Hvad er en drømmemorgen, når det handler om jagt? For mig er det en morgen med bukkejagt, som jeg sætter højere end alt andet jagt, desuden er det en morgen man aldrig glemmer og ønsker sig mange flere af. Det er sådan denne morgen til sidst endte med at blive.

Det er 10 år siden min kammerat og jeg var på bukkejagt i Sverige, det var andet år vi var sammen deroppe, jeg selv var der for 6. gang. Jagten var startet forrygende for min kammerat, han skød første aften en stor sølvmedalje buk. Jeg havde første morgen set en fin gaffel, men ikke en der skulle skydes, det foregående år havde vi hver skudt 2 seksendere og var derfor enige om at vi også dette år kun ville skyde store modne bukke.

Det er nu 3. morgen og jeg har intet andet set end føromtalte gaffelbuk, jeg pürscher lidt rundt på stykket som vel i alt er 2-3 km langt. Vi har parkeret bilen på midten og delt stykket imellem os, derfor går jeg nu rundt i den nederste ende. Det meste af terrænet består af skov, men her i den ene udkant er der en fin eng med saftigt grønt græs, afvekslende med lidt brak og enkelte holme med lidt træer og buske. Det var her jeg havde set gaffelbukken første dag. Klokken er efterhånden blevet 7-7.30 og jeg vil sætte mig den sidste time til halvanden på engen, jeg skal mødes med min kammerat kl. 9 og turen op til bilen vil også tage lidt tid.

Jeg har vel siddet ca. 10 min og spejdet rundt med min håndkikkert, da blikket fanges af noget ude i brakmarken, er det et dyr der ligger og er de tørre stænger, jeg troede var noget tørt bevoksning i virkeligheden stængerne/opstasen på en buk? Man kan som man sidder der og kigger intenst rundt, få næsten alt til at ligne det man vil have det til, men i det samme sker der noget, DET ER EN BUK, som med et springer op for at jagte en rå som åbenbart også har ligget der, men som jeg ikke har set.

Nu går den vilde jagt, jeg forsøger at følge dyrene gennem riffelkikkerten, men desværre kommer de længere og længere væk, for til sidst at forsvinde ca. 300m væk i naboens skov. ØV, ØV, ØV hvorfor var jeg ikke klar med riflen da bukken rejste sig, måske havde jeg haft en chance for skud. Hvad gør jeg så nu, jeg må prøve at pibe/kalde bukken til mig, alt hvad jeg har lært ”jeg har intet lært, men forsøger hvad jeg tror er det rigtige”. Efter 10 min. Med intens piben på alle mulige måder sker der pludselig noget, en buk kommer til syne og lunter stille i retning mod hvor jeg sidder. YES, men hvad er nu det? Den ser ikke længere så stor ud, som jeg før mente, nu ligner den nærmest gaffelbukken fra første morgen. Det kan ikke være rigtigt og der er stadigt ca. 200-250m derud, men efterhånden må jeg sande at den store seksender jeg mente at have set, var blevet mindre og nu kom tvivlen, havde jeg set rigtigt, det hele var jo gået lidt hurtigt. Det var gaffelbukken og nu kom så den næste tanke, da det var næstsidste morgen var denne nu så flotte gaffelbuk alligevel ikke stor nok, til afskydning? Tankerne røg gennem hoved mens bukken kom stadig nærmere, men beslutningen blev, at bukken havde den størrelse den hele tiden havde haft og den skulle have lov at leve endnu et par år. Jeg følger bukken med øjnene da den passerer på 40 meters afstand, men da den er lige ud for hvor jeg sidder, kan jeg længere ude pludselig se den store fra før, den må være kommet ubemærket da jeg har været koncentreret om den lille. Hurtigt op med riflen, bukken står på ca. 160m og tegner for en god kugle med et stort spring fremad. Afstanden var lige i overkanten af hvad jeg er glad for, men anlægget var godt ”siddende med skydestok” og denne gang kom skuddet prompte uden så meget overvejelse. Bukken sprang og var derefter gemt bag en gruppe træer, men skudtegnet var OK. Jeg går efter få min. langsomt mod gerningsstedet. På 160m er det vanskeligt at udpege det præcise skudsted og intet sweiss kan jeg finde. Jeg kredser rundt og rundt uden resultat, tilbage hvorfra jeg skød for igen at blive sikker på hvor bukken stod i skudøjeblikket. Til sidst går jeg en tur ved skovkanten 50m fra skudstedet og finder endelig en dråbe, hurtigt endnu en og efter bare 20m ligger bukken forendt med en lav hjertekugle, hvor kuglen har gået igennem næsten uden ekspansion, derfor den begrænsede mængde sweiss.

Kæmpe glæde, en fin seksender på 26 cm og senere opmålt til 97 point.

Efter bukken er brækket og trukket ud mod kanten af engen, er tiden ved at nærme sig mødetidspunktet med min kammerat, så efter at have været helt oppe at køre og meget svedig afmonteres div. Overtøj, handsker og skydestok efterlades ligeledes, hvorefter jeg begiver mig på vej gennem skoven i skjorteærmer, riffel på nakken og lokkekaldet i brystlommen. Jeg går ikke særligt forsigtigt og larmer derfor en del, tiden er knap og der er ingen tid at spilde, pludselig efter 400m støder jeg et dyr, som smældende løber væk, troede på det tidspunkt at det var gaffelbukken som var løbet derind. Dyret stopper efter 50-70m når jeg trykker på buttoloen, men det befinder sig bag nogle tætte graner, her står det så bare og bøver. Situationen er fastlåst, jeg lokker med bukkekaldet og bukken bøver, men til sidst kommer den længere og længere frem, hvor jeg kan se at det er endnu en god buk. Kampen om at lyde som en lækker rå varer i ca. 10 min. Hvor bukken skiftevis kommer nærmere for igen at trække sig tilbage, jeg indser at den aldrig vil komme helt fri til skud, så på et tidspunkt hvor jeg har den på bare 27m og kan se den gennem nogle tørre grangrene med blottet hals, lader jeg skuddet gå. Nu må det briste eller bære for riflen er også efterhånden blevet meget tung at stå med klar til skud. Bukken rammes perfekt og går ned i knaldet. Bukken her var bedre end den første (opmålt til 104 point) og helt sikkert på retur, vurderet til 7-9 år.

Min kammerat havde hørt det ene skud og blev meget glad på mine vegne da han så den første buk, men stor var hans overraskelse da jeg førte ham ind i skoven med det påskud, at jeg ville vise ham den del af terrænet, hvorefter vi ”tilfældigt kommer til at gå hen til buk nr. 2”.

Denne morgen blev for mig med sine op/nedture, den store spænding, det store held og følelsen af alt gik op i en højere enhed, indbegrebet af en SVENSK DRØMMEMORGEN.

Knæk og bræk til alle,

Bhm buk.