Register
A password will be e-mailed to you.

Første jagthund

Fora Jagthunde Første jagthund
Fora Jagthunde Første jagthund
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10756
    LasseJ
    6 Indlæg

    Hejsa,

    Vi står foran at skulle have os en hundehvalp. Det bliver meget sandsynlig en sort labrador, da vi har hørt den skulle være relativ nemt at opdrage. Hunden skal bruges til jagt.

    Vi har læst lidt bøger om jagthunde, men syntes de mere beskæftiger sig med jagthunde generelt eller vi er i hvert fald ikke faldet over en, som beskriver det at få en hundehvalp første gang, så derfor er par spørgsmål herunder og der kommer sikkert flere .

    Vi forventer at det kræver daglig træning og øvelse igennem en lang periode, men hvor lang denne periode vil være, har vi ikke rigtig nogen fornemmelse for. Forventer nok ikke denne periode til at være længere end et år, er det forkert at antage?

    Jeg har talt med et par andre jæger, hvoraf den ene forslog at jeg skulle anvende hundelegetøj til træningen som belønning, mens den anden frarådede dette på det kraftigste. Hvad er op og ned på dette?

    Derudover blev der nævnt “knaldapportering”, men jeg er ikke hel sikker på, hvad dette betyder?

    Er det nødvendigt at begynde til hundetræning og følge et sådan kursus? Vi begge mener det nok er nødvendigt også specielt, da det er vores første jagthund. Men vil gerne høre hvad I andre syntes?

    På forhånd tak.

    Lasse

    #11280
    tobby
    5 Indlæg

    Hej Lasse,

    Jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål:

    Det er rigtigt, at en Labrador sikkert er en af de nemmeste jagthunde at opdrage, men selv en Labrador kræver træning for at fungere fornuftigt på jagt.

    En jagthund skal trænes hele dens liv. Selvfølgelig skal der trænes mest de første ca. to år af hundens liv, men træningen skal holdes ved lige resten af hundens liv, ellers vil den hurtigt lære sig unoder.

    Jeg har ikke hørt om andre, der bruger legetøj som belønning ved træning, og det lyder heller ikke smart i mine ører, da fokus på træningen forsvinder i det øjeblik legetøjet bliver introduceret. Hvorfor ikke bruge godbider? En Labrador er som regel meget madglad, så det er oplagt at udnytte det. Du skal selvfølgelig passe på, den ikke bliver overvægtig, så sørg for at fratrække godbidderne fra den daglige fodermængde.

    Knaldapportering er når hunden på eget initiativ og ansporet af et skud påbegynder en apportering. Det er en forfærdelig (og udbredt) uvane, som er til stor gene for de hunde (og disses førere), der godt kan finde ud af at sidde rolig på post. Hunden skal kunne sidde på plads uden snor – og blive der, selvom der falder vildt lige for næsen af den – og først apportere, når den får kommando til det. Endnu en god grund til at tage træningen alvorlig!

    Start med at gå til hundetræning så tidligt som muligt – jeg startede selv med min hund, da hun var 9 uger. I langt de fleste tilfælde vil specialklubberne kunne tilbyde den bedste træning for din hund.

    Knæk og bræk!

    Thomas

    #11281
    Høbjerghus
    1 Indlæg

    Jeg vil stærkt anbefale dig at købe bogen fra hvalp til hund af Irene Jarnved der er en masse rigtige gode råd til netop det at få en hvalp ind i familien, så kan du også købe den bog der hedder jagthundens træning den synes jeg er fantastisk, der står noget om det at anskaffe sig en jagthund og hvad man skal tage med i overvejelserne før man kaster sin kærlighed på en race. Jeg har selv Ruhåret hønsehund men har haft både schæfer og labrador før og al grunddressur er det samme. Labrador er utrolige nemme at lære ting for det er en pleacer hund. jeg er mest til jagtlabrador eller F1 som de også kaldes, det er meget hurtigere og netop avlet på jagtgener frem for hvordan de ser ud. den gamle lab er noget tungere. og det med at F1 render på væggene det passer ikke.

    Det er rigtigt som Thomas skriver se af finde et træningssted så hurtigt som muligt især som førstegangs hundeejer så får man ikke lavet så mange fejl som kan være svære at rette op på igen. og kan du ikke finde noget inden for lige netop din race så kan man starte på klikkertræning, det gi´r pote kan jeg love dig for, jeg var selv meget mod klikkertræning men da jeg ikke kunne finde noget sted at træne min unge hvalp startede jeg sådan et sted, og jeg er blevet meget klogere på hvilken træningsmetode der får hurtigst resultater.

    Knæk og Bræk med at få en hvalp ind i familien, det bliver dejligt for jer

    #11282
    LasseJ
    6 Indlæg

    Hej Thomas,

    Mange tak for dit svar

    Inderst inde var jeg nok klar over at træningen tager længere tid end det ene år jeg forventet, men det er rigtig godt at få det bekræftet. Jeg var nok ikke forberedt på, at træningen skulle foregå gennem hele dens liv. Havde mere en naiv forestilling om at når hunden kunne det, så var det bare det.

    Dejligt at få en god forklaring på legetøjet, det giver god mening det du skriver.

    Jeg tror vi vil tale lidt mere om det derhjemme med vores nye viden og undersøge detajlerne omkring hundetræning lidt mere. Og ikke mindst få styr/overblik over hvor meget tid en jagthund egentlig kræver.

    Lasse

    #11283
    Jesper Simensen
    1 Indlæg

    Hej Lasse

    En labrador Retriever er en rigtig fin og alsidig jagthund. Dens forcer (gælder nok i virkeligheden alle retriever-racerne) er at den elsker at hente ting, samt at behage sin ejer. Det udnytter man jo så.

    Når der er tale om din første hund SKAL du gå til træning med den. Start så tidligt det kan lade sig gøre afhængig af holdopstart osv.

    Som nybegynder vil du nok have en fuldt uddannet jagthund efter et par år, men du skal, som Thomas skriver, træne den hele livet.

    Udover du skal træne hunden, bliver din nok største udfordring at du lærer at træne og forstå hunden. Derfor er det ekstremt vigtigt du begynder på hold, samtidig får din hund lært nogle sociale egenskaber.

    Jeg vil anbefale dig, at start hos Dansk Retriever Klub, hvis du vel og mærket anskaffer dig en labrador (eller en anden retriever). Find din lokale region på følgende hjemmeside: http://www.dansk-retriever-klub.dk/

    En stor del af det at træne en hund, er træning med andre, du kan gennem retrieverklubben få etableret et netværk, som du vil kunne drage nytte af i forhold til problemløsning osv.

    Ang. belønning: Til at starte med (hvalpestadiet) er godbidder vejen frem, senere kan du lægge dem på hylden, så vil det at få lov at hente dummien / vildtet eller lignende være belønningen i sig selv for hunden. Klikkertræningen som nævnt ovenfor, kan også være god.

    I forhold til jagt og træning skal du passe på med ikke at overstimulere hunden. Det ville være dumt at tage en 1-årig gammel hund med på heldagsjagter, du ender med en overgearet hund der piver og knaldapportere. Vurder hvornår du synes hunden er klar, og introducer den så lidt af gangen til jagt. Tag den med i en enkelt såt, og sæt den tilbage i bilen – det hele afhænger jo også af hvor meget der skydes, og hvor mange irettesættende kommandoer hunden får i løbet af et givent tidsrum.

    Held og lykke med det.

    PS. Sørg for at den kennel du køber din labrador hos er nogle der dyrker jagt frem for udstilling – køb hund i forhold til egenskaber

    /Jesper Simensen

    #11284
    LasseJ
    6 Indlæg

    Høbjerghus:

    Fedt med henvisning til relevante hundebøger, tak for det. Det er dejligt at høre godt om F1 hunden fra en som har en anden hunderace. Flere jeg har talt med fremhæver kun deres egen hunderace, hvilket som regel ikke giver et nuanceret billede af hundetræning og at anskaffe sig en hvalp.

    Jeg er lidt i tvivl om, hvad klikkertræning betyder?

    Jesper:

    Tak for de gode råd og henvisning til retreiver klubben. God pointe at være opmærksom på, hvilke egenskaber kennelen fremhæver i sine hunde og selvfølgelig skal det være jagt

    Mvh

    Lasse

    #11285
    Hunter3250
    1 Indlæg

    Hej. Jeg står også overfor at skulle have min første jagthund, og har købt bogen ” få den jagtkammerat du fortjener” skrevet af Rolf Andersen, en rigtig god bog som beskriver træningen fra du får hunden og til den er voksen og kan tingene. En rigtig god bog som er let at forstå samtidig med at øvelserne bliver ordentligt forklaret.

    #11286
    Marie1234
    3 Indlæg

    Hej.

    Hvis du ikke er fast bestemt på at få en labrador, så synes jeg lige at du skal overveje en Vizsla. Det er en fantastisk jagthund, og samtidig en super god familiehund. Vi har selv en af hver. Altså en labrador og en vizsla. Og vores vizsla har faktisk lige fået hvalpe, de er en uge gamle nu. Men du kan jo tage et kig på http://www.hundehvalpe12.dk/

    Med venlig hilsen Anne-Marie.

    #11287
    Nikolaj Brandt
    27 Indlæg

    Hej Hunter3250,

    Måske du kan finde inspiration i denne gratis film “Min første jagthund”, hvor hovedpersonen fortæller om sin egen erfaring med at få sin første jagthund og hvad dette kræver samt hvilke punkter han har været opmærksom på undervejs i hans forløb.

    //jaegernesmagasin.dk/artikler/forste-jagthund-gratis-jagtfilm/

    Mvh.

    Nikolaj

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj