Som jeg sidder her i min sofa med fødderne oppe på bordet og en kop kaffe ved siden af, bliver jeg endnu en gang fyldt med den gamle velkendte følelse af is i maven, tidens uendelighed og savnet. Og som jeg sidder her, tænker jeg så langt tilbage som jeg nu kan huske, for at prøve og mindes mit første møde med, hvad der sidenhen skulle blive en central del af mit liv – jagten.

Denne urgamle levevej, som så mange har taget før mig og som jeg efter mange år med ulidelig venten, spænding og ihærdig træning med luftbøsse, salonriffel samt senere hagl- og riffelvåben, kan kalde mig selv en del af. Som jeg sidder her alene i min hyggelige stue, med hunden liggende under de udstrakte ben og mindes, disse år før jagttegnet kunne erhverves, fokuseres mine tanker om årene før min første tur til det vidstrakte og vidunderlige kontinent – Afrika. Nærmere bestemt Namibia, i en alder af kun 14 ½ år.