Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Af Thor Schmidt

Vi brager afsted ud over kartoffelmarkerne på nabofarmen, i to hvide Toyota Hilux. Stående på ladet af den første Toyota, jeg er sammen med Allan og Nigel og de 2 hunde Jetta og Marlin. Vi er hver især bevæbnet med et haglgevær, en over/under og en side by side, og selvfølgelig lommerne fyldt op til randen med patroner. Selv har jeg valgt en over/under i dagens anledning. Som jeg også normalt ville bruge på jagter hjemme i Danmark. Den står nu sikkert i våbenskabet derhjemme, det et er en tjekke, og der venter den så på jeg kommer hjem til vinter og tager ud og lufter den igen, så den fortsat trofast kan nedlægge fasaner og rådyr igen, som den har gjort det så fint de sidste par år. På de foranstående fællesjagter.

Så her står vi med bønner i kammeret og bryder alle tænkelige sikkerhedsregler, du ville kunne komme i tanke om i Danmark. Men dette her er ikke Danmark, det er Sydafrika og her kan alt ske. Så her står vi og arbejder ihærdigt, hver især på at holde balancen og ikke falde på røven. Og hvis man tager chancen og ser ned i bunden af det lad vi står på, vil man kunne se et hav af brugte patronhylstre, sodavand og øl som farer fra side til side i takt med bilens bevægelser ud over marken. De 2 hunde som glade ser op på os, fulde af energi og spændte på, at skulle ud og lave dagens arbejde. Vi havde i alt 10 hunde på farmen, som hver havde deres egne opgaver. Sporhundene, fuglehundene, vagthundene og så dem der var blevet reddet, efter at være blevet efterladt af krybskytter i bushen. Aldrig har jeg oplevet hunde der har haft det så godt.

Midt i alt dette sniger de luskede tanker sig ind i hovedet på èn. Er dette her nu også den smarteste ide? BANG!! Braget kommer lige ved siden af mig og det er Allan der har skudt til en opskræmt perlehøne, der forsøgte at tage flugten, da bilen drønede forbi den. Perlehønen faldt og ramte jorden med et bump. Men tid til at standse, og samle den op var der ikke. Det ville bilen bag os tage sig af, i denne omgang. Og sådan forvandt alle fornuftige tanker, for nu var vi i gang. Foran dette hoppende og gyngende fartøj, jeg havde besteget en time tidligere denne dag, var Mark.

Mark var ejeren af den farm jeg boede på, og ham arbejde jeg til dagligt for. Hans farm lå en lille halv times kørsel på grusveje, væk fra den farm vi nu tonser rundt på. Et stykke bag ved os ligger den anden Toyota Hilux, med præcis den samme opsætning bag på ladet, med hunde, haglgeværer og 3 glade jægere og rigeligt med ammunition. I denne bil er det Carissa, som er Marks datter, der styre bilen hen over marken. Den eneste forskel på hende og hendes fars kørsel er, at hun er i færd med at sprænge vores trommehinder med bilhornet, der blæser ud over markerne, som en hyldest til den nedskudte perlehøne. Så der kommer vi brasende hen over marken, i et optog uden lige, med våben stikkende ud fra alle retninger af ladet.

Vi ramler sammen oppe på ladet da Mark vælger at trampe sin fod ned på pedalen, som har til job at bremse bilen, og videre igennem gulvet af bilen. Sådan føltes det i hvert fald oppe på ladet, da bilen blive bragt til hold. Vi prøver af alle kræfter at holde os oprejst, for at undgå at styrte omkuld eller skyde knoppen af hinanden, da haglgeværerne svinger lystigt frem og tilbage, når vi ramler sammen. Marks hoved kommer ud af vinduet, med hans fuldskæg, lange hår og kasketten presset ned over hovedet for at tage den værste sol. Han peger lige frem, for at vise os de mange grå pletter, der lige kan skimtes forude. Det er lige præcis det vi har ledt efter, under denne halsbrækkende kørsel, en flok perlehøns der sidder og spiser korn på marken, fuldstendigt uvidende om hvad der kommer til at forgå om lidt.

Carissa og hendes slæng kommer op på siden af os. Mark og Carissa stikker begge hovederne ud af vinduerne i bilerne, for at ligge en plan for perlehønse jagten. Mark vender til sidst hovedet og ser på os, oppe på ladet af de 2 biler, og siger ”so guys the plan is, we are going straight head, and the others are going around ” og afslutter så med ” If it flies it dies”. Bedre bliver den plan ikke, længere tid får jeg heller ikke til at tænke på alle de manglende detaljer ved planen, som f.eks. om det er meningen vi skal skyde i fuld fart. For straks efter sætter vi af sted ud over marken. Og så gælder det ellers om at holde fast i siderne på bilen med den ene hånd og i geværet med den anden, og så bare være klar til at skyde.

Da vi nærmede os perlehønsene, begyndte de at ane uråd og startede så småt med at gå på vingerne. Da vi kom tættere på blev det til en forvirrende flugt fra de to biler der kom drønende mod dem fra hver sin retning. Farten blev sat fra Marks side, for de skulle ikke have lov til, at nå, at stikke af. Så begyndte bragene fra både højre og venstre. Det tog mig kun få sekunder, at lære kunsten, at skyde fra ladet af en kørende bil, som gyngede fra side til side. Man slap bare kanten med den ene hånd, balancerede eller lænede sig op af siden på bilen og så var det ellers bare,Tag Sigte Og Skyd. Det resulterede i et par fine perlehøns som drattede ned fra himlen hist og her.

Pludselig ud af min øjenkrog, ser jeg noget som bevæger sig langs jorden, og på igen måde havde planer om at stige til vejrs. Det var en fin steinbuck, der var blevet skræmt ud af det sted, det havde trykket sig og nu suste i en fin linje 15 meter forbi køleren på bilen. Alle mine jagt instinkter slår til, og det føles som om alt går i slowmotion. Jeg snurrer rundt og holder sigtet et stykke foran dyret og følger det der, så det passer med at den vil løbe direkte ind i kugleregnen, med hjertet og lungerne. Min finger glider ned og over aftrækkeren og skal lige til at afgive det dødelige skud, der vil slynge dyret til jorden, i en masse kolbøtter. Da det går op for mig, at det jo ikke er som en fælles jagt i Danmark og minder mig selv om vi ikke har tilladelse til at skyde andet end perlehøns og franklins på denne farm. Så jeg hæver sigtet og tiden går tilbage til sin normale gang, og steinbuckken hopper lykkeligt og udvidende videre ud, over marken og ind i det tykke krat for at gemme sig.

Da det hele er slut, stiger vi af bilen, og sætter hundene løs for at hjælpe os med at indsamle perlehønsene. Her står vi så og nyder solen og dens varme, mens vi får en kold øl og snakker om dagens jagt. Og er alt i alt ret tilfredse. Den ene hund stikker af ind i et buskads. Der hvor hunden er suset ind, letter der en del fugle. Og til vores store overraskelse kommer Marlin ud med en blafrande perlehøne i munden, som den så stolt viste frem for os, i en hentydningen af ”se hvad jeg har fanget. jeg kan også”

Dette var en af de mere usædvanlige jagter. Fuglene vi skød skulle reguleres, da der var for mange af dem på farmen og de spiste farmerens korn. De folk der var med, var alle i familie med Mark, lige ud over mig og 3 andre unge der boede på farmen. Allan var hans bror og kom fra Colorado, den anden bror, på den anden bil var fra United Kingdom. Det er skønt at tænke på hvordan jagten kan bringe en familie sammen også selv om de bor på hver sit kontinent.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.