Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Den gamle jagttradition om sneppen – fortsættelse af Martin Poulsen, Thisted.

Der har i mange år – ja årtier – floreret en massiv debat om den unge (eller ældre) nimrods første sneppe.
Mangen er den jæger der har bævret indvendig ved tanken om, hvad der skulle ske, når paraden var fuldført og lige dér – dér lå jægerens første nedlagte sneppe.

Skulle man tvinges til at kysse den bagi – ofte til stor morskab for jagtselskabet, eller “slap” man med at kysse den på brystet.

Ja, meningerne er delte – og de er ofte hårdt debatterede.

Ansporet af den voldsomme debat, bestemte jeg mig for at finde ud af, hvad der var op og hvad der var ned.
Bemærk: Jeg anbefaler ikke den ene frem for den anden eller tredje tradition. Jeg forholder mig til hvad jeg har fundet af beskrivelser på nettet.

Det allertidligste jeg har formået at kunne finde, er en beskrivelse fra 1792:
Her beskrives det, at man mener at sneppen får næring ved at stikke næbbet i jorden, og suge næringen direkte derfra.
Næringen passerer sneppen, og kommer ud igennem gattet, og jægeren opnår derved at opsuge denne energi ved at lade læberne berøre gattet på fuglen.
Dette skulle give jægeren lykke nok til at nedlægge flere snepper, ligesom det vil formidle Jagtgudinen Diana, som vil skænke jagtheld.
I denne beskrivelse står det ikke opført om det kun er den første sneppe dette gælder, eller om det er alle snepper.

Næste beskrivelse jeg finder, er fra 1905:
Her beskrives det, at jægeren skal knæle foran jagtherren, som skal placere sneppen i sin jagthat, og derefter lade jægeren kysse sneppen på brystet.
Her deler traditionen sig til, at istedet for at hylde Moder Jord og Diana, så hyldes eller æres sneppen i sig selv. Ligesom jægeren hyldes for at nedlægge en fugl, der er svær at få hold på.

I 1953 findes der en beskrivelse, igen om gat kysset. Denne er fra Midtsjælland, hvor der beskrives at jægeren der skyder sin første sneppe, skal kysse den i gattet, og hænge den i den første vildtgalge på jagttasken. Det vil bringe held.

Beskrivelser fra andre lande

I min søgen efter viden finder jeg beskrivelser fra Sverige (1967), Irland (1992), Tyskland (1951) og Ungarn (intet årstal).
I beskrivelsen fra Sverige findes det ganske anstødeligt at kysse sneppen uanset placering. Det afvises hårdt og kontant, og bruges så vidt vides ikke mere.

Fra Tyskland er beskrivelsen ikke nævneværdig forskellig fra Danmark, eneste forskel er, at her nævnes kun held og lykke, men ingen jagtgud(inde)

Beskrivelsen fra Irland er lidt “morsom”, idet her er traditionen (som aldrig har slået an), at jægeren skal ydmyges for at have skudt skovens ædleste vildt.
Kys i gattet er her simpelthen det mest ydmygende man kan finde på – sådan lidt “Nu kan du lære det” agtigt.

Min egen mening om lige denne tradition er, at en irer har været på jagt i Danmark og overværet traditionen, men har misforstået budskabet. Sikker hjulpet igang af de mange historier man har hørt om at fuglen skal masseres i alle ender og kanter, inden nimroden skal udføre det – til tider – frygtede ritual.

Fælles for samtlige myter og historier er, at der er beretninger om at sneppen masseres så afføring driver af den, den placeres i en forrude på jagtbilen med blæseren på fuld skrue eller andet, som gør oplevelsen mere ulækker end godt er.

Disse slyngelstreger bør ophøre straks. Det er barnligt, klamt og decideret ulækkert.

Uanset hvilken tradition man vælger at følge, (minus den irske), så handler det om at ære et eller andet. Enten sneppen, jægeren, Moder Jord eller Jagtgudinden.
Og det er helt sikkert en opførsel, som hverken ærer sneppen eller jægeren eller jagtguderne.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.