Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Vildtpleje gav Guld

SONY DSCSkovens muligheder

I Foråret 2011 købte min far en større nordjysk skovejendom, og det var jo enormt spændende, da vi begge er jægere. Spørgsmålet var nu hvilken form for jagt skoven tilbød og min far og jeg fandt hurtigt ud af at området var med betydeligt mere kronvildt end først antaget og dermed blev det hurtigt besluttet, at vi ville satse på at holde få tryk jagter udelukkende med riffel.
Da vi har valgt udelukkende, at holde jagt på råvildt, kronvildt og ræv kan vi bruge alt vores fritid på at gøre skoven så vildtvenlig som muligt, da vi ikke bruger tid på nogen form for fugle udsætninger.
Jeg her egentlig ikke før rigtig interesseret mig for vildtpleje, men at stå med en skov fyldt af muligheder gjorde at interessen, hurtigt begyndte at vokse. Vildtplejen er i dag det jeg bruger min fritid på, at udvikle skoven og gøre dyrenes trivsel så god så mulig. Det er efterhånden blevet en lige så stor passion for mig som selve jagten.

Fodring

Her i skoven har vi valgt, at fodre vildtet hele året. Vi fodrer med havre, byg og kraftfoder i foderkasserne, der står over hele skoven, og i de perioder de spiser ekstra godt, kan vi godt finde på at smide æbler, gulerødder og roer ud ved siden af foderkasserne.

Det er et meget diskuteret emne, det med om det er godt eller skidt at fodre vildtet, men for mig er det, det rigtige. Jeg bor i skoves ydrekant og kan derfor sikre mig der aldrig er helt tomme foderkasser

Det er min erfaring at der er nogle bestemte tidspunkter på året fodret virkeligt er eftertragtet, for hjortene og bukkene er det især efter brunsten fodringen er eftertragtet hvor det er tydeligt at de benytter foderkasserne for at opnå den optimale foderstand inden vinteren. Omkring marts måned bliver kasserne benyttet rigtigt meget af råerne, dåer og hinderne som begynder at udvikle deres kommende lam og kalve. Bukkene og hjortene er også meget aktive ved foderkasserne i samme periode, formentlig fordi de er i færd med at udvikle deres nye opsatser.

En stor fordel ved at fodre. Er at det giver mig muligheden for løbende at observere vildtet ved foderpladserne med vildtkamera.

I 2013 brugte vi 6-8 tons foder i vores kasser og gennem vinteren brugte vi 6 tons sukker roer, så det kræver helt sikkert en grundig overvejelse inden man begynder, at fodre da der både er en økonomisk og tidsmæssig del der skal overvejes.

Ved vores foder pladser har vi også valgt at opsætte sliksten, her i skoven bliver de benyttet at både råvildt, dåvildt og kronvildt men især dåvildtet er meget glade for sliksten.

Blandet August 2013 190

Råvildt

Råvildtet her i området er flotte sunde dyr, men ikke kæmpe trofæer, men vi kan se at trofæ kvalitet bliver bedre for hvert år med vildtpleje. De vildtpleje tiltag vi har lavet for råvildtet er at vi flere steder i skoven har anlagt vildtagere, den frøblandingen jeg har valgt er fra DLF-trifolium og hedder skoveng, blandingen indeholder blandt andre rødkløver, hvidkløver og lucerne på grund af de forskellige kløver er blandingen flerårig, udover råvildtet er også harer meget glade for denne blanding.

Kommende vildtpleje tiltag for råvildtet er at begynde at skove ask til efteråret og lade grene og knopper ligge til råvildtet over vinteren.

Dåvildt og Kronvildt

For hjortevildtet sørger vi for når der bliver udtyndet i skoven og det er muligt at lade træet ligge vinteren over, da hjortevildtet er meget glade for at bide i grene og stammer og så er der jo mulighed for at de går uden om de levende træer.

Vores kommende planer for vildtpleje kommer til at ske til efteråret hvor vi har tænkt os at indkøbe wrapballer, lavet af hel havre, da strående i havren skulle kunne minimere bidskaderne i træerne, plus at det vil være en god måde at fodre på. Desuden har vi planer om at plante mindre plantager med æble og kastanje træer, da de med tiden vil afgive en naturlig føde til vildtet.

Ro er et nøgleord, når vi forsøger at skabe de optimale forhold for hjortevildtet. Vi har fundet ud af, at ved at minimere aktiviteten i skoven, specielt i visse dele af skoven øger vi kronvildtets dagsaktivitet, hvilket jeg tolker som et sundt tegn på, at der ikke er nogen form for stress.

SONY DSC

september 2013

vildtpleje gav guld

Billedet overfor viser en ældre skov eng, men med den rette mængde gødning hvert år er den fortsat meget attraktiv.

Vand

I skoven er der flere forskellige søer der ofte bliver benyttet af hjortevildtet som drikkevand, inden for de kommende år, vil vi søge om etablering af 2 nye søer, for at gøre det nemmere for hjortevildtet at finde drikkevand.

Afskydningsplan og hjortelaug

I de sidste år har jeg været en del af bestyrelsen i det lokale hjortelaug, der blandt andet har formået at få vedtaget en afskydningspolitik for kronhjorte ved lov. Denne lov betyder der kun må skydes spids hjorte og hjorte der har mere end 5 sprosser på den ene stang. For råvildtet skyder vi kun bukke der som minimum har opnået en alder på 3 år.

Guldmedalje kronhjort

I 2012 fik jeg min bonus for de forskellige vildpleje tiltag, det var årets 2. og sidste trykjagt, da vi kørte ind i skoven ser vi en rudel med 6 yngre hjorte og 2 kapitale hjorte så steg spændingen, men måske de allerede var ude af 1. såt. Da jeg begynder at bevæge mig ind af en smal skovvej mod mit udsete tårn, får jeg igen kontakt med hjortene og efter at have kigget på hjortene i 10 minutter uden at kunne komme til skud får jeg endelig den ene at de to store hjorte fri af en stor bøg. Hjorten går ned i skuddet. Da jeg kommer hen til hjorten ser jeg af det er den hjort jeg havde set og filmet flere gange i brunsten. Hjorten blev senere opmålt til 211,4 point.

SONY DSC

Konklusion

Det er min helt klare konklusion, at ønsker man en endnu bedre jagt eller bare en mere vildtrig skov er vildtpleje det helt rigtige, men man bliver nød til at gøre op med sig selv hvad man har af resurser både økonomisk og tidsmæssigt. Men vildtpleje er rigtigt spændende og man bliver hurtigt grebet af det, især når man pludselig ser hvilken forskel det gør. Min kæreste og jeg bruger mange aftener på at bevæge os rundt i skoven og observere vildtet.

Når vi udelukkende har valgt at lave vildtpleje tiltag for råvildt og hjortevildt, giver det plads i skoven til alle dyre arter og vi nyder ofte synet af alt fra forskellige rov fugle, Ræve, grævlinge og ravne.

Skrevet af Peter Wiborg Hansen

Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.