Register
A password will be e-mailed to you.

Nem og lækker opskrift på skovduebryst.

Forret til 4 personer

  • 4 skovduebryster
  • 2 hoveder hjertesalat
  • 8 grønne asparges
  • Smør
  • 1 æg (øko, direkte fra hønsegården eller hvis man er nervøs; pasteuriseret)
  • 1 tsk sennep
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • 200-300ml solsikkeolie
  • Masser af purløg
  • Salt

Duebrysterne trimmes for hinder og sener og saltes godt, og sættes på køl mindst en time inden de skal steges. De steges lige inden servering et par minutter ved høj varme på hver side til de har god stegeskorpe og stadig giver lidt efter når man trykker på dem. De skal blot hvile ca. 5 minutter inden der serveres.

Hjertesalathovederne deles på langs og de yderste blade kasseres. De steges ved høj varme i smør så skærefladen bliver brunet. Efter et minuts tid eller to tages de af og drysses med lidt salt. De grønne asparges får samme tur på panden, bunden knækkes blot af dem og så steges de til de ændre farve fra matgrøn til helt lækkergrøn.

På forhånd har man lavet mayonnaisen; alle ingredienserne puttes i en kande – først et æg, sennep, eddike og forsigtigt hældes olien ovenpå. En stavblender sættes forsigtigt ned i ægget og der tændes på fuld knald. Olien bliver nu optaget af ægget og man kan hjælpe det lidt på vej ved at hæve blenderen en smule. Nem mayo, som kan varieres i det uendelige – ingen trætte arme af piskning på traditionelvis.

Det hele anrettes med et par klatter mayo, og så grøntsagerne og så det lille skovduebryst. Til sidst kan man give hele retten et godt vred friskværnet sort peber.

Opskrift skovduer

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj