Register
A password will be e-mailed to you.

Sponsoreret artikel af Meqqusaalik

Der findes steder i verden, hvor outdoortøj ikke bare handler om komfort – men om at kunne klare sig i naturen. Grønland er ét af de steder. Her er vejret barskt, temperaturerne lave og naturen ubarmhjertig. Derfor stiller jægere, fiskere og fangere ekstremt høje krav til deres udstyr.

Det grønlandske outdoor-mærke Meqqusaalik er udviklet netop i de forhold. Mærket er i årevis blevet brugt af lokale fangere og fiskere i Grønland, og nu er det også begyndt at finde vej til Danmark.

Hos Jægernes Magasin har vi haft mulighed for at teste flere af deres produkter: Malik anorak, Malik overtræksbukser, Aputsiaq anorak, Manu fleecejakke og Manumina kedeldragt.

Det gjorde vi på vores outdoortur til Fyn i løbet af weekenden, hvor vi ramte temperaturer fra cirka 2 til 11 grader og endte ude i sivende regnvejr. Og når man tester outdoortøj i Danmark, er det faktisk sjældent “polarekspedition” – det er mere den disciplin, vi alle kender: fugt, skiftende temperaturer og det lille ekstra lag kulde, der kommer af at være våd udefra og ud.

Vi har desuden haft tøjet i hænderne i det markant koldere vejr i februar, og det er værd at have med, når man skal vurdere et sæt, der (meget tydeligt) er bygget til noget hårdere end en dansk forårsdag.

Resultatet var ret interessant.

Hvorfor et grønlandsk mærke giver mening – også herhjemme

Noget af det mest interessante ved Meqqusaalik er, at brandet ikke bare er “endnu et outdoorbrand”. Fortællingen (og funktionaliteten) er bundet op på Grønland, hvor hverdag, arbejde, jagt og fiskeri kan stille voldsomme krav til beklædning – og hvor udstyr skal kunne holde til at blive brugt igen og igen. De beskriver selv, at deres første anorakmodeller blev testet i samarbejde med fangere og fiskere, som udsatte tøjet for uvejr, vildmark, jagt og hverdagsslid – og at feedbacken har været med til at forme de modeller, man kan købe i dag.

På den mere kulturelle side er navnet forankret i myten om hjælpeånden Meqqusaalik, der skulle beskytte mennesker mod kulde og farer. Det lyder spirituelt – men i praksis mærker man det som et brand, der tør noget andet end blot at sætte et logo på en jakke.

Og så er der et perspektiv, vi personligt godt kan lide at støtte: Når man køber et grønlandsk mærke, støtter man også grønlandsk erhverv og fortællinger. Online-salget til Danmark blev åbnet i 2025, så mærket er meget nyt for de fleste af os.

Når ekstrem varme møder 2–11 grader

Det første, der sprang i øjnene under testen, var varmen. Der er ingen vej udenom: Det her tøj er lavet med en “arktisk logik”.

Manumina kedeldragten var næsten for varm at have på i weekenden. Meqqusaalik beskriver den som en vindtæt og vandafvisende, slidstærk kedeldragt, syet i ét stykke (hvilket netop giver ekstra vindtæthed), og med en materialeblanding af bomuld og polyester. Den er opgivet med vandsøjletryk på 15.000 mm og åndbarhed på 10.000 g/m² samt eco DWR-behandling. 
Det matcher vores oplevelse: Når vinden ikke rigtig kan “få fat”, og du samtidig har et heldækkende yderlag, så bygger varmen sig hurtigt op – især så snart man bevæger sig. Og forstå mig ret – Det gør jo ingenting i vinterhalvåret – til det er det rigtig god påklædning. Men så snart vi bevæger os ind i foråret eller sensommeren, så vil kedeldragten nok være en tand for varm, medmindre man har tænkt sig at sidde stille i flere timer.

Malik anorakken og Malik overtræksbukserne er deres varmeste sæt til ekstremt vejr og er forede med PrimaLoft. Begge dele er opgivet som vindtætte og vandtætte med vandsøjletryk på 20.000 mm og åndbarhed på 20.000 g/m² samt eco DWR-behandling. 
I praksis betyder det, at du får et sæt, der isolerer voldsomt godt – og som virkelig giver mening, når du rammer kulde, blæst og fugt samtidig. Men i og med det ikke er en heldragt, har du i højere grad mulighed for at bruge den i varmere vejr.

Manu fleece jakken overraskede os ved at føles både “simpel” og gennemtænkt: En klassisk pilefleece, der er syet med fleecen indad for en blødere fornemmelse mod kroppen, og som kan bruges både som mellemlag og som overgangsjakke på de lidt lune dage. 
Det er i øvrigt præcis sådan, vi selv endte med at bruge den i praksis: Som et rigtig varmt inder-/mellemlag under de tungere yderlag – og alene, når vejret tillod det.

Regn, slid og brugbare detaljer i felten

Når man tester tøj i Danmark, er regn ikke en “hvis”-faktor – det er en “hvornår”-faktor. Vi havde tøjet på i sivende regnvejr, og her leverede det varen: Vi holdt os tørre hele vejen igennem.

Det er selvfølgelig vores egen oplevelse, men det er interessant at holde op mod producentens egne specifikationer: Malik-serien er opgivet med vandsøjletryk på 20.000 mm og eco DWR-behandling, mens Manumina kedeldragten er opgivet med 15.000 mm og eco DWR. 
Det forklarer ret godt, hvorfor “den der danske, vedvarende finregn” aldrig rigtig fik lov at arbejde sig ind.

Derudover er der et tydeligt fokus på praktiske detaljer:

Malik anorakken har blandt andet tovejs-lynlåse i siderne (til af-/påtagning og varmeregulering), stor kængurulomme med lynlåse og adgang fra siderne samt en ekstra indvendig lomme til ammunition og småting. Den har også en høj krave med wind block bag lynlåsen ved halsen og justerbar hætte. 

Malik overtræksbukserne er forede med PrimaLoft, syet i et lydløst ECO 2-lags materiale og bygget med mange lommer, justerbare skulderstropper, lynlås i gylp samt lynlåse i benene (med velcro). 

Manumina kedeldragten er spækket med “arbejdslogik”: flere lynlåslommer, elastik i taljen der kan justeres indefra, bæltestropper og lynlåse nederst i benene, så den kan komme ud over støvler – plus justerbar hætte og refleksdetaljer på benene.

Aputsiaq anorakken er derudover en slidstærk arbejdshest med tovejs-lynlåse i siderne og stor kængurulomme.

Pasform, bevægelighed og størrelser – det eneste vi ville ønske var anderledes

Når noget er bygget til ekstreme forhold, kommer det ofte med en tydelig prioritering: Holdbarhed og beskyttelse først – og så må man gå på kompromis med noget andet.

Det gælder også her. Vores klare indtryk er, at materialerne er meget slidstærke, men at man samtidig har valgt at gå ned på stretch. Især i Manumina kedeldragten mærkede vi det på bevægeligheden: Hvis man vil løfte armene højt over hovedet, kan stoffet føles stift og lidt begrænsende.
Det er ikke en “dealbreaker” for os – snarere en ærlig afvejning: Tøjet virker som om det er bygget til at holde, og der er ikke noget “spinkelt” over det. Men hvis man drømmer om samme frie bevægelse som i let softshell med høj stretch, så er det værd at have med i forventningsafstemningen. 

Vores oplevelse (i praksis) var altså: rummeligt og bevægelighed, ja – men stadig med den stivhed, der typisk følger med mere robuste, vind- og vandtætte tekstiler. Men det er også vilkåret hvis man skal have tøj i den her kaliber – for du får svært ved at finde tøj i den her kvalitet, som er mere stretchy.

Størrelserne oplevede vi generelt som store. Vores anbefaling er derfor: forvent som minimum at gå én størrelse ned – og brug størrelsesguiden, så du rammer rigtigt første gang. Meqqusaalik har størrelsesguide direkte på produktsiderne (bl.a. med mål for bryst, talje, hofte, mm.).

Prisniveau og værdi – overraskende skarpt i forhold til kvalitet

Pris er altid relativt. Men når vi ser på, hvad man får i hånden (materialer, konstruktion, detaljer og den generelle “bygget-til-brug”-følelse), så synes vi, Meqqusaalik rammer en interessant position.

Som priserne står i deres webshop (for dansk levering) på de konkrete produkter vi testede, ligger de på:

Manu fleece jakke: 498,75 kr. 
Malik anorak: 2.123,75 kr. 
Malik overtræksbukser: 1.373,75 kr. 
Manumina kedeldragt: 1.998,75 kr. 
Aputsiaq anorak: 1.873,75 kr. 

Meqqusaalik er ikke et budget mærke – men vores vurdering er, at priserne faktisk er lavere, end man ofte ser, når man leder efter samme grad af robusthed, varme og tekniske specifikationer (som fx høje vandsøjletryk og solid isolering).

Vores samlede indtryk

Efter en weekend på Fyn i skiftende temperaturer og regn står vi tilbage med en meget klar fornemmelse: Meqqusaalik laver tøj, der er bygget til at blive brugt. Og som er virkelig velegnet til jagt i rigtig koldt vejr.

Det er ekstremt varmt; i mildere vejr kan det ligefrem være for varmt – og det er egentlig det bedste bevis på, at det kommer fra en virkelighed, hvor kulde og vind ikke bare er “dårlig komfort”, men kan være et reelt problem. Med tøjets vandtæthed og en enorm slidstyrke, står det som noget af det mest solide outdoortøj, vi har haft i hænderne.

Hvis vi skal ønske os én ting, må det være lidt mere stretch (især i kedeldragten) for ekstra bevægelighed. Men hvis du prioriterer varme, praktiske detaljer og et sæt, der kan tåle at blive revet i, møvet med og brugt i alt slags vejr, så er Meqqusaalik et mærke, der fortjener din opmærksomhed.

Læs mere om mærket her: https://meqqusaalik.gl/da/dk/

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj