Haglpatroner, sikkerhedsafstande og anbefalede haglpatroner til vildt
Tidligere blev der anvendt bly, som kugler i haglpatronerne, pga. deres gode ballistiske egenskaber og høje massefylde (11,34 g/cm3), men fra d. 1. april 1996 blev der indført totalforbud mod anvendelse af blyhaglpatroner i Danmark.
I dag anvendes primært haglpatroner med stålhagl, men der findes haglpatroner med andre metaller, hvor hovedbestanddelen er bismuth, tungsten, tin og zink. Stålhagl har imidlertidig den ulempe at materialet er hårdt og såfremt haglene sætter sig i træet, kan dette skade forarbejdningsmaskinerne til træindustrien. Derfor må der på nogen jagter ikke anvendes stålhagl, men i stedet skovpatroner, som anvender et af de andre materialer som hagl (oftest bismuth).
Haglpatroner findes i utrolig mange forskellige fabrikater, prisniveauer, producenter og kalibre. Herhjemme er kaliber 12, 16 og 20 de mest almindelige kalibrer til jagt, hvor kaliber 12 er den største og kaliber 20 den mindste.
Patronerne kan endvidere leveres i forskellige patronlængder: 65, 67, 67,5, 70, 76 og 89 mm. Husk at patronerne først opnår sin fylde længde når denne er afskudt og derfor må der aldrig anvendes patroner, som er længere end jagtgeværets kammer, da dette i værste fald kan medfører kammersprængning. Dog er patroner med længden 67,5 mm tilpasset jagtgeværer med en kammerlængde på 65 mm.
Patroner som har en kortere længde end jagtgeværets kammer kan godt anvendes sammen, fx kan patroner med en længde på 70 mm godt anvendes i jagtgevær med 76 mm kammer.
Læs også: haglpatronens opbygning
Haglstørrelse og sikkerhedsafstande
I Danmark anvendes haglpatroner med haglstørrelser fra 2 mm til 4 mm i diameter til jagt. Dette svarer tilsvarende til haglpatroner med haglnummer fra 1 til 9. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem haglstørrelse (diameter), haglnummer og sikkerhedsafstande i meter.
| Hagldiameter [mm] | 4 | 3¾ | 3½ | 3¼ | 3 | 2¾ | 2½ | 2 |
| Haglnummer | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 9 |
| Sikkerhedsafstande [m] | 400 | 375 | 350 | 325 | 300 | 275 | 250 | 200 |
Haglstørrelse, ammunition og skudafstande
Tabellen herunder viser det anbefalde haglnummer til forskellige vildtarter i Danmark, som der er jagttid på samt den maksimale anbefalde skudafstand.
| Anbefalde haglstørrelser til vildt | Jern, zink, tin | Bismuth, tungsten | Maksimale skudafstande* |
| Agerhøns og snepper | 5-6 | 5-7 | 30 m |
| Hare, fasan, duer, svømmeænder og mindre arter af dykænder | 2-5 | 3-6 | 30 m |
| Ederfugle og dykænder | 1-3 | 1-4 | 30 m |
| Ræve og gæs | 1-3 | 1-4 | 25 m |
| Råvildt | 1-3 | 1-4 | 20 m |
*Anbefalede maksimale skudafstande tager udgangspunkt i at vildtet er i bevægelse og der afgives sideskud.
Hastighed og vægtfylde på haglene
For at vildtet kan dræbes effektivt er det nødvendigt at have en vis hastighed på haglene. Den 1. april 2009 blev dette fastlagt i Bekendtgørelse om skudevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v., som fastlægger følgende:
- Haglpatroner skal mindst have en vægtfylde/massefylde på 7 g/cm3 eller derover.
- Haglpatroner med hagl, der her en vægtfylde på 9 g/cm3 eller derunder skal have en udgangshastighed V1,5 på mindst 400 m/s (målt 1,5 meter fra mundingen).
- Haglpatroner med hagl, der her en vægtfylde på 9 g/cm3 eller derover skal have en udgangshastighed V1,5 på mindst 375 m/s (målt 1,5 meter fra mundingen).
Trykprøvning
Når en haglpatron affyres udvikles der et tryk i piben og de fleste jagtgeværer er som standard trykprøvet til 1.200 kg/cm2, dog er kaliber 20 trykprøvet til 1.400 kg/cm2, hvilket dækker alle patrontyper på markedet i dag. Det typiske tryk som udvikles når en haglpatron affyres ligger på 600-900 kg/cm2.
Ældre haglgeværer som kun er trykprøvet til 850 kg/cm2, bør ikke skyde med haglpatroner, som udvikler et højere tryk end 700 kg/cm2. Er man det mindste i tvivl, så bed en våbensmed om at kontrollere jagtgeværet.
Se video: Genladning af haglpatron
Læs også: Genladning af ammunition
Hvornår opfandt man længderne 76 og 89, synes at kunne erindre de to ikke var almindelige da jeg var ung i forrige århundrede?
Hej Nikolaj Brandt
Jeg – der ikke selv er jæger – har altid troet at den tomme haglpatron efter skuddet enten kastes ud af haglgeværet der hvor jægeren står, eller ligefrem skal pilles ud, før en ny patron kan sættes i.
I en artikel artikel på dr.dk – https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danske-strande-flyder-med-plastik-fra-jagtpatroner – lyder det som om at ikke kun haglene, men også patronhylstrene bliver skudt langt væk fra jægeren under skuddet.
Hvad er rigtigt?
Mvh Frede Mørch
Hej Frede,
Det er korrekt forstået, at den tomme/afskudte haglpatron skydes ud af geværet inden der kan sættes en ny i. Ved landjagt sker dette ved at jagtgeværet knækkes, og jægeren sætter sin hånd for, således at de tomme patronhylster skydes op i hånden, hvorefter de finder vej til jakkelommen. Som strand- og havjæger, er det ikke er ualmindeligt at anvende halvautomatiske jagtgeværer, som kaster patronhylsterne ud af geværet straks efter skud. Dermed er der større risiko for at hylsteret kastes ud i vandet, hvor det er svære at finde dem alle og få samlet dem op (tro mig det er virkelig noget os jægere er opmærksomme på).
Indslaget du linker til handler om noget andet, nemlig det der kaldes “haglskålen”. Haglskålen er typisk produceret af plastik og den findes inde i selve patronen. Haglskålen sikrer at haglene er samlet det første stykke tid efter de forlader geværløbet. Dvs. at både hagl og haglskål skydes ud når patronen skydes af. Det er denne “haglskål” jægerne ønsker, og faktisk allerede arbejder på, at få ændre til et nedbrydeligt materiale fremfor plastik.
Jeg har tidligere lavet denne her video:
https://www.youtube.com/watch?v=xx0k9lUGuzo
Håber du fik svar på spørgsmålet.
Mvh.
Nikolaj
OK – jeg kendte ikke komponenten Haglskål. Da jeg Googlede Haglskål, fandt jeg denne side: https://strandoghavjagt.dk/udstyr/ladning-af-haglpatroner/komponenter-til-en-haglpatron
Her ser det ud til at haglskålen (som altså skydes med haglene ud over havet) ikke har nogen ståldele i konstruktionen.
Så DR-artiklens tese om at der ligger patronhylstre ude i havet, som først dukker op når metallet er rustet bort, må være forkert; det er vel højest i havstokken at der kan ligge efterladte/bortkomne, afskudte patronhylstre.
Det skal dog retfærdigvis siges, at artiklen opererer med både begreberne patronhylstre og haglskåle…..
Mvh Frede
Du skriver kaliber 12 – 16 – 20 er lovligt til jagt i Danmark.
Du henviser selv til Bekendtgørelse hvori der står
§1 Stk. 4. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5.
§3, stk.1, nr.5. 5) Til ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær mundingshastighed V0 mindst 200 m/sek.
Jeg troede på dig, men heldigvis opdagede jeg det var forkert inden jagtprøven i morgen. Tror vist jeg må finde en anden kilde.
Hej Anders,
Tak for din kommentar.
Jeg medgiver dig at formuleringen kan være lidt uklar. Det kan godt læses som om det kun er kaliber 12, 16 og 20, der er lovlige til jagt. Som du rigtig nok skriver findes der andre og mindre kalibre, som også må anvendes til jagt på få udvalgte vildtarter. I praksis vil du ikke sjældent møde disse på jagt i Danmark.
Jeg har ændret formuleringen, således at det forhåbentlig ikke er til at misforstå.
Knæk og bræk i morgen.
Tabel 1: I Danmark anvendes haglpatroner med haglstørrelser fra 2 mm til 4 mm.
Tabel 2: Tabellen herunder viser den anbefalde haglstørrelse til forskellige vildtarter
Agerhøns haglstørrelse 5-7 ???
Menes der ikke haglnummer, ellers fatter jeg ikke noget.
Hej Hansen,
Du har ret!
Der skal stå “haglnummer” og ikke “haglstørrelse”. Teksten er nu rettet.
Tak for din hjælp.