Register
A password will be e-mailed to you.

De mange besøgende får mulighed for at byde på jagt- og safarirejser til en samlet værdi af over 1 million kroner. Det er rejser som bøffeljagt i Cameroun og Tanzania samt jagtrejser til Grønland og Argentina, som er på højkant ved auktionen under Jagt & Outdoor.

Når Jagt & Outdoor messen løber af stablen d. 1. – 3. april, vil den traditionsrige auktion igen finde sted. Nordisk Safari Klub afholder auktion med to erfarne auktionariusser, nemlig våbenekspert David Utzon-Frank fra auktionshuset Bruun Rasmussen og Rune Fich Weischer fra Nordisk Safari Klub.

Det er en klassisk hammerslagauktion, som vil blive afholdt i Odense Congress Center lørdag d. 2. april, hvor de mange besøgende får chancen for at købe en jagt- eller safarirejse eller udstyr til en særlig god pris. Det er Nordisk Safari Klub, som har modtaget de mange donationer, der samlet set har en værdi af over 1 million kroner.

Vi glæder os først og fremmest til det, der tegner til at blive en fantastisk Jagt & Outdoor messe. Nordisk Safari Klub har altid været en stor del af messen, som er Danmarks største jagtarrangement. Auktionen tiltrækker altid mange besøgende, og denne gang har de mulighed for at byde på rejser, der samlet set har en meget stor værdi. Vi er rigtig stolte over de jagt- og safarirejser, vi har fået doneret denne gang. Stort tak til alle de virksomheder, der støtter vores arbejde i klubben med donationerne“, siger Jens Kjær Knudsen, formand for Nordisk Safari Klub.

Blandt hoveddonationerne er en bøffeljagt i det nordlige Cameroun, som har en værdi af 103.000 kr., og en eksklusiv rejse til Spanien til en værdi af 150.000 kr, hvor 8 personer kan jage spanske rødhøns og vildsvin.

På auktionen indgår også en jagtrejse til Sydafrika, bøffeljagt i Tanzania, 4 dages moskusjagt i Grønland, storvildtsjagt i Argentina, sikajagt i Irland, Fiskesafari og meget mere. Desuden kan de besøgende også byde på gavekort til beklædning, trofætransport, kikkertsigte, høreværn og gavekort til konservator arbejde.

Værdien af præmierne starter fra 5.000 kr.

Det er Nordisk Safari Klub, som er arrangør af auktionen på Jagt & Outdoor messen, der finder sted lørdag d. 2. april kl. 14.00 i Hal A i Odense Congress Center.

 

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.