Register
A password will be e-mailed to you.

Ingredienser til 6 personer

1 kg elg inderlår (andet reelt kød fra elgen kan sikkert også bruges)
1-2 pakker bacon i tynde skiver
1oo-150 g hvidløgsost
1 løg og en gulerod
Vildtbouillon
Piskefløde
Evt champignon
Maizena Jævner

Tilberedning

Kødet skæres i tynde skiver på tværs af fibrene, det er nemmest hvis der er kun er halvt optøet.
Lad det tø helt og smør en lille klat hvidløgsost ud på hver.
Del baconskiverne midt over og læg en halv skive på hver skive, og rul dem så sammen og luk med en kødnål eller en trætandstik.

Brun rullerne hurtigt på en pande ved god varme (osten vil meget gerne ud og det sprutter fælt) og kom dem op i en gryde. Krydder med peber (pas på med saltet, da både bacon og ost indeholder meget) og kom ca 3 dl vildtbouillon ved. 1 løg og en gulerod i store stykker ned i gryden (de skal kun give smag og kasseres til sidst). Tjek indimellem, om der skal mere væde ved.
Lad det simre i ca 1 time, til det er meget mørt. De sidste 10-15 minutter kom jeg 1 dl piskefløde ved. Man kunne godt have tilsat champignon til retten, men det er ikke nødvendigt
Tag rullerne op i en serveringsskål, jævn sousen med Maizena Jævner og hæld den over rullerne igen.

Alternativ

Udskift hvidløgsosten med en tynd skive blåskimmelost i rullerne og krydder med enebær efter de er brunet, så bliver smagen mere vildtagtig. Tilsæt evt en håndfuld soltørrede tranebær.
Ja det er kun fantasien som sætter grænser 🙂

Tilbehør

Serveres med en god kartoffelmos eller basmatiris og en skål grøn salat, eller en anderledes waldorfsalat :
Ingredienser:
50 g mayonnaise
2 dl cremefraiche
citronsaft
sukker
1 broccolibuket
2-3 små røde æbler, gerne pigeoner
50-100 g stenfri vindruer
50-100 g valnøddekerner

Tilberedning

Halver vindruerne og tag stenene ud, hvis de ikke er stenfri. Skær æblerne i små tern, men lad skrællen blive på. Riv broccolien på det groveste af rivejernet.
Bland mayonnaise og cremefraiche. Smag til med citronsaft og lidt sukker. Bland broccoli, æbler, vindruer og nødder i, men gem lidt til pynt. Smag evt. til med ekstra citronsaft.

Jeg har desværre ingen billeder af retten eller tilbehøret

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj