Register
A password will be e-mailed to you.

Denne artikel indeholder annoncer

Om du er til anstand eller pürsch, er hundemand eller havjæger så skal dit udstyr passe til jagtens form og til din. Ingen jagtbukser kan imødekomme alle de udfordringer jagten stiller, men nogle er tættere på end andre.

Jægernes Magasin har i samarbejde med udstyrs- og jagtekspert Martin Eskildsen lavet en test af jagtbukser. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Jagtbukser Test: Top 5 Bedste Jagtbukser

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. RVRC GP Pro Pants


Bedste jagtbukser

Pris: 849 DKK

RVRC GP Pro Pants fra RevolutionRace er et par jagtbukser, der forener slidstyrke og komfort på en god måde. De er lavet med en PFC-fri DWR-finish, som gør dem vandafvisende uden brug af skadelige kemikalier. Forstærkninger på sæder og knæ sikrer ekstra holdbarhed ude i naturen. Desuden kan du regulere temperaturen med lynlåsåbningerne på lårene. Bukserne sidder godt omkring taljen med fem bæltestropper, heraf nogle forlængede. Designet er praktisk med to sidelommer og flere specielle lommer til mobil og udstyr. Forbøjede knæ og elastiske manchetter sørger for, at du har fuld bevægelsesfrihed og komfort. Du kan justere bukserne med manchetknapper og en støvlekrog gør dem velegnet til forskelligt fodtøj.

Fordele

  • Bukserne er forstærket strategisk, hvilket øger holdbarheden i krævende omgivelser
  • Ventilationslynlåse på lårene gør det let at regulere temperaturen under aktivitet
  • De mange praktiske lommer gør det nemt at bære nødvendigt udstyr og personlige ting

Ulemper

  • De mange detaljer og funktioner kan gøre designet lidt mere omfangsrigt, hvis man ønsker noget minimalistisk

2. RevolutionRace Nordwand Jagtbukser


Bedste billige jagtbukser

Pris: 629 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige jagtbukser” er Nordwand fra RevolutionRace. Disse bukser har strækbare felter og fås i 18 forskellige farver, så du kan vælge den helt rette til netop dit behov. Bukserne er 100% vand- og vindtætte.

Fordele

  • Stor bevægelsesfrihed
  • Mange farvemuligheder
  • Smuds og vandafvisende

Ulemper

  • Ingen ventilationsåbninger

3. Härkila Metso Winter Jagtbukser


Bedste premium jagtbukser

Pris: 3.299 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium jagtbukser” er Mountain Metso Winter fra Härkila. Bukserne er lavet i Härkilas velkendte åndbare og strækbare ArcStretch®-stof. Derudover er de varme, lydsvage og er lavet af en vand- og smudsafvisende uldblanding, som sikrer en høj komfort.

Fordele

  • Sublim uldblanding for varme og komfort
  • Slidstærk
  • Formskårne

Ulemper

  • Høj pris

4. Deerhunter Rogaland/Roja


Bedste forårs- og sommer jagtbukser

Pris: 799 DKK

Vinderen i kategorien “bedste forårs- og sommer jagtbukser” er Rogaland/Roja fra Deerhunter. Til de forårs- og sommerdage ude i naturen med riflen i hånden, er et komfortable og åndbare bukser at foretrække. Denne model fra Deerhunter har en god pasform, er med 4-vejs stretch og så er den udstyret med lommer og har forstærkning nederst ved benene. Roja er damemodellen.

Fordele

  • 4-vejs stretch
  • Lette
  • Åndbare

Ulemper

  • Ikke varme nok til de kolde måneder

5. Alan Paine Axford/Combrook Jagtbukser


Bedste jagtbukser til selskabsjægeren

Pris: 1.999 DKK

Vinderen i kategorien “bedst jagtbukser til selskabsjægeren” er Alan Paine Axford. Dette firma har i årtier lavet kvalitet. Når det kommer til klassiske knickers eller breeks finder du ikke bedre. Med at vandsøjletryk på 10.000 mm er de 100% vandtætte. Bukserne er fuldt foret. Damemodellen hedder Combrook.

Fordele

  • Vandtæt
  • Justerbar benkant
  • Sidelommer og baglomme med lynlås

Ulemper

  • Snævert anvendelsesområde

Guide til jagtbukser

Hvad er jagtbukser?

Gennem tiden er der næppe den beklædningsgenstand som ikke på den ene eller anden måde har været med på jagt. Fra bar ingenting og flitsbue, over gummistøvler og tweed til bukser med membran forstærket med kevlar har alle jagtformer og kulturer deres egne foretrukne benklæder. I de tidlig jæger/samler tider og helt op til bjergmændene i nordamerika i 1800 tallet har jægere klædt sig i huderne fra det de nedlagde. I takt med at jagt blev en fritidsaktivitet og ikke kun var forbeholdt ernæringsjægere og adelen, blev henholdsvis pels og tweed byttet ud med lettere mere funktions-præget lærredstøj.

Hvorfor skal jeg købe jagtbukser?

Når du går på jagt gør du tit ting du ikke ville under andre omstændigheder; gå tværs igennem et brombærkrat, kravle i højt vådt græs langs et bryn eller sidde stille i timer, mens vinden hyler. Derfor skal dit udstyr også kunne holde til at blive brugt til jagt. De er ikke altid nok med en fritids eller vandre buks når du weekend efter weekend slæber dem gennem ild og vand.

Jagtbukser vs. vandrebukser

Jagtbukser er ofte tungere, varmere og mere vandresistente end vandrebukser. Mange jagtformer involvere at stå eller sidde stille i længere perioder og derfor spiller vægten en mindre rolle end for vandreren, der hele tiden er på farten. Dette er også forklaringen på behovet for varmerer og mere vandtættet bukser i jagtmæssigt øjemed. På vandretur går du dig til varmen og det er meget sjældent at nogen ville sidde stille i regnen uden at pakke noget regntøj op ad vandrerygsækken. Jægeren har ikke altid den mulighed – er du eks. på pürsch larmer regntøj alt for meget. Derfor skal jagtbukserne være i stand til at holde dig tør i selv halv kraftige regnbyger. 

Mange vandrebukser er netop på grund af deres lave vægt ikke særligt tykke i materialet og dermed mindre resistente over for krat og torne. Du risikerer altså at rive dine vandrebukser i tu, hvis du skal igennem et slåenkrat når du driver, hvorimod jagtbukser er lavet til at kunne klare denne behandling.

Hvilke jagtbukser skal jeg vælge?

Gør dig først og fremmest klart, hvad behovet er. Kravene til dit udstyr variere utroligt meget afhængigt af om du skal bruge bukserne i afrika eller nordnorge. Mere hjemligt er der også stor forskel på vores sæsoner og en isoleret vinterbuks er ikke optimal til bukkepürsch i maj.

Hvis du ikke har tænkt dig at købe et sæt enten fordi du ikke er til den slags eller fordi du allerede har en jakke, så tænk over farve og materiale. Jakke og bukser skal gerne passe sammen, både fordi det ser pænere ud, men også fordi det ikke giver mening at have en lydløs jakke, hvis dine bukser larmer.

Grundlæggende går du ikke galt i byen med et par bukser i afdæmpede brune eller grønne farver. I siv eller på afblomstrede græssletter vil lysere bukser nogle gange være mere camoufleret.

Kombinér jagtbukser med andet

Gaiters, galocher eller gamacher er alle ord som i daglig taler dækker over det samme. Et rør af kraftigt materiale der går fra fodens vrist til midt på underbenet eller helt op til lige under knæet. Typisk er de lavet i bomuld, oilskin eller læder – nogle har endda membran. Deres formål er at beskytte underbenene mod vand og stikkende torne. De har også en præventiv effekt på eksempelvis flåter, som ellers gerne kravler ind gennem buksebenets åbning. 

Chaps er lidt samme ide som gaiters, men til hele benet. De monteres i bæltet og dækker hvert sit ben fra støvlekant til midt på låret. Chaps ses oftest i læder eller PVC coated polyester og er et godt alternativ til regnbukser, de da er meget ventilerede og væsentligt mere slidstærke. 

Lange underbukser er næppe en nyhed for nogen jæger, men der er nogle muligheder som ikke alle tænker over. Merinoulds underbukser er efterhånden allemandseje og med rette. De er bløde, holder på varmen og transportere væske væk. En fordel uld har over syntetiske materialer er at uld varmer selvom det er vådt. 

Vatterede underbukser kan gøre en kold dag i et tårn eller i en jagtpram væsentligt sjovere. De er dog ofte alt for varme hvis du skal andet end at sidde stille.

En løsning på at skulle have varme når du sidder stille og også kunne komme rundt uden at overophede er undertøj med varme. Der findes en del modeller efterhånden, så der er nok en udgave i den kvalitet og pris, som passer dig. Fælles for dem alle er at du drives af et batteri, der typisk holder nogle timer. Nogle modeller styres med knapper på en boks i lommen eller direkte på batteriet, andre har apps tilknyttet, så du kan styre det hele med din smartphone.

Vedligeholdelse af jagtbukser

Vær meget opmærksom på vaskeanvisningen. Mange jagtbukser har membran eller er lavet af flere forskellige materialer og kræver særlig behandling. Generelt for jagttøj er at det er en god ide at vaske det for sig selv da der nogle gange er substanser, man ikke normalt har på tøjet. Især blod er hårdt ved tekstiler og skal fjernes snarest muligheden er der. 

Det er også god skik at vaske med vrangen ud. Især bukser med 3D camouflage risikerer at sidde fast og blive beskadiget under centrifugering.

Membraner er nogle gange afhængige af tørretumbling efter vask for at blive aktiveret. Det er også en god ide at anvende et vaskemiddel, som er særligt udviklet til netop den type af membran der er i dine bukser.

Uld og uldblandinger skal behandles skånsomt og vaskes ved lav temperatur med uldvaskemiddel. Det er vigtigt aldrig at anvende sæbe da det affedter ulden. Skulle uheldet være ude kan uld nogle gange reddes ved at lægge tøjartiklen i blød i en liter vand med en deciliter hårbalsam uden silikone og derefter vaske med lanolin. 

Det kan ofte være rigeligt bare at hænge uldtøj ud til luftning da det sjældent tager imod lugte. Alternativt kan det kommes i fryseren, så er det så godt som nyt. Vær opmærksom på at uld, som tåler vask ved 40 grader er mindre slidstærkt og vandafvisende.

Læder og skind skal typisk slet ikke vaskes, men blot holdes rene med en fugtig klud. Giv dem lidt læderbalsam for at holde dem smidige og vandafvisende. 

Bomuld er ret hårdfør og kan tåle det meste. Derudover kan bomuld gøres næsten vandtæt med forskellige imprægneringer og voksbehandlinger. Vær opmærksom på at har du imprægneret dine bukser med f.eks. Greenland wax, smelter voksen af, hvis bukserne vaskes ved 40 grader eller høje temperaturer.

Nogle gange er det rart at være lidt ekstra synlig – f.eks. på fællesjagter eller som driver. Schweisshundefører, der nogle gange arbejder langs vejen har brug for at deres jagttøj er meget synligt. Reflekterende materialer bliver hurtigt slidt meget af vask. Tøj godkendt til brug ved vej har i vaskeanvisningen ligefrem et maks antal vaske anført, som indikerer, hvornår materialet ikke længere kan forventes at leve op til standarden.

Valg af jagtbukser

Typer

Driver 

Når såten skal drives af og turen går gennem skov og tjørnekrat er det bedst at bukserne kan holde til mosten og samtidig holde dig tør og beskyttet mod tornene. En drivers bukser skal have mulighed for at ventilere – selv på kolde dage kan man hurtigt gå sig til varmen. De skal være meget robuste foran og have gode vandafvisende egenskaber.

Anstandsjagt

Det vigtigste når du står eller sidder på post er at have det behageligt, så du kan koncentrerer dig om, om der kommer vildt for og ikke bliver distraheret at af fryse eller blive våd. Her er det vigtigt med bukser som er lidt varmere end gennemsnittet og et ekstra højt lændestykke er en stor fordel, så du ikke risikere at blive kold på ryggen når du sidder ned.

Tweed

Denne ikoniske beklædning stammer fra Skotland og Irland og er i dag mest henvendt til fællesjagter på godser eller stalking i højlandet. Tweed har altid været anvendt til at gå på jagt i og da de oprindelige farver ligner den skotske hede påfaldende meget er det ideelt som camouflage. Mange estates eller godser har deres egen farvekombination, som er optimeret til netop deres jorder.

Derudover er tweed vandafvisende og varmt, men stadig åndbart. Med satin foer og teflon overfladebehandling er tweed tøj en reel konkurrent til moderne outdoorstøj. Herhjemme er sjældent at se jægere i tweed udenfor godsernes fællesjagter – her er det dog næsten et krav.

Camouflage

Er du til pürsch kan det være en fordel at gå lidt mere i et med tapetet end normalt. Hav in mente hvilket terræn og årstid du skal ud i. Den forkerte camouflage vil have den stik modsatte effekt. 

Realtree print er meget effektivt i det terræn det afbilleder, men du risikerer at male dig op i et hjørne med denne form for camouflage. Er hele dit jagtrevir unge træet kan det være en ganske fin investering. Variere vegetationen meget kan du pludselig stå i en situation, hvor du er dårligere camoufleret end hvis du ikke havde camouflagetøj på.

Militære camouflagemønster som M84, Mil-Tec og Woodland er ganske effektive og kan købes rimeligt billigt på overskudslagre rundt om i landet.

Der er selvfølgelig også jagtbukser med 3D camouflage. Disse er til jægeren, som ønsker at forsvinde helt og er især brugt af buejægere, der som de eneste er tvunget til at jage på nærmest klods hold.

Materialer

Ydermateriale

Uld er muligvis det mest alsidige materiale på listen da det både bruges som ydermateriale, foer og isolerende fyld. Uld er lydløs, naturligt vandafvisende, varmende og åndbart. En ekstra bonus ved uld er at det virker hæmmende på dårlige lugte, så det er sjældent nødvendigt at vaske det.

Læder og skind er manges foretrukne da de yder god beskyttelse mod stikkende krat, vind og kan gøres decideret vandtæt, med den rette overfladebehandling.

Bomuld er ikke bare bomuld og flere mærker laver deres egen udgave såsom Fjällrävens G-1000, som er særdeles slidstærkt og kan sagtens tåle at blive brugt i tornekrat uden det bliver revet i stykker.

Kunststoffer som nylon og polyester kan anvendes alene, men bruges oftest i kombination med mange andre materialer. Dette skaber nogle meget stærke tekstiler og er bl.a. hemmeligheden bag rip stop.

Det er blevet mere almindeligt at se bukser forstærket med kevlar. Dette materiale er ekstremt slidstærkt og bruges bl.a. i skudsikre veste. Disse bukser markedsføres typisk til jægeren der efterstræber gris til fods, da denne jagtform indebærer en vis risiko.

Mange funktionsbeklædninger har i dag membraner, som gør materialet så godt som vandtæt, men bevare åndbarheden. Flere mærker har deres egen version, men det bedst kendte membran må være Gore-tex. Denne fungere ved at den yderside af materialet har huller som er så små at vanddråber ikke kan komme igennem, mens indersiden har huller, der er store nok til til vanddamp kan slippe ud. Membraner kan gå i stykker og går der hul i materialet er det næsten kun autoriserede skræddere, som kan lappe det. Her har imprægnerede tekstiler en fordel over membraner da du altid kan friske en imprægnering op og sy en flænge selv.

En lille bemærkning skal falde om pels. Det er rimeligt almindeligt at have en pelskant på hætten af vinterjakken, men pelsbukser er det nok de færreste, der ligger inde med. Hvis turen går til polaregnene er pels uvurderligt. Selvom du måske lige skal tage tilløb første gang du trækker i en lodden buks overtaler kulden dig hurtigt.

Isolering

Jagtbukser designet til at sidde stille i de koldeste måneder kan være foret med f.eks. G-LOFT. Dette materiale har fjerdreformede fibre, som gør at materialet “husker” sin form efter at have været komprimeret. 

Visse mærker laver deres egne isolerende materialer såsom Deerhunters, Deer-Tex isolering. Her er tre lag vatteret materiale bestående fibre, som ved lav varme er smeltet sammen. Dette giver et meget meget blødt materiale, der fanger varmen i mellem lagene og effektivt holder dig varm og kulden ude.

Foring

Polyester, 

Tweed er ofte foret med satin, som kan være vævet af viskose, bomuld, uld eller i virkeligt dyre modeller silke. 

Størrelse

Fit

Det er ikke ualmindeligt at funktionsbukser jeg knapper, hægter og/eller løbegang med elastik i bunden af buksebenet. Alle disse gode funktioner får buksen til at slutte tæt om støvlen og sikre at  bukserne ikke glider op når du træder ned gennem buske og grenbunker. Det betyder også at det er svært at tilpasse længden på jagtbukser. Heldigvis fås mange modeller i flere længder; short, regular og long.

Der er også i nogle af de dyrer modeller mulighed for at justere omkring knæ så bevægelsesfriheden øges. Dette er rart hvis der skal fart på eller hvis din valgte jagtform kræver mange kilometers vandring.

Design

En af kendetegnene ved friluftsbukser er store lommer på lårene. Nogle modeller har dog mest disse af æstetiske årsager. Du kan blive snydt af billeder, som lover dig rummelighed, men når det kommer til stykket kan lommen kun give sig indad, hvilket både er ubehageligt og upraktisk.

Køn

Som med almindelige bukser er damemodeller i jagtens verden og bredere over hofterne og kortere i længden. Der er dog en lille kuriositet, nemlig at herre og dame udgaven af den samme buks kan have meget forskellige navne. Så hvis du leder efter et par jagtbukser til din partner er det ikke nødvendigvis lige til og du kan ende med at skulle kigge billederne af modellerne igennem flere gange for at sammenligne.

Pris

Jagtbukser er som nævnt flere gange i denne artikel skabt til at holde til det meste. Derfor kan kvalitets jagtbukser ofte også holde i mange år. Du kan altså hurtigt spare penge i det lange løb ved at bruge lidt ekstra nu, frem for at skulle købe nye bukser fordi de gamle er faldet fra hinanden. Det afhænger selvfølgelig også af, hvor tit du er ude og hvor voldsomt du bruger bukserne. 

Camouflage og Ultraviolet lys

Som allerede nævnt findes der et utal af mønstre og udformninger af 3D tøj. Det skal dog nævnes at typen af camouflage er tæt bundet til terrænet og årstiden, men også arten der efterstræbes. Mange fugle ser i et bredere spektrum af lys end vi mennesker og især kragefugle og gæs er notorisk kendt for at slå af ved den mindste fejl. Tøj som lyser op under en UV-lampe er som advarselslamper for disse dyr. Nogle producenter skriver at deres tøj er UV-sikret, men ellers kan du selv teste med en UV-lampe – du er ikke i tvivl, hvis tøjet ikke er UV-sikret.

Undgå generelt farven blå, da mange dyr ser denne farve tydeligere end andre farver.

Dyr lægger mærke til ting, som ikke ser ud til at høre hjemme. I tagrørsbevoksning vil du formentligt være bedre camoufleret i lyse chinos fra din lokale herre ekvipage end grøn 3D camouflage.

3 tips til jagtbukser

Tip 1: Tjek vejrudsigten

Normalt er det tilrådeligt at pakke let og risikere at skulle slæbe rundt på en masse unødige ting. Coco Chanel har berømt sagt: Før De forlader hjemmet, så kig i spejlet og tag en genstand af. Nu er mode og funktion ikke helt en til en og i visse tilfælde må selv Coco have gjort en undtagelse. Når du er ude er det ofte bedre at have noget du ikke fik brug for, end at have brug for noget du ikke tog med. Et par regnovertrækkere eller et par varme lange underbukser fylder ikke meget og kan altid efterlades i bilen.

Tip 2: Vedligehold og få mest ud af funktionen

En våd jæger er ikke en glad jæger. De fleste bukser til jagtbrug er vandtætte eller -afvisende eller som et minimum hurtigt tørrende. Kradse vaskemidler er sjældent dine jagtbuksers ven, så vælg et middel, der er anbefalet tøjets type og materiale. I værste tilfælde kan dine buksers vandskyende kvaliteter bliver ødelagt. Husk også at mange dyr har særdeles gode næser, så vælge et middel uden parfume. Gør dig selv en tjeneste at imprægner dit tøj; det plejer og fremmer tøjets funktioner. 

Tip 3: Lad være med at overtænke

Der findes så mange forskellige udgaver af noget så simpelt som bukser at det er nemt at blive fartblind. Der er camouflage særligt designet til forårsjagt på råbuk i løvskov, som producenten bestemt mener er helt anderledes end camouflage til krageregulering i den samme skov. Du kommer altså let til at forkøbe dig i udstyr, som nok holder hvad det lover, men også risikerer at være udover dit behov. Husk altid på at din oldefar gik på jagt i hvad han havde og han fik stadig noget på vildtkrogen.

Hvad siger undersøgelser om jagtbukser?

Ifølge Theodore W. Netter kan nogle dyr se de elektriskmagnetiske impulser vi mennesker udsender. Derfor har han lavet forsøg mennesker iført tøj som blokerer disse signaler og fundet at det var muligt at komme 69-75% nærmere en storøret hjort (mule deer). I forsøgene blev dyrene spottet på afstande op til 92 m og pürschet ind på. Det kunne observeres at med det blokerende tøj lykkedes det i nogle tilfælde jægeren at komme helt ind på under 10 meters afstand af hjorten før den løb. Undersøgelsen ser ud til at være betalt af det firma, som lavet det elektromagnetiske blokerende tøj. Det betyder ikke nødvendigvis at undersøgelserne ikke er lavet med god videnskabelig tyngde, men det er godt at have i tankerne før du køber en ny garderobe af sci-fi tøj. Det er ihvertfald spændende, om pürsh og buejagt kunne blive meget lettere.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilken jagtbukser er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste jagtbukser. Se testvinderne i artiklen.

Hvordan tester vi?

Vi har vurderet jagtbukser ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad koster et par jagtbukser?

Prisen for jagtbukser afhænger af en række variabler. I artiklen kan du blive klogere på priser, og hvilke variabler der dikterer dem.

About The Author

Martin startede sin karriere som bioanalytiker, men efter en jagttur til Canada, skiftede martin laboratoriekitlen ud med jagtarbejde. Fra 2018-2020 var han i lære som biotop- og vildtplejer i Dyrehaven Hindsgaul. Og fra 2020-2022 er han elev på Faurskov Gods.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj