Igennem hele mit liv, har jagten, naturen og vildtet haft min helt store interesse. Som søn af en landmand og jæger lå det jo lige for at jagten gik mig i blodet.

I min barndom, i 80’erne og start 90’erne var ting som vildtpleje og terrænforbedringer ikke noget som man gik op i herovre i det midt/vestjyske hvor jeg er fra. Dengang havde vi stadig roemarker, kartofler, korn og græs i en skøn blanding, markerne var ikke så store og læhegnene fik lov at stå. Dengang var der stadig en fornuftig bestand af høns, harer og fasaner. Råvildtet var der endnu ikke kommet så meget af som der kom op gennem 90’erne. Så for min far og resten af naboerne som jeg travede i hælene på over markerne, var der ikke den store grund til at lave tiltag for vildtet. For selve jordbrugets karakter og dyrkningsmetoder dengang var egentlig nok. Til gengæld blev der bekæmpet rovvildt. Krager, skader og ræve blev holdt på et minimum. Selvfølgelig blev der kørt lidt korn ud til fuglevildtet under de hårde vintre. Men ellers passede vildtet sig selv.

Op gennem 90’erne skete der så en ændring der fik stor betydning for vores småvildt samt måde hvorpå vi går på jagt herovre idag. Først kom reglen om de grønne marker om vinteren, det fik råvildtbestanden til nærmest at eksplodere. Dernæst holdt majsen sit indtog og pressede roerne ud. Forbi var den tid hvor vi gik en 3-4 mand med et par stående hunde og skød lidt fugle. Nu blev jagterne grebet an på en anden måde, der skulle flere folk til at drive og stå for. Jagterne blev større og man gik mere efter råvildtet. Men i takt med at markerne blev større, mere ensidige afgrøder og en anden tilgang til jagten. Så blev bestandene af småvildtet også mindre. Hos os blev der også en øget fokus på råvildtet og jagten på det, for os bønder, spændende nye “storvildt”.

For en ung knægt, men masser af ideer var det jo et slaraffenland, omend at nye ideer omkring vildtpleje, udsætning og terrænforbedringer ikke ligefrem er de ord der først popper op i en driftig landmands hoved, så fik jeg så småt lov til at prøve mig lidt frem på min fars jorder. Startede med et par fodertønder, samt at sætte 10 ænder ud i en af mergelgravene. Hverken min far, farfar eller andre vi kendte havde prøvet noget af den slags ting før. Så jeg slugte alt litteratur jeg kunne opstøve og prøvede mig ellers frem. Der blev bygget en volierer og sat 20 fasaner ud. Det var store ting dengang, idag når jeg ser tilbage på de ting jeg gjorde dengang, kan jeg kun trække lidt på smilebåndet. Da jeg aldrig ville gøre de samme ting idag. Men dengang, med den viden jeg havde og den økonomiske formåen en knægt på 13-14 år havde, så var jeg stolt af det. Stille og roligt fik jeg lov til mere og mere, der blev slået spor i brakmarkerne, sået vildtstriber og bekæmpet rovvildt. Men stadig var det hele jo lidt på lykke og fromme da jeg i virkeligheden ikke havde den fornødne indsigt eller kendte nogen der havde. Det ændrede sig den dag jeg troppede op på et fynsk gods og havde fået jobbet som skytte medhjælper. Fra den dag kom jeg virkelig i skole mht. At drive et professionelt jagtvæsen, med terrænpleje og biotopforbedringer på af første klasse. Jeg arbejdede på godset i 2 år, og fik derved et indgående kendskab til jagt og naturpleje på et helt andet niveau.

Den læring og indsigt har jeg taget med mig hjem og bruger den dag i dag. I skrivende stund har jeg jagtretten på ca. 350 ha. Plus nogle naboaftaler omkring hønsejagt så jeg på disse jagter råder og yderlige 200-300 ha.
På de 350 ha. er der blevet anlagt vildtstriber, i tæt dialog med de forskellige landmænd, det kan ikke altid lade sig gøre at få en stribe midt i en mark, da der skal tages hensyn til kørselretninger og de moderne maskiner, som landbruget anvender idag. Så jeg snakker med landmændene om hvor passer det ind med deres sprøjtespor osv. Nogle gange er det en kile i marken, nogle gange er det langs et hegn eller et blødt område de ikke kan køre i det bliver anvendt. Der skal også tage hensyn til EU reglerne mht. hektartilskud og harmonikrav. Alle disse regler, kan godt besværligegøre processen lidt, men har man den indstilling at hellere 100 m2 vildtager end ingenting, så har de fleste landmænd en plet hist og her. Man kan få at lege med.

Jeg har mine områder delt op, så der nogle steder er fokus på råvildt og andre på fuglevildtet. De steder hvor der er fokus på råvildt, er det primært plantning, samt vedligehold af remisser der er i fokus, samt en stram afskydningspolitik, ikke kun af bukke, men også råer og lam. Jeg forsøger at skabe en fornuftig afveksling af unge og gamle træer i remisserne så der hele tiden er noget tæt dækning samt lidt ældre træer med bedre lysindfald som giver gode livsbetingelser for bundvegetation. Derudover gerne en flerårig vildtstribe med bla. kål, kløver og raps. Jeg forsøger at tilpasse plantningerne, så de enten ligger i forlængelse af et allerede eksisterende beplantning, læhegn, dige eller andet, som vildt bruge som en naturlig ledelinie. Man kan i teorien sige at det jeg forsøger at skabe er rastepladser og nye steder hvor vildtet kan slå sig ned. Men een ting er at lave alle disse forbedringer, noget andet er så hvad du stille op med det vildt som slår sig ned de nye steder, samt den bestandsforøgelse der kommer ved forbedringer af allerede eksisterende områder. Der skal laves en fornuftig afskydning af vildtet og efter min mening er der kun en måde hvorved du kan danne dig et indtryk af hvad der skal skydes og det er ved mange timers observation.

På de andre terræner har agerhønen min helt store interesse. Der består terrænplejen mest af at lave vildtstriber, samt bekæmpelse af rovvildt. Specielt fældefangst af krager. Der er enormt så stor indflydelse det har om der er 10 krager mere eller mindre på terrænet til foråret. Efter min mening opvejer 10 krager nærmest 5 vildtagre. Jeg kan aflæse på journalen når året er omme om jeg har fået bekæmpet kragerne godt nok. Jo flere krager, skader, ræve, mår og mink der fjernes fra terrænet, jo flere fasaner, agerhøns og harer kommer der på tasken. Har man ikke mulighed for at lave vildtstriber, insektvolde eller andre ting på ens jagt, så bekæmp rovvildtet. Det kan ikke understreges nok hvor enorm stor betydning mængden af prædatorer har på bestandene af småvildtet. Blev jeg tvunget til at vælge mellem forbedringer og bekæmpelse, valgte jeg bekæmpelse. Det har den klart størst målbare effekt på vores bestande af småvildt. Men når det er sagt, er det også dejligt at se ens vildtagre blive brugt året rundt af agerhøns, fasaner og harer. Min erfaring er at vildtagre næsten kan laves med det meste, men planter med olieholdige frø er i høj kurs hos fuglevildtet, specielt raps…

Alt dette er jo dejligt at kunne gøre og det lyder nemt. Men der er jo den hage ved det at det ikke er gratis. Den måde jeg finansierer alt dette på er ved at sælge lidt jagtoplevelser til andre, det kan være en guided bukkejagt (så jeg sikrer det er den rigtig buk der bliver nedlagt) samt ved at sælge en hønsejagt eller 2. Ang. Hønsejagten, så har jeg fået det lavet sådan med mine naboer, at jeg sætter høns ud, står for pasning samt vildtagre og alt der tilhører, mod at jeg må bruge deres terræn een dag årligt, når der skal afholdes en jagt. På den måde for jeg et stort sammenhængende areal på flere hundrede ha, som jeg kan sælge en jagt på. De penge som gæsterne betaler, er med til at betale for udsætning, vildtagre og foder. På den måde, kan jeg tilbyde nogle jægere en fantastisk dag, jeg kan få sat en masse fugle ud, forbedret terrænerne og naboerne for endnu bedre jagt, som de selv kan nyde efter jeg har været der den ene dag. Det er en ren win/win for alle parter, ikke mindst vildtet, da jeg kan lave en større sammenhængende indsats.

Nogle gange skal vi ikke være bange for at tænke anderledes og innovativt heller ikke når det kommer til jagt. Måske man ikke kan leje et stykke jagt, men det kan være man kan låne det for en dag, hvis man er villig til at sætte lidt fugle ud samt forestå nogle forbedringer. På den måde bliver der heller i penge mellem venner og naboer, men vi får alle en bedre jagt og mere vildt at nyde året rundt. Samt at vi får mulighed for at tilbyde nogle jægere, som måske ikke har så meget jagt, en mulighed for en god dags jagt til en billig penge de kan så også se at de penge de smider for en dag er med til at forbedre området til gavn for alle…

Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.