I nat har jeg næsten ikke sovet af bare spænding på hvad de næste to dage vil bringe. Jeg er blevet lovet, af min ven Gary at jeg kunne skyde et par wildrams.

Jeg har ikke prøvet at jagte Wild rams før, så jeg glæder mig til at jage disse sammen med Gary, da jeg ved han er ekspert på området.

Jeg kører hjemme fra om morgenen og er mega spændt! Jeg skal mødes med Gary kl. 9 på Herbert tankstation. Der starter vi med en kop kaffe, hvorefter vi kører på jagt.

Der er ikke noget der haster, da får elsker sol og varme. Da vi ankommer til en kløft, stiger vi ud af bilen, og Gary fortæller at der næsten altid er vildfår hernede i denne dal.

Vi lister ud til kanten, hvor der nedenfor står en flok rams, der er en rigtig fin vædder i mellem, med flotte svungne horn, Gary siger at jeg skal skyde denne!

Der er 125 meter ned til fårene, og de går lige neden under os. Det er en meget stejl vinkel, så jeg holder i underkanten af brystet på vædderen og skyder, men på trods af at jeg har taget højde for at jeg skyder ned af, sidder kuglen i jorden lige over dyret!

Vædderen løber nu ind til klippen hvor han stopper op, og jeg skyder ham ned gennem ryggen, og ned i lunge hjerte regionen. Det er et skud der kan give en del kød ødelæggelse, men da dyret bliver efterladt til føde for vildsvinene, gælder det bare om ikke at ramme de smukke horn.

Og hvilket trofæ at komme ned til! Jeg kan umuligt forestille mig at vi kan finde rams der er større end denne, men Gary siger at vi vil finde en eller to der er større, han fortæller mig imidlertid hvordan man scorer (bedømmer) et trofæ.

Denne Ram ser stor ud, men det er fordi at ringene er trukket langt fra hinanden, den bedste score opnås når hornene ligger tæt på hovedet, da hornene vil være længere på disse rams.

Resten af formiddagen ser vi ingen ting, og kl. 12 kører vi op til en græsmark, hvor Gary week-enden før havde set nogle rams. Der i blandt en rigtig fin vædder.

Da vi kommer der op, går de der også, vi pürscher os rundt om 2 flokke af køer, som vi skal uset forbi, da de ellers vil skræmme fårene. Da vi kommer nærmere vender vinden, og da vildfår har en formidabel lugtesans, er de som sunket i jorden.

Resten af dagen ser vi kun nogle smågrise, en kronhind og nogle vildfår med lam.

Da vi kommer hjem til aften, får vi tændt op i kaminen. Vi skal lave mad til Gary’s kone og døtre, der senere vil ankomme. Om aftenen synger pigerne for mig, imens Gary spiller og vi hygger os.

Kl. 21 ringer Gary til en landmand for at høre om han har set nogle ram’s på sin jord, og han fortæller at der er problemer med en kæmpestor vildvædder, der hele tiden bryder ind i indhegningen til deres moder får! Det er ikke den dårligste nyhed at gå til ro på, så forventningerne til næste dags jagt er rimelig høje, da vi senere tørner ind.