Register
A password will be e-mailed to you.

Denne artikel indeholder annoncer

Et lokkekald er et hjælpemiddel, der er designet til at efterligne dyrelyde. Til jagt bruger man lokkekald til at trække dyr til sig, for at kunne få flere skudchancer. De vildtarter der typisk vil være tale om er andefugle, råvildt og vildsvin, i hvertfald hvis du jager i og omkring Danmark.

Jægernes Magasin har i samarbejde med udstyrs- og jagtekspert Martin Elbæk lavet en test-oversigt af lokkekald. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Lokkekald Test: Top 5 Bedste Lokkekald

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Faulks Rævekald


Faulks Rævekald

Bedste lokkekald til ræv

Pris: 149 DKK

Vinderen i kategorien “bedste lokkekald til ræv” er musepiben fra Faulks. Du trykker blot på kaldet, og herefter vil det imitere en mus, der piber. Kaldet holder til mange tæv, og desuden fylder det ikke specielt meget.

Fordele

  • Overkommelig pris
  • Brugervenlig
  • God byggekvalitet

Ulemper

  • Få forskellige lyde

2. Nordik Predator Lokkekald (Musepib)


Nordik Predator Lokkekald (Musepib)

Bedste billige lokkekald

Pris: 99 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige lokkekald” er Predator Mouse fra Nordik. Nordik er et brand kæmpe inden for lokkekald, og har lavet et billigt kald, der stadig besidder alsidighed og god kvalitet. Brug det til rovdyr, klovbærende vildt, fugle mv.

Fordele

  • Lav pris
  • Simpel funktionalitet
  • Lille størrelse

Ulemper

  • Mangel på holdbarhed

3. Faulks Lokkekald Til Gås


Faulks Lokkekald Til Gås

Bedste premium lokkekald

Pris: 299 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium lokkekald” er gåsekaldet fra Faulks. Faulks slår til igen, og dét, med det bedstsælgende gåsekald. Kaldet er velegnet til nybegyndere, og er faktisk rimelig naturtro.

Fordele

  • Realistiske lyde
  • God holdbarhed
  • God til nybegyndere

Ulemper

  • Pris

4. Zink Lokkekald Til Gråænder (Andekald)


Zink Lokkekald Til Gråænder (Andekald)

Bedste andekald

Pris: 349 DKK

Vinderen i kategorien “bedste andekald” er Power Hen-1 fra Fred Zink. Lokkekaldene fra Fred Zink har vundet utallige priser ved konkurrencer, og dette gør sig også gældende for deres andekald. Kaldet er utrolig realistisk, og er fremstillet i lette materialer.

Fordele

  • Robust og holdbart design
  • Utroligt realistisk
  • Let og lille

Ulemper

  • Pris

5. Buttolo Bukkekald


Buttolo Bukkekald

Bedste bukkekald

Pris: 250 DKK

Vinderen i kategorien “bedste bukkekald” er Buttolos bukkekald. Kaldet er meget populært, og det er let at se hvorfor. Kaldet er let at have i lommen, anvende og vedligeholde. Ved brunstjagt og bukkejagtens sidste dage vil denne være en god jagtkammerat.

Fordele

  • Brugervenlig
  • Fornuftig pris
  • Robust

Ulemper

  • Ikke alsidig

Læs også vores andre tests af lokkekald: Kommer snart


Guide til lokkekald

Hvad er lokkekald?

Et lokkekald er et værktøj, der laver lyde, som lokker vildt til sig. Et menneske kan selv producere flere af lydene, som lokkekald også kan, men kaldene gør det mange gange nemmere – og derved øges jagtudbyttet. 

Hvorfor skal jeg købe et lokkekald?

Et lokkekald tillader en jagtform der er helt for sig selv: lokkejagt. Lokkejagten er en spændende jagtform, hvor vildtet hverken drives eller trykkes mod jægeren, men i stedet kaldes til af jægeren selv. 

Udover at være en spændende og udfordrende jagtform, kan lokkekaldet som sagt øge jagtudbyttet, og samtidig øge revirets stand. Hvis du følger en afskydningsplan, og mangler at skyde den sidste buk, kan kaldet i nogle tilfælde hjælpe dig, du kan også trække skræmte og/eller forsigtige dyr frem til foderautomater, slikkesten eller tjære. Det kan også være, at du regulerer ræve, hvilket sandsynligvis er den mest populære brug af lokkekald i Danmark. 

Hvis du er typen, der har brug for et friskt pust til din jagt, går meget på hagljagt eller blot er interesseret, er lokkekaldet helt klart noget for dig.  

Almindelige lokkekald vs. elektroniske lokkekald

Almindelige lokkekald er utroligt alsidige stykker værktøj, men det er elektroniske kald i den grad også. Med et almindeligt kald kan du selv justere lydens nuancer, samt hvilke lyde du ville lave. I gamle dage var der nogle der brugte kassettebånd i en afspiller, men elektroniske lokkekald er kommet rigtigt langt siden da. Moderne, elektroniske lokkekald er højttalere, der har for-optagede lyde fra alskens vildt. Du kan trådløst styre, hvilke lyde der afspilles og i hvilket lydniveau, og styre det hele fra en enhed, der følger med lokkekaldet. 

Man kan ikke nødvendigvis sige, at elektroniske kald er bedre end almindelige, men hvis du ikke kan finde ud af at kalde, vil et elektronisk kald øge udbyttet væsentligt. Omvendt er det mere tilfredsstillende at kunne kalde vildt ind selv, så hvis du har tid og tålmodighed til at lære at kalde, er det stort set på lige fod med elektroniske kald. Dér, hvor begge virkelig er uundværlige, er hvis du vil kombinere dem. Du kan vælge at placere det elektroniske kald ved en lokkedue, og når vildtet begynder at “svare” på kaldene, kan du selv tage over. 

Hvilket lokkekald skal jeg vælge?

Først og fremmest skal du overveje, hvilken lyd du vil producere. Den lyd kommer i sidste ende an på, hvilket vildt du ønsker at lokke på skudhold.

Det mest populære kald i Danmark er det, man kan kalde et mundkald. De fleste kalder det dog bare et kald. Det er med god grund, at det er det mest populære: det er nemt at have med sig, billigt og holdbart. Denne slags kald kræver dog øvelse, og hvis du ikke er til det, kan du altid vælge et elektronisk lokkekald eller et trykkald. Et trykkald er et kald, du blot trykker ned på, for at producere en lyd. De kræver meget lidt øvelse, og kan som minimum producere de grundlæggende lyde. 

Kombinér lokkekald med skjul

Hvis du vil få det absolut optimale ud af dit lokkekald, kan du overveje at kombinere det med et skjul. Hvis du vil lokke f.eks gæs til, er det en kæmpe fordel at have lokker ude, ligge i skjul og samtidig kalde. Det vil øge både udbyttet, men og glæden ved at kunne et jægerhåndværk betydeligt. 

Det kan også være, at du står på post ved en sø, og venter på ænder. Sidder du i et skjul og kan kalde samtidig med, vil du helt sikkert kunne trække ænder ind. 

Er du ude efter bukken de sidste dage i juli kan du også med fordel hænge et camouflagenet op, og sidde bagved dette. Der er ingen garanti for et skud, men det øger da helt sikkert chancerne for at møde vildtet. 

Vedligeholdelse af lokkekald

Lokkekald skaber lyd, og selv de mindste skønhedsfejl kan ændre den. Derfor er det vigtigt, at kaldene ikke er fugtige, våde eller frosne hvis de er lavet i træ, ellers vil de “slå” sig, og producere en anderledes lyd. Selvom kaldene ikke er lavet i træ, bør de dog stadig opbevares tørt. Nogle kald kan opbevares i et afkølet miljø, såsom et køleskab – spørg dog gerne forhandleren, hvis du er i tvivl.

De fleste kald, der bliver brugt i Danmark, bliver brugt ved at puste i dem – sørg derfor for at vaske og rense kaldet, inden du lægger det væk. 

Opbevaring skal helst ske i en beholder eller et hylster. 

Valg af lokkekald

Typer

Der findes et utal af modeller på markedet, og ikke alle er bygget ens. Eftersom mundkald er de mest anvendte i kongeriget, er det nemmere at opdele kaldene i kategorier, alt efter vildtarten, de anvendes til. 

Rådyr

Et kald til rådyr vil typisk bruges i forbindelse med bukkejagten. Rådyrene går i brunst sidst i juli, og det er derfor kun sidst på bukkejagten, når råen i er “forbrunst”, at det giver mening at kalde. 

Ræv

Til lokkejagt på ræve bruges typisk et musekald. Kaldet imiterer lyden af en skræmt mus, som vil lokke ræven nærmere, for at undersøge situationen. Det kan også være lyden af en hare, der produceres, og begge dele er stort set lige effektive. 

Vildsvin

Driver du jagt på vildsvin, kan du selvfølgelig også få kald til dét. Hvis vildsvinene er forsigtige, og ikke rigtig tør at komme ind på en foderplads, er vildsvinekaldet utroligt effektivt til at trække dem nærmere. 

Ænder

Lokkekald til ænder bruges bedst, hvis du allerede har lokkeænder ude. Princippet med lokkeænder er, at de tiltrækker flere (og ægte) ænder. Lokkekaldet bruges så til at få ændernes opmærksomhed, så de lægger mærke til lokkeænderne. Lokkeænder er også mere realistiske, hvis det virker som om, de rapper lidt. 

Gæs

Princippet bag lokkekald til ænder og gæs er egentlig det samme, men til lokkejagt på gæs kræves der lidt mere teknik: de “snakker” sammen, når de fouragerer, altså spiser. Nogle kalder også snakke for grynten, men idéen er den samme. 

Materialer

De mest gængse materialer, som lokkekald bliver lavet i er træ eller andre polymerer. Elektroniske lokkekald er produceret af forskellige elektroniske komponenter, og fremstår i robuste rammer. Kaldene kan selvfølgelig også være lavet i plastik, glasfiber eller det, der hedder poly-carbonat. Enkelte kald har også elementer bestående af aluminium. Hvis et kald i træ bliver rigtig vådt, fungerer det ikke optimalt, det gør et kald i syntetiske materialer til gengæld. 

Inde i et lokkekald sidder der det, der hedder et toneblad. Når du puster i kaldet, vibrerer tonebladet, og skaber en bestemt lyd. Lyd er trods alt “bare” vibrationer i luften.

Alt efter hvilket materiale du vælger, bør du være opmærksom på vedligehold.

Funktioner

Selvom lokkekaldet virker ret enkelt, er der flere funktioner, som du bør være opmærksom på, inden du køber. 

Hvis du køber et kald, som du skal puste i, er det utroligt rart at have et sted, hvorfra du kan føre en snor/line. På den måde kan du have kaldet rundt om halsen.

Vær også opmærksom på tonebladene. Jo tyndere bladene er, jo mindre luft skal der til, og jo højere vil tonen være. Det er ikke nødvendigvis noget, som du behøver at lægge al din energi i, men blot information, en erfaren kalder kan bruge til sin fordel. 

Frekvens

Frekvensen af en lyd opleves som spændet mellem en skinger og en dyb lyd. Lyd er bølger i luften, og afstanden fra bølgetop til bølgetop bestemmer frekvensen. Jo lavere afstanden er, jo højere vil frekvensen være, og lyden vil opleves som skinger.

Frekvenser måles i hertz, og mennesker kan typisk høre frekvenser mellem 20 og 20 tusind hertz.

Frekvensen, som du skal kalde med, afhænger af vildtet. En buk vil for eksempel opfatte lyde over 8.000 hertz som noget, den bør være bange for, i stedet for at søge mod. Du bliver derfor nødt til at lytte til dyrene, eller i det mindste optagelser af dem, og øve dig samtidig med, for at sikre, at du kender frekvenserne. 

Design

Designet på kald varierer utroligt meget. Der er “normale” kald, som nærmest ligner en form for fløjte. Der er friktions-kald, der består af en lille skive og en pind, som du skraber mod hinanden. Der er kasse-kald, der fungerer som friktions-kald, blot i kasseform, og der er selvfølgelig elektroniske kald. 

Det vigtigste at huske er, at du skal vælge et kald, som du føler dig komfortabel med. Du skal kunne bruge kaldet under relativt pressede situationer, uden at tænke for meget over det. Det skal helst komme så naturligt som muligt, når du kalder, og derfor er det en rigtig dårlig idé at investere i et billigt kald, som du ikke føler dig komfortabel ved. 

Du bør ikke dvæle for meget ved størrelsen eller vægten på dit kald, da begge dele som regel er ubetydelige under selve jagten. Farven bør selvfølgelig ikke være alt for iøjnefaldende, men et kald kan selvfølgelig hurtigt gemmes ind under jakken. 

Pris

Lokkekald er i sig selv relativt simple stykker værktøjer, og kan produceres af få og gængse materialer. Derfor er prisen på lokkekald overkommelig. Fine kald til rådyr og ræv fås fra 150 kroner, mens prisen på andekald og gåsekald er højere, og starter ved omkring 2-300 kroner. 

Alt i alt er lokkekald ikke en dyr investering sammenlignet med meget andet jagtudstyr, jagttøj og tilbehør til jagten, men det er stadig en yderst fornuftig og fordelagtig investering. 

Brugervenlighed

Lokkekald er fintfølende. Faktisk er de så fintfølende og optimerede, at brugervenligheden af og til kommer i anden række, og det er kun professionelle jægere med mange års erfaring, der kan lave de rigtige kald. 

Hvis du har muligheden, skal du altså prøve kaldene fysisk, for at være sikker på, at det ikke er for komplicerede eller ikke-brugervenlige til dig. Det er naturligvis en subjektiv mening, og det er kun dig, der ved om den er rigtig for dig. 

Afskydningsplaner

Driver du et større revir, kan det give god mening at lave en afskydningsplan. Vælger du at lave en afskydnings-model for at regulere vildtbestanden med henblik på at skyde en stor buk, kan det betale sig at skyde bukkene med dårlige gener væk. Her bliver du altså nødt til at følge udviklingen i både trofæ og kropsstørrelse, og det gøres nemmest med billeder. 

For at kunne tage sigende og relevante billeder, bliver du nødt til at komme tæt på vildtet. Hvordan kommer man tæt på vildtet? Man lokker vildtet til sig. 

Det er ikke bare spændende, men også utroligt tilfredsstillende at tage billeder af vildt, og det giver rige muligheder for både at lære vildtet, reviret og lydene at kende. Kender du de tre faktorer, er du utroligt godt stillet når jagten går ind.

Regulering

Krager og gæs kan volde stor skade, og skal derfor holdes i skak. Kragefuglene er relativt lette at kalde til, men de kræver dog lidt mere øvelse end kald til rovdyr. 

Jægere ønsker en hurtig og effektiv regulering, og lokkekaldet gør denne drøm både mulig og ligetil. Når reguleringen er overstået, kan du lettet sænke skuldrene, og vide at vildtet har de bedst mulige forudsætninger. 

Udover at være et vigtigt element i revirplejen, er regulering faktisk også god træning, både når det gælder skydning og brug af kaldet.

5 tips til lokkekald

Selvom kaldet er et simpelt redskab er det alligevel alsidigt, og kræver ikke blot øvelse, men også stor omtanke at kunne bruge effektivt. Vi har samlet 3 tips fra de allerbedste kaldere, der findes. 

Tip 1: Stilhed er guld

Som sagt skal du først kende dyrenes kald, inden du selv kan begynde at kalde. Det er nemt at finde videoer af lyde fra vildt på nettet, men kvaliteten er ikke altid lige god. Drømmescenariet ville være, at du har mulighed for at opholde dig i en park eller endda i terrænet, så du selv kan optage lydene, og/eller øve dig i felten. 

Tip 2: Kald ikke for meget

Det er essentielt, at kaldet virker realistisk. Det er derfor vigtigt ikke at overbruge kaldet, for ellers vil det skabe en u-naturlig stemning og lyd, som nærmere skræmmer vildtet, end det tiltrækker dem. Sammensæt en sekvens, som du har hørt dyrene lave. Den skal bestå af noget, der tiltrækker deres opmærksomhed, og som bagefter trækker dem mod dig.

Hvis vildtet bevæger sig mod dig, kan det kun gå for langsomt. Det kan virke fristende at blive ved med at kalde, det var jo trods alt det, der trak vildtet til i første omgang. Når vildtet bevæger sig mod dig, er det utroligt opmærksomt på alle bevægelser, og det sidste du ønsker er at give dig væk. 

Hvis vildtet virker skræmt, og du kun kan høre det, bør du ikke kalde efter det. Vildtet vil kun blive mere nervøst, og vil derfor være mere på vagt. 

Du skal også huske, at hvis vildtet ikke er interesseret, så er der ingen garanti for, at det bliver det. Vildtet vil bemærke, at der er noget unaturligt i terrænet, og vil sandsynligvis ikke søge imod det, hvis det ikke har fanget interessen med det samme. Specielt for ældre vildt gælder det, at de er utroligt gode til at opfange unaturlige kald. 

Tip 3: Øvelse gør mester

Det kan simpelthen ikke siges nok: øv dig på at kalde. Bruger du et mundkald kan du øve dig mens du laver alt muligt andet. På vej på jagt, når du er ude at gå en tur eller når du laver mad. Bruger du andre typer kald skal du selvfølgelig øve dig lige så meget, og sæt gerne noget tid af til kun at øve. 

Tip 4: Husk at stemme kaldet

Lokkekaldet er jo i sin mest grundlæggende form et instrument, og ligesom så mange andre instrumenter skal de af og til stemmes. Det er ikke særlig tit, og du behøver ikke bekymre dig alt for meget om det. Du skal blot vide, at hvis og i så fald, at kaldet lige pludselig lyder anderledes, eller at du ikke kan frembringe lydende som normalt, kan det være derfor. Gå til forhandleren eller producenten, og bed dem om at stemme den – det burde din garanti dække. 

Tip 5: Buejagt er lig med lokkekald

Buejagt foregår på korte distancer, og derfor er der flere elementer der er både kritiske og svære. Bukkejagt med bue nyder ufatteligt stor stigning i popularitet i disse år, og det er samtidig med lokkekaldene – og af god grund: lokkekald gør buejagt nemmere og mere effektivt. Som sagt er det i de sidste dage af bukkejagten, hvor forbrunsten går i gang, at det særligt kan svare sig. Det kan også være, at du vælger at drive jagt på større vildt med bue. I Danmark er det største vildt, der må skydes råvildt, men i Finland må du skyde whitetail, mens der er snak om elgjagt med bue og pil. Uden tvivl en spændende jagtform, der kun bliver sjovere med et lokkekald. 

Lokkekaldets historie

I USA, lokkekaldets højborg, brugte indianerne utallige timer på at optimere og øve sig på at kalde kalkuner til sig, og den tradition lever stolt videre i bedste velgående endnu. I Danmark tog vi det først til os omkring 2010, da to brødre med amerikanske rødder stiftede en net-forretning, der fører sig frem på lokkekald. Før den tid, har der været langt mellem jægere, der flittigt har brugt lokkekald, men hvordan kan det være?

Herhjemme har håndværket sandsynligvis ikke været særlig kendt, og er gået i glemmebogen. Det har specielt været professionelle jægere, der driver store jagter, der har brugt kald til regulering. Det har nok også haft noget at gøre med, at kald ikke har været så let tilgængelige, som de har i USA – rygterne siger, at jagtafdelingen i butikkerne er på størrelse med normale dagligvarebutikker herhjemme. Udover det er der ikke mange producenter herhjemme, der har været i stand til at lave kald efter kald af højeste kvalitet. 

Det har nok også noget at gøre med jagtformen og vildtarterne. Danmark er et knudepunkt for trækfugle, så det har ikke altid været nødvendigt at kalde. Fasaner og harer behøver man ikke at kalde efter. Tag nu for eksempel Tyskland, der har en lang tradition for at kalde vildsvin til sig – det er en udbytterig jagt, der også nærmest har været påkrævet for at holde vildsvinebestanden i tjek. Ser man på jagten i Kongeriget, ligger den famøse bukkejagt lidt skævt i forhold til brunsten, i modsætning til i f.eks Sverige. Udover det, er revirene knap så store, så på driv- eller trykjagt er der næsten garanti for skudchance, og et kald øger ikke chancen på en dårlig dag uanset. 

Konkurrencer i lokkekald

Der findes faktisk konkurrencer i lokkekald, og fordi lokkekald er så populære i USA, er det passende, at konkurrencerne også har hjemme dér.

De kaldes “calling contests”, og handler kort sagt om at skabe de mest naturlige og bedste kald, indenfor en bestemt kategori. Kategorierne er typisk “and” og “gås”, og man kan stille op både som junior, senior, alene eller sågar i hold. 

Konkurrencerne er sponsorerede af producenterne, og pengepræmierne ligger på alt mellem 5 og 12 tusind dollars – altså mellem 30 og 75 tusind kroner. 

At kunne kalde er altså ikke bare en brugbar evne, men også en lukrativ hobby. 

Hvad siger undersøgelser om lokkekald?

Alle undersøgelser peger sådan set på det samme: de rigtige lyde på det rigtige tidspunkt gør al forskellen. Hvis du kun bruger et kald, vil din succesrate ikke nødvendigvis være særlig høj, ihvertfald ikke hvis du bruger det forkert. Det er når kaldet bliver kombineret med skjul, lokker eller utroligt skarpt jægerhåndværk, at det virkelig duer.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilket lokkekald er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste lokkekald. Se testvinderne i artiklen.

Hvordan tester vi?

Vi har vurderet lokkekald ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad koster et lokkekald?

Prisen for lokkekald afhænger af en række variabler. I artiklen kan du blive klogere på priser, og hvilke variabler der dikterer dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.