og 900,-

Det er altså muligt, at komme godt i gang med MMS vildtkameraer for et par tusind kroner, og så kører det bare. Det er dog en god idé at investere (eller kreere) en stålkasse med lås, i tilfælde af, at nogen på trods af camouflagen finder dit kamera, og vil stjæle det. 

Erfaring med vildtkameraer

Flere godser bruger vildtkamera. Vi har snakket med skytter på både Rugaard og Brahetrolleborg Gods, og de har kun haft gode oplevelser. Det giver et meget bedre overblik over dyrene i området, og gør det nemmere at lave en afskydningsplan, hvad enten det drejer sig om 40 rådyr eller 5. 

Mange har også erfaring med vildtkamera i forbindelse med regulering af mårhund, hvor det øger afskydnings-raten dramatisk, og altså sikrer, at der er styr på den invasive art. 

Selvfølgelige er der ikke lighedstegn mellem vildtkameraer og guld og grønne skove. Køber du et brugt vildtkamera, kan du risikere, at det bruger forældet 2G-teknologi. Da 2G-teknologi er relativt langsomt, betyder det, at kameraet tit og ofte bruger strøm på at lede efter signal, og det er ikke bare lidt strøm. Hvis du vælger at købe brugt, skal du blot være opmærksom på dette, og hvis du har et alternativ, så styr da væk fra denne mulighed. 

3 tips til brug af vildtkamera med MMS

Tip 1: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Placér dit MMS vildtkamera hvor du har set dyr, set spor af dyr eller forventer at se dem. Det vil typisk være ved veksler, foderpladser eller vandhuller. Det kan også være, at du har set andre spor af dyr. Sæt også kameraet i en passende højde, og i et passende træ. Det vil typisk være omkring 1 meter over jorden, på et forholdsvis tykt træ, pæl eller lignende. 

Tip 2: Bredere synsvinkel

Selvom dit kamera har en kort triggertid, kan dyrene stadig smutte forbi. En god tommelfingerregel siger, at man hvis man placerer sit kamera i nærheden af et veksel, skal man vinkle det 45°. På den måde, kan sensoren nå at opfange dyret, og tage et eller flere billeder, med vildtet i fokus. Hvis man vælger, at sætte kameraet nær en plads, kan det sommetider give mening, at placere det et stykke derfra, for at opfange mest mulig vildt. 

Ønsker man endnu mere information, kan man investere i et kamera mere, men helst ikke mere end ét kamera pr. 50 hektar, medmindre du føler et behov for det. 

Tip 3: Organisering

Når du modtager dine billeder fra kameraet, er det en god idé at sortere dem: årstal, måned, revir og evt. et selvvalgt navn til standen, hvis og i så fald man har flere kameraer oppe. Hvis du glemmer eller simpelthen ikke gider at sortere billeder og videoer, mister man hurtigt det overblik, som vildtkameraer er til for. 

Hvad siger undersøgelser om MMS vildtkameraer?

Det er ikke kun jægere der har gavn af vildtkameraer. Flere forskere, herunder Diana Raper fra Alaska Department of Fish and Game (Alaskas miljøafdeling) mener også, at vildtkameraer er uvurderlige stykker værktøj, der giver mulighed for at få et glimt af dyrenes livsstil. Amerikas Mountain Lion Foundation har også brugt vildtkameraer til at regulere rovdyrbestande, og har krediteret vildtkameraer som deres primære værktøj. Flere kilder mener altså, at vildtkameraer er utroligt effektive. Al den forskning kommer også os jægere til gode, idet det giver unikke muligheder for at lære dyrene bedre at kende.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilket MMS vildtkamera er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste MMS vildtkameraer. Se testvinderne i artiklen.

Hvordan tester vi?

Vi har vurderet vildtkameraer med simkort ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad koster et MMS vildtkamera?

Prisen for MMS vildtkameraer afhænger af en række variabler. I artiklen kan du blive klogere på priser, og hvilke variabler der dikterer dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.