Register
A password will be e-mailed to you.
Højde Vægt Hjemland Levealder Internationalt racenavn Andre navne
Hanner: 65-68 cm
Tæver: 61-65 cm
20-30 kg Storbritannien 12-13 år English setter

Den engelske setters historie

Settere nedstammer fra spaniels, der har gode jagtegenskaber og hører til de stående jagthunde. Nærmere betegnet ”setting spaniels”, som deltog i fuglejagt med fangstnet – en metode, der går længere tilbage end vor tidsregnings begyndelse. Da man begyndte at bruge skydevåben, opsplittede man hundene i de kortbenede spaniels og de langbenede settere, der blev oplært til at tage stand og apportere. Edward Laverack, der var engelsk opdrætter, udviklede i starten af 1800-tallet den setter, vi kender i dag, og en overgang tog den navn efter ham. Gordon setteren og den irske setter kom til Danmark omtrent 50 år tidligere end den engelske setter, der først et godt stykke inde i det 20. århundrede kom til landet. Men da man først havde fået øjnene op for denne hvide setter, der er en fortræffelig fuglehund, gik det stærkt med udbredelsen, og den var sammen med pointeren en af de populæreste jagthunde. Forstinspektør Thøger Jagd opdrættede Snogholm-hundene og bærer ansvaret for setterens store udbredelse – ud over at han satte et varigt spor i setteravlen.

engelsk setter

Den engelske setters temperament

Den engelske setter kræver meget motion, mulighed for at bevæge sig frit og masser af vekslende sporøvelser. Den er meget aktiv, når den er udendørs, og meget kærlig over for familien og stilfærdig, når den er indendørs, og den arter sig over for fremmede og andre hunde. En engelsk setter skal pga. sit store aktivitetsniveau IKKE ind i en familie, der kun skal bruge den som selskabshund, men kan sagtens fungere godt i en aktiv familie, der holder af naturen. Dog kan den være lidt voldsom over for og vælte små børn.

Den engelske setters udseende

Den engelske setter er meget yndefuld og elegant at se på.
Man skal være opmærksom på, at nogle settere kan have medfødt blindhed pga. ødelæggelse af nethinden, og at den overvejende hvide udseende engelske setter har større risiko for allergiske hudsygdomme end gennemsnittet.

Hoved Hale Øjne Ører Krop Pels
Langt, slankt og med firkantet snude. Issen er oval. Lige og busket. Nøddebrun/mørkebrun. Lange med fløjlsagtig spids. Mellemlang, slank. Hvid med spættet mønster (belton) i sort (blue belton), orange og hvid (orange belton), brun og hvid (liver belton) eller trefarvet.

Træning & pleje

Et meget stort jagtinstinkt og en stor vildtinteresse kan være udfordrende, men opdragelsen volder sjældent problemer. Den elsker at lære og er meget glad for vand og at apportere – og skal stimuleres med varierede sporøvelser. Dog kan den være lidt svær at træne og få til at reagere på kommandoer.

Pelsen er temmelig lang, bølget og silkeglat og kræver en jævnlig gennembørstning – ligesom ben og hale bør friseres dagligt for ikke at filtre. Underpelsen er uldagtig, og plejer man den, fælder hunden ikke betydeligt. Pelsens faner har tendens til at slæbe mudder og skidt med ind, så den skal lige en tur i bad efter jagten, hvis man gerne vil bevare sine tæpper hvide.

Læs mere og deltag i debatten i vores jagthunde forum.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj