Register
A password will be e-mailed to you.

Bukkejagt for begyndere – E-bog

ForsideJagtbøger - Jagtbog ButikBukkejagt for begyndere – E-bog
(2 kundeanmeldelser)

kr.99.00

Beskrivelse

Bogen giver et dybere indblik i bukkejagt, råvildt og råvildtforvaltning.
Den beskriver, hvordan du med jagttegnet i hånden bliver bukkejæger, og uddyber det, du allerede har lært om råvildtet.
Vi gennemgår det jagtudstyr, du skal anvende, og hvordan du forbereder reviret til bukkejagt. Anstandsjagt og pürschjagt forklares, og hvordan du skal opbrække, forlægge og gøre trofæet klar.

Bogen er bygget op om artikler, billeder, grafer og video.

Der er skrevet mange gode og uddybende bøger om råvildt og bukkejagt. Denne bog er ikke tiltænkt som endnu en i rækken. Bogen er skrevet med det formål at introducere, hvad bukkejagt er for en størrelse, for nysgerrige, kommende og helt nye bukkejægere med artikler, historier, billeder og masser af video.

Bogen er skrevet, så den er nem at læse og forstå, og det er mit håb, at den kan give et grundlæggende indblik i denne spændende jagtform på vores mindste hjortevildtart.

Forfatteren

Jeg har været med min morfar på jagt, hjulpet ham med at opdrætte fasaner, udsætte og passe fuglene, plante træer og remiser, grave vandhuller og alt det, der nu hører med af naturforbedringer og vildtpleje, når man er jæger. Han var min læremester og ham, der lagde jagtfundamentet hos mig. Min første buk skød jeg selvfølgelig sammen med min morfar.

Jeg blev buejæger i 2013 og var på bukkejagt med buen første gang 16. maj 2014. Jeg fik ingen buk, men masser af andre oplevelser.
Da venner og familie efterfølgende spurgte til, hvordan det var gået med buejagten, og jeg fortalte, at jeg havde brugt omkring 25 timer over et par dage i et træ uden at fælde en buk, så kiggede folk mærkeligt på mig. Jeg måtte gang på gang fortælle, at man nok skal være bukkejæger (eller jæger for den sags skyld) for at forstå hvorfor.

Når du er færdig med bogen, skulle du gerne have en grundlæggende forståelse af råvildt og bukkejagt. Men dine erfaringer kommer ikke fra bogen eller internettet – de kommer efter mange timer i naturen med observation af råvildtet og bukkene og selvfølgelig masser af bukkejagt!

Eventyret venter derude.

2 anmeldelser af Bukkejagt for begyndere – E-bog

  1. Verner Frost (verificeret ejer)

    Hej Nikolaj
    super god bukkebog du har lavet , man føler sin godt rustet til at kaste sig ud i den spændende jagt som bukkejagten er og kan være.
    Den er let at læse og forstå , gir en godt indblik i hvad man behøver at vide
    Jæger Hilsner
    Verner Frost

  2. Freddy Wulff

    Hej Nikolaj,

    Synes sgu det er en flot bog, du har lavet – og det siger jeg altså ikke bare fordi jeg fik lov at skrive forordet. Jeg synes du er kommet hele vejen rundt.

    Mvh

    Freddy

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj