Pointer

Pointerens historie

Pointeren går historisk tilbage til 1400-tallet, hvorfra man har de første fortællinger og tegninger af denne særegne, førsteklasses ”fuglehund”. Dens nøjagtige afstamning er ukendt, men man mener, at man på et tidspunkt i udviklingen har benyttet sig af old spanish setter, og antageligt har den første stående hunderace været en spansk pointer, da de første optegnelser føres tilbage til Spanien og Italien.

Pointerens fremgang skyldtes især, at man begyndte at anvende musketter til jagt og lærte at skyde fugle i flugten, hvorfor dens popularitet op gennem Europa i 16- og 1700-tallet steg markant. Især vandt hunden indpas i England, hvor man grundlagde den moderne sportsjagt og de moderne jagthunderacer. Dog skulle der gå ca. 450 år, før pointeren kom til Danmark. I Danmark var det nemlig først fra omkring 1850, man stærkt inspireret af England begyndte at bruge de engelske stående jagthunderacer, og de første, der dukkede op, var pointere.

Pointeren er som nævnt kendt som en fremragende ”fuglehund”, og med de muligheder, datidens jægere havde, var det ikke underligt, racen blev populær og eftertragtet. Gamle Hertha er den første ”berømte” pointer i Danmark; hun fulgte med de tyske besættelsestropper til landet i 1864. Da krigen sluttede, blev hun hos skovrider Jessen-Tusch. Hertha havde et forrygende ry, og hun blev stammoder til mange pointere, hvorfor ”racenavnet” herthapointere kom til.

Pointerens temperament

Pointeren er kærlig, tolerant og blid over for sine omgivelser, dog kan den være lidt for voldsom over for helt små børn. Den er hengiven og lystrende over for sin ejer og er venlig over for fremmede og andre hunde. MEN ligesom andre jagthunde har den et stort motionsbehov – hvilket man skal respektere for at få en afbalanceret og glad hund. Den kan godt finde sig til rette i en aktiv og naturinteresseret familie, men det er ikke en selskabshund, og det er IKKE en god førstegangshund. Pointeren elsker snuselege og har et stort behov for at bruge sin næse og løbe frit – især på store arealer. Derfor egner pointeren sig ikke til at bo i byen. Den bevæger sig hellere i galop end trav, når den afsøger et område – den er grundig, effektiv og udholdende, og den er meget lydhør over for ordrer og instrukser. For at mindske dens tendens til social nervøsitet er tidlig socialisering vigtig.

Pointerens udseende

Træning & pleje

Pointeren er glad for at lære og har nemt ved det. Træningen bør derfor ikke volde de store problemer, så længe man træner varieret og måske integrerer apportering som en del af træningen. Den har en enestående lugtesans, så den skal udfordres på det område.
Dens korte pels gør den nem at holde ren og flot. Tørrer man hver dag pelsen med en fugtig klud eller vaskeskind, holder man den ren og fjerner løse hår og støv.

Læs mere og deltag i debatten i vores jagthunde forum.