Register
A password will be e-mailed to you.

Re: Første jagthund

Fora Jagthunde Første jagthund Re: Første jagthund
#11280
tobby
5 Indlæg

Hej Lasse,

Jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål:

Det er rigtigt, at en Labrador sikkert er en af de nemmeste jagthunde at opdrage, men selv en Labrador kræver træning for at fungere fornuftigt på jagt.

En jagthund skal trænes hele dens liv. Selvfølgelig skal der trænes mest de første ca. to år af hundens liv, men træningen skal holdes ved lige resten af hundens liv, ellers vil den hurtigt lære sig unoder.

Jeg har ikke hørt om andre, der bruger legetøj som belønning ved træning, og det lyder heller ikke smart i mine ører, da fokus på træningen forsvinder i det øjeblik legetøjet bliver introduceret. Hvorfor ikke bruge godbider? En Labrador er som regel meget madglad, så det er oplagt at udnytte det. Du skal selvfølgelig passe på, den ikke bliver overvægtig, så sørg for at fratrække godbidderne fra den daglige fodermængde.

Knaldapportering er når hunden på eget initiativ og ansporet af et skud påbegynder en apportering. Det er en forfærdelig (og udbredt) uvane, som er til stor gene for de hunde (og disses førere), der godt kan finde ud af at sidde rolig på post. Hunden skal kunne sidde på plads uden snor – og blive der, selvom der falder vildt lige for næsen af den – og først apportere, når den får kommando til det. Endnu en god grund til at tage træningen alvorlig!

Start med at gå til hundetræning så tidligt som muligt – jeg startede selv med min hund, da hun var 9 uger. I langt de fleste tilfælde vil specialklubberne kunne tilbyde den bedste træning for din hund.

Knæk og bræk!

Thomas

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj