Register
A password will be e-mailed to you.

Vedligehold levende hegn i decemberVildtpleje i december

Selv om jagtsæsonen vel nærmest er på sit højeste, her i slutningen af november, er der stadigt ting du kan gøre på dit revir. Når du nu er rundt på reviret, kunne du jo lige tage et lille kig på de levende hegn samt remisser.

På mine ture rundt som vildtplejerådgiver ser jeg desværre ofte at der er gjort et kæmpe arbejde med plantning og renholdelse af nye hegn og remisser, hvor efter man har “glemt” at vedligeholde med tyndinger i takt med at kulturerne og hegne gror til, dette medfører så tit et meget stort og uoverskueligt arbejde med at fjerne en masse træer, som med tiden har vokset sig store og nu skygger de mindre buske i kanten væk. Dette kan føre til at der bliver meget åbent forneden i hegnet, og at der ikke er læ og føde i den højde som vildtet har mest glæde af.

Har du mindre og unge hegn eller remisser, kan du få dem mere tætte i bunden, ved at klippe dem lidt på sidene, samt måske stamme nogle af træerne op, så der kommer godt med lys til bunden, desuden er det vigtigt at du får landmanden til at holde ½ meters afstand med ploven, så der bliver en lille stribe med græspels langs med hegnet. det er her de jordrugende fugle kan anligge deres rede.

Er beplantningen 10 år eller ældre, skal du igang med at fælde de fleste af ammetræerne (træer som er plantet for at hjælpe det hele igang, oftest rødel eller birk). Fjern så mange af ammetræerne, så de blivende træer har god plads, og at der kommer godt med lys til buskene i kanten, og under træerne. Er buskene blevet for høje og åbne i bunden, kan du skære dem tilbage til 20-30 cm. over jorden, så skyder de igen. Det er ikke uanmedeligt at der skal fjernes helt op til 50% af træerne, for at få en optimal bevoksning.

Hvis du er i tvilv om hvordan du skal gribe det an, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig for yderligere hjælp, eller måske du kan finde inspiration i dette link:

http://www.plantningoglandskab.dk/doc/Vedligehold.pdf

Hjortevildt

Hører du til dem der har besøgt reviret flittigt i jagtsæsonen, og drevet med hunde i både oktober og november, kunne du måske planlægge de resterende jagter sådan at i ikke driver i de tykninger hvor hjortevildtet typisk føler sig trygge. Det er voldsomt stressende for hjortevildt at blive jaget med hunde, og med den forholdsvis lange sæson for klap og drivjagter, er det vigtigt at udvise lidt ekstra hensyn overfor vores hjortevildtet, de ved desværre ikke at det ikke er dem vi ønsker at skyde, når der er fuglejagt i skoven eller remissen.

December er så en god måned til selektiv jagt på råvildt, nu er lammen store, og kan klare sig selv, så det er muligt at udvælge sig præcis de dyr som du har besluttet dig for skal afskydes, hvad enten det er lam eller råer.

Knæk og bræk i december

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj