Den ruhårede hønsehunds historie

Den ruhårede hønsehunds historie går ikke langt tilbage, når man tænker på, at man hører om de stående jagthunde allerede tilbage i det 13. århundrede. I 1800-tallets Tyskland foregik et intenst avlsarbejde, hvor opdrættere bragte franske og engelske avlslinjer ind i genmassen i ønsket om at udvikle hunde, der havde større skarphed over for hårvildt. Den ruhårede hønsehund er skabt på baggrund af flere tyske hønsehunderacer og er dermed hønsehunden med den korteste historie. Den karakteristiske ru dobbeltpels er fremkommet ved at krydse den korthårede hønsehund med griffon korthals og andre nu afdøde tyske jagthunderacer.

Optegnelser viser, at Kønigin Draga var den første ruhår, der kom til Danmark. I 1909 præsenterede dens danske ejer, Hans Israelsen, hunden for nordjyske jagt- og forstfolk, og de blev hurtigt klar over, at her var tale om en hund, man lige stod og manglede til jagt. Selv om Hans Israelsen gjorde en stor indsats for racens udbredelse i Danmark i den første halvdel af 1900-tallet, gik der dog yderligere nogle år, før racen blev udbredt i hele landet, og det er først efter krigen, hvor økonomien var i opsving, og flere og flere jægere fik mere tid til jagt, at ruhåren og de kontinentale racer generelt for alvor gjorde indtog i de danske hjem. Ydermere skulle flere danske jægere vænne sig til alle ”børsterne” og de kontinentale racer, som var noget andet end de engelske stående hunde, man ellers var vant til. I dag er den ruhårede hønsehund den mest populære jagthund herhjemme og i Tyskland – primært pga. dens alsidighed.

Den ruhårede hønsehunds temperament

Netop dens alsidighed gør ruhåren til en rigtig god allround-hund, noget, der for mange fritidsjægere er en yndet og værdsat kvalitet. Den kan både apportere fra land og vand og er stærk nok til også at klare ræv og hjortevildt, ud over at den selvfølgelig også besidder den stående hunds kvaliteter. Med andre ord er ruhåren en meget effektiv hund, der er i stand til at bevæge sig i skiftende terræn uden at blive træt.

Selv om det er en stående hund, savner den (på lige fod med andre kontinentale racer) noget fart og bredde i sit markarbejde i forhold til de stående engelske. Også søget er noget kortere, hvilket til gengæld gør den yderst velegnet til skovjagt og jagt i varierede terræner med tæt fuglebestand. Dens temperament er mere kontant hårdere end de engelskes, hvilket harmonerer rigtig godt med de krav, der stilles til den som andet end blot en fuglehund. Desuden er den nyttig og ofte brugt til schweissarbejde, hvor især dens interesse for hårvildt kan være en stor fordel. Dog kan dens jagtiver og store lyst til at drive med frisk vildt være et problem, når der spores efter nødstedt vildt.

Den ruhårede hønsehund har et fast, livligt temperament og er kendt for at være yderst opmærksom, energisk og ligevægtig. Dens store lyst til jagt og iver for at løbe over store afstande er ikke at fornægte, og derfor kræver den meget motion. Den er selvstændig, men gennem vedholdende træning formes den, så den holder god kontakt og er lydhør over for anvisninger.

Den ruhårede hønsehund er også meget legesyg og kan sagtens trives i en familie, HVIS den får opfyldt sit store behov for motion og beskæftigelse. Så er den til gengæld også meget kærlig, loyal og medgørlig, men kan virke voldsom over for små børn og kan pga. dens udprægede jagtiver finde på at jagte andre kæledyr.
Bliver hunden ikke aktiveret og stimuleret, kan problemer med aggressiv, voldsom og destruktiv adfærd opstå, ligesom den kan begynde at strejfe.

Den ruhårede hønsehunds udseende

Ruhåren er en smuk hund, der med sit karakteristiske skæg og sin robuste bygning ser nærmest majestætisk ud.

Træning & pleje

Den ruhårede hønsehund er selvsikker og robust både mentalt og fysisk, men den skal tidligt socialiseres til hunde og mennesker, da den har tendens til at blive reserveret og tage afstand til andre. Også selv om den hurtigt socialiseres, kan den gennem hele livet være lidt afstandstagende over for fremmede, så det er noget, man altid skal arbejde med. Den skal også tidligt lære glæden ved at samarbejde og grundlæggende lydighed. En god idé er at træne i korte sekvenser og huske at belønne meget – ikke kun i form af godbidder, men også ved leg. Og så skal træningen være varierende – dens næse skal stimuleres i form af snuse- og søgeøvelser, så den bliver mentalt træt, og så skal den løbe frit og bære på genstande. Er træningen på plads, er man til gengæld også sikret en rigtig god jagtkammerat med en yderst stærk psyke.

Ruhåren har, som navnet antyder, en karakteristisk ru pels, der ligger tæt til kroppen med 2-4 cm lange dækhår over en tæt underuld. Pelsen er meget beskyttende, smudsafvisende og næsten vandtæt, hvilket dels er en fordel i marken, dels beskytter mod vejr og vand og gør hunden robust over for alle de jagtudfordringer, jægeren giver den. I det daglige holdes pelsen med karte og børste, men skal trimmes et par gange om året.

Helbred

Som med andre jagthunde er en ulempe ved at avle rene racer, at der er større sandsynlighed for medfødte og arvelige sygdomme og lidelser. Selv om flere af sygdommene er mest udbredt uden for landets grænser og sjældent forekommende i Danmark, er det væsentligt at undersøge stambogen, før du køber hvalp, for at sikre, at forældrene er blevet undersøgt, og om de eventuelt bærer på sygdomme. Flere steder er det dog et krav, at hunde skal være undersøgt, før de bliver brugt til avl.

Køber du ruhåret hønsehund, skal du være opmærksom på, at den har tendens til hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD) og katarakt. Hofteledsdysplasi er en lidelse, hvor ledhoved og ledskål ikke passer ordentligt sammen, hvilket medfører smerte og nedsat bevægelighed – i værste fald, at hunden bliver ude af stand til at gå. Albueledsdysplasi medfører ligeledes nedsæt bevægelighed – lidelsen sidder i albuer – og giver smerter og medfører gigt, mens katarakt gør, at øjets linse bliver uigennemsigtigt, så hunden får nedsat syn.

Find flere informationer om den ruhårede hønsehund i vores jagthunde forum