Register
A password will be e-mailed to you.

Denne artikel indeholder annoncer

Man kan i princippet tage en hvilken som helst jakke fra klædeskabet og bruge den på jagten. Det er dog langtfra sikkert at den er velegnet til formålet, ligesom du også går glip af den ekstra komfort og anvendelighed du får i en jakke som er lavet til jagt. Få hjælp til at finde rundt i junglen af jagtjakker i det følgende.

Jægernes Magasin har i samarbejde med udstyrs- og jagtekspert Anders Langhorn lavet en test af jagtjakker. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Jagtjakke Test: Top 5 Bedste Jagtjakker

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. RVRC Trace Silent Pro 2L Jacket


Bedste jagtjakke

Pris: 2.299 DKK

Revolution Race Trace Silent Pro 2L jagtjakken er udstyret med RECCO®-teknologi, der gør dig mere sikker under jagt og vandreture. Den er lavet af 100% genanvendt polyester og 100% polyamid, hvilket sikrer både en miljøvenlig og holdbar jakke. Med en vandsøjle på 20.000 mm er jakken godt beskyttet mod både vand og vind. Dens åndbarhed på 20.000 g/m²/24h sikrer, at du holder dig tør under varierende vejrforhold. Jakken har en vægt på 1330 g i størrelse Medium, så den er let at have på i længere tid. Regular fit-pasformen giver god bevægelsesfrihed til jagt og friluftsaktiviteter. Med en kombination af gode funktioner og høj ydeevne har Trace Silent Pro 2L-jakken fortjent vores testvinder-titel som bedste jagtjakke.

Fordele

  • RECCO®-teknologien giver ekstra sikkerhed i naturen
  • Jakken er vand- og vindtæt med en vandsøjle på 20.000 mm
  • Det genanvendte polyester er et miljøvenligt valg

Ulemper

  • Jakken kan føles tung efter længere tids brug

2. Deerhunter Chasse Jagtjakke


Bedste billige jagtjakke

Pris: 1.499 DKK

Vinderen i kategorien “bedste billige jagtjakke” er Deerhunter Chasse. Du får her en solid jakke som er vindtæt, og som samtidig ikke er alt for tung. Den er velegnet selv i stærk vind men anbefales dog kun til brug i moderat kulde. Damemodellen hedder Lady Ann.

Fordele

  • Let
  • Vind- og vandtæt
  • Tovejs lynlås

Ulemper

  • Der kan ikke være mange patroner i lommerne

3. Deerhunter Muflon Jagtjakke


Bedste premium jagtjakke

Pris: 3.099 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium jagtjakke” er Deerhunter Muflon. Her får du en jakke som er fra øverste hylde hos Deerhunter. Masser af lækre features du får stor glæde af på jagten. Fås både i grøn og camouflage.

Fordele

  • Tovejs vandtæt lynlås
  • Harelomme
  • Vindtætte manchetter ved håndled
  • 5 års garanti på isolering og åndbar membran

Ulemper

  • Kan være for kraftig til lune dage

4. Deerhunter Pro Gamekeeper


Bedste forårs- og inderjakke til jagt

Pris: 1.499 DKK

Pro Gamekeeper Jakke Kort beviser sit værd som en ideel forårs- og inderjakke til jagt. Denne jagtjakke imponerer med sit funktionelle design, som omfatter et slidstærkt materiale og en vandafvisende overfladebehandling, der sikrer beskyttelse mod skiftende vejrforhold. Den kortere længde giver øget bevægelsesfrihed, der er essentiel i ujævn terræn. Derudover tilbyder de mange lommer praktisk opbevaring af nødvendigt udstyr under jagten. Med dens komfortable pasform og gode åndbarhed er den en pålidelig partner på jagtturen, uanset om det er til forårsvejr eller som et lag under en tungere jakke.

Fordele

  • Slidstærkt materiale der kan modstå ru terræn og omfattende brug
  • Vandafvisende overflade der beskytter mod let regn og fugt
  • Mange lommer der giver rigelig opbevaringsplads til nødvendigt udstyr

Ulemper

  • Begrænset længde der muligvis ikke yder tilstrækkelig dækning i ekstra koldt vejr

5. Seeland Woodcock Advanced Jagtjakke


Bedste hybrid jagtjakke

Pris: 1.693 DKK

Vinderen i kategorien “bedste hybrid jagtjakke” er Seeland Woodcock Advanced Jagtjakke. En smuk klassisk jakke med vand- og vindtæt membran, som gør den helt tæt for vand og vind. Hybrid betyder at den passer til de fleste vejrforhold. Det er i princippet en overgangsjakke, som er perfekt til forår og efterår.

Fordele

  • Stilfuldt klassisk design
  • Store lettilgængelige lommer
  • Kan maskinvaskes

Ulemper

  • Dyr

Guide til jagtjakke

Hvad er en jagtjakke?

Man skal op til slutningen af 1800-tallet før jagt blev en beskæftigelse for menigmand. Jagtbeklædningen der blev anendt dengang var typisk det daglige arbejdstøj. Det var kun adelen som havde speciel jagtbeklædning som varierede efter hvilken jagtform man dyrkede. 

I dag anvender stort set alle en eller anden form for jagtbeklædning og herunder jagtjakker. Typen kan variere fra skræddersyet tweed til mange former for jakker lavet i forskellige materialer.  

Hvorfor skal jeg købe en jagtjakke?

Der er store fordele ved at købe en jakke, der er lavet specifikt med henblik på jagt og outdoor. Der er naturligvis jakker der er lavet til specielle formål som er begrænset i anvendelsen, men allround jagtjakker vil være komfortable, mere eller mindre regn- og vindtætte og have en pasform som tillader fysisk aktivitet. Derudover vil de have fyldige lommer placeret de rigtige steder. Det kan være let tilgængelige lommer til passende mængder af ammunition, lomme til jagtradio og vildtlomme, samt andre ting man kan få brug for under jagten. De fleste jagtjakker på markedet kan betegnes som såkaldte skaljakker, som vil være åndbare og modstandsdygtige overfor vind og regn. De deciderede varmeisolerende lag bæres under jakken og kan fjernes eller lægges til efter behov.  

Jagtjakke vs. almindelige jakker

Man kan jo godt benytte sin normale jakke til jagt, men man går dog glip af alle fordelene man får når man anskaffer en decideret jagtjakke. Man vil således erfare, at jakken enten er for varm under fysisk aktivitet eller for kold ved anstand. Samtidig vil jakken normalt ikke have lommer som er tilpasset behovene under jagt, ligesom den sikkert ikke har en farve som falder ind i omgivelserne.  

Hvilken jagtjakke skal jeg vælge?

Du vil opdage, at der findes næsten uanede mængder af leverandører af outdoorbeklædning i varierende kvalitet. Det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem hvad der er en god jagtjakke og hvad der ikke er en god jagtjakke. Der er dog nogle ting man med fordel kan kontrollere inden man finder kreditkortet frem i butikken. 

Jagtjakker skal naturligvis kunne tåle at blive brugt i naturen hvor der kan være torne, grene og krat og andre ting som let kan ødelægge jakken hvis den ikke er lavet til dette. Vær sikker på at materialet er robust og kan tåle at blive brugt i naturen og samtidig beskytte dig mod rifter m.v. 

Endvidere er vejret til tider ret uforudsigeligt og man skal regne med at skulle jage i al slags vejr. Som minimum skal en jagtjakker derfor være vind- og regntæt. 

Dernæst bør en jagtjakke falde ind i omgivelserne så man ikke let spottes af vildt. Man vil derfor med fordel vælge jakker i grønlige eller brune nuancer eller camouflage mønster af forskellige typer. Jakken kan godt have orange mønster eller besætninger som ikke ses af vildtet, da kun ser gråtoner og gule nuancer, mens orange er let synlige for andre jægere.  

Dernæst bør jakken have et passende antal let tilgængelige lommer til opbevaring af ammunition, vildt og måske radio m.v. 

Endelig vil det være en fordel hvis jagtjakken har en åndbar membran så man ikke bliver våd af sved under jakken ved fysisk aktivitet. 

Kombinér jagtjakke med anden beklædning

Mange leverandører af jagtjakker laver jakke og bukser som sæt i det sammen materiale og passende design. Ud over at man får de samme fordele ved materialet, ser det naturligvis godt ud hvis man er klædt i et sæt som matcher. 

Man bør endvidere tænke på underbeklædningen man vil have på under jakken. Her er det en fordel at have sved transmitterende undertøj tæt på kroppen og trøjer i uld som isolere godt og ikke føles ubehageligt selv om det skulle blive fugtigt. 

Vedligeholdelse af jagtjakke

Jagtjakken vil beskytte dig mod jord, blod og andre urenheder på jagten. Det er derfor en god idé at sørge for at rengøre jakken når jagten er færdig. 

Standard vaskemidler og blødgøringsmidler kan indeholde kemikalier som både kan ses og lugtes af vildt. Du bør derfor undgå at benytte standard vaskemidler til jagtbeklædning. Vælg et vaskemiddel som er fri for duftstoffer og blegemiddel. Du skal være opmærksom på, at der er mange af de vaskemidler der angives som øko-venlige ikke vil være fri for duftstoffer eller blegemiddel. Studér varedeklarationen på vaskemidlet og vælg noget som ikke indeholder disse stoffer. Det er muligt at købe vaskemidler som specielt lavet til jagt eller militært brug. 

Hvis jakken skal i vaskemaskinen, bør du rengøre denne inden jakken vaskes. Alternativt, kan du håndvaske jakken efter iblødsætning. Ved skylning af jakken kan du tilsætte lidt bagepulver som vil fjerne evt. lugte. Lad derefter jakken lufttørre på en bøjle i skyggen. 

Skal jakken opbevares i længere tid indtil næste jagtsæson, bør du først rengøre jakken som ovenfor. Når jakken er helt tør kan den puttes i en  lugtfri plastikpose som suges fri for luft med støvsugeren og lukkes forsvarligt. Så kan jakken opbevares forsvarligt indtil du skal bruge den igen. 

Endelig bør du passe på med spraymidler i forbindelse med jagtjakken, da det forårsager utilsigtede lugte og kan ødelægge materialet. 

Valg af jagtjakke

Typer

Jagtjakker findes i flere forskellige typer afhængig af anvendelsesområdet. Der findes således jakker til den stilfulde selskabsjagt, ensfarvede allround jakker og jakker med forskellige former for camoflage. Jeg vil komme lidt nærmere på de forskellige typer herunder. 

Til den stilfulde selskabsjagt

Jakken til den stilfulde selskabsjagt kan være en jakke i tweed. Ud over at være stilfuld er den også behagelig både under fysisk aktivitet og anstandsjagt jagt. Jakken er ikke decideret vandtæt, men det skal dog regne en hel del før man bliver våd indenunder. Jakken optaget dog en del vand og bliver temmelig tung hvis det regner. 

Camouflage til andejagten 

Der findes flere camoflagemønstre der er designet specielt med henblik på andejagt ved søer og i moser. Det kan være Realtree MAX-4 Waterfowl Camo. Mønsteret er designet bedst mulig camoflage i moser og skrub og kan ud over andejagt naturligvis anvendes til andre jagtformer i lignede terræn. Et andet populært mønster er Mossy Oak Duck Blind. Dette mønster var revolutionerende indenfor camo da det kom frem i 2007. Måden vildt ser på er ikke den samme som du og jeg og denne camo er designet specifikt med henblik på at syne mindst muligt set fra et fugle synspunkt. Det kan anvendes i stort set alle terrænformer hvor man jager vandfugle. 

Camoflage til skovjagten

Realtree AP kan anvendes i stort set alle former for terræn og er velegnet til jagt hjortevildt arter, og andre pattedyr. Mønstret har en kombination af grene og blade med høj skarphed og uklare billeder. Det virker derfor fint både set tæt på og fra større afstand. Det kan anvendes til alle former for jagt som navnet antyder, idet AP står for all purpose.  

Camo til selskabsjagter

Endelig kan man finde camo hvor selve camoflagen er trykt på en orange baggrund. Dette er særdeles praktisk hvis der er andre jægere i terrænet da de modsat vildtet tydeligt vil se de orange farver. Det er jo ikke særligt sjovt hvis man er usynlig for andre jægere og derved risikerer at blive skudt. 

Den ensfarvede jakke

Det er ikke alle der bryder sig om camo da det kan se lidt militæragtig ud. De kan købe gode ensfarvede jakker i grønlige eller brunlige nuancer som fint kan anvendes både på selskabsjagt og anstandsjagt efter fugle og pattedyr. 

Materialer

Jagtjakker findes i forskellige materialer som bør sikre at du ikke bliver kold og på den anden side tillader kroppen at ånde. 

Skal

På de fleste jagtjakker er den yderste barrierer er normalt lavet af uld eller bomuld blandet med syntetisk materiale. Merino uld er det bedste da det kan strækkes, det er let og tillader kroppen at ånde. Derudover føles det blødere mod kroppen en almindelig uld fra får. Uld har endvidere den fordel at det dæmper kropslugte. Jakker lavet af tweed er lavet af ren tætvævet uld. 

Man finder også jakker hvor det yderste lag er skind eller læder. De er naturligvis vindtætte men suger vand hvis de ikke er behandlet med vand skydende fedt eller spray. De er lydløse at bevæge sig i, men er normalt ret tunge. Min personlige erfaring siger også at de ikke er særlig varme. 

I våde terræner kan man med fordel bruge jakker af oilskin. De er stort set vandtætte hvis man behandler dem med voks med mellemrum. De kan være lidt støjende når man bevæger sig og efter introduktion af vandtætte membraner er de stort set fortrængt af jakker med membran.

Hyppige anvendte membraner i jagtjakker er Gore-Tex, men mange fabrikanter har udviklet egne membraner med tilsvarende funktion. Gore-Tex er en membran som har meget små huller som er 20.000 gange mindre end en vanddråbe. Hullerne er for små til at regn og vind kan trænge igennem, men tillader at vanddamp fra kroppen diffunderer gennem membranen og ud til omgivelserne – vel at mærke hvis fugtigheden er større på indersiden end i omgivelserne. Membranes evne til at modstå regn angives ved vandsøjletrykket. Et en membran med et vandsøjletryk på 2.000 mm er ikke vandtæt, men vandafvisende. Tøj som kan anvendes i kraftig regn over længere perioder skal kunne modstå et vandsøjletryk på >12.000 mm.  

Isolering

Isoleringen i jagtjakker er normalt baseret på forskellige typer af polymerer. Nogle er delvis plantebaserede. Isoleringen kan have mere eller mindre eksotiske navne såsom Sorona (delvis plantebaseret polymer) Primaloft (syntetiske mikrofibre som også anvendes i f.eks. soveposer), Fibrefill (syntetiske fibre som anvendes i quiltede materialer). De syntetiske materialer tåler vand og kan presses sammen uden at de derved bliver ødelagt. Endelig kan man finde jagtjakker som er isoleret med dun. De er gode hvis det er rigtig koldt, men dun fylder meget og det er nødvendigt at sy “kanaler” i jakken for at forhindre at al dun ikke ligger i bunden af jakken. Dette får jakken til at se lidt “michelin mand” agtig ud. 

Foring

Jagtjakker er ofte foret med micro fleece, uld eller uld i kombination med syntetiske materialer. Micro fleece har store varmeisolerende egenskaber samtidigt med at det er robust og holdbart. Uld baserede for har også store varmeisolerende egenskaber, bliver ikke vådt og dæmper kropslugte. Endeligt kan man få jakker med for af 100% polyester. Disse er specielt velegnede til jagt med står fysisk aktivitet – f.eks. bjergjagt eller jagt i varmere klima.

Funktioner

Jagtjakker er som navnet antyder designet med øje for jagt. De har derfor normalt nogle nyttige funktioner. 

I det skandinaviske klima er det helt nødvendigt at jakken er vand- og vindtæt. Hvis man samtidigt kan påregne fysisk aktivitet som jagt ofte medfører er det nødvendigt for komforten at jakken samtidigt er åndbar. Er den ikke det, har man ingen glæde af, at jakken er vandtæt da man i stedet bliver våd indefra. 

En jagtjakke bør ligeledes have lommer af passende størrelse som tillader, at man medbringer f.eks. patroner, kompas og andre nyttige ting man kan få brug for under jagten. Lommer til patroner bør have en størrelse som tillader let adgang. Det er endvidere en fordel hvis “klappen” som normalt lukker lommen kan fæstes til jakken når lommen er åben. Dette letter adgangen til patronerne når der skal genlades hurtigt. Jagtjakken bør også have minimum en vandtæt lomme hvor man kan opbevare mobiltelefon, våbentilladelse, jagttegn m.v. Mange jagtjakker har endvidere en stor lomme bagpå, hvor man kan bære vildt op til hare størrelse. 

Jagtjakken bør have kraftige lynlåse som tåler at blive brugt. Det er en fordel hvis lynlåsen er dobbeltvirkende så den også kan lynes op fra neden. Lynlåsen bør have et overlæg som lukkes med tryklåse eller velcro. Overlægget sikrer at jakken også er vand- og vindtæt ved lynlåsen.

Mange jagtjakker har endvidere ventilations åbninger som åbnes og lukkes med lynlåse. Ved kraftig fysisk aktivitet kan man åbne ventilationsåbningerne for større komfort. 

Jagtjakker kan endvidere være forsynet med ekstra forstærkning på område der udsættes for ekstra stort slid eller belastning. Dette kan være på albuer, skuldre og lignende. 

Det er endvidere værd at nævne at man gennem de senere år har kunnet købe jakker og veste med indbygget varmefunktion. Varmen genereres af indsyede varmemembraner som forsynes af en genopladelig power bank. Varmestyrken er normalt indstillelig via en knap på jakken eller via en App på telefonen. En power bank på f.eks. 10.000 mAh kan typisk række til 6 – 10 timer afhængig af indstillet temperatur. Sådan en varmejakke kan være en kæmpe fordel når man sidder stille

på post og kulden virkeligt bidder.  

Størrelse

Jagtjakker findes med forskellige metoder til angivelse af størrelser. Nedenfor har jeg angivet en tabel for jagtjakker til herrer til sammenligning mellem forskellige landes størrelsesangivelser og vigtige mål for valg af den rette størrelse.

Jakke størrelseSMLXLXXL3XL4XL5XL
Størrelse Skandinavien464850525456586062646668
Spanien / Frankrig464850525456586062646668
Canada/US/UK363840424446485052545658
Brystvidde, cm9498102106110114118122126130134138
Livvidde, cm8286909498104110116122128134140
Armlængde, cm626364656667686970717273

Størrelserne er anderledes for kvinder og der er derfor en tilsvarende tabel for jagtjakker til kvinder.

Jakke størrelseXSSMLXLXXL
Størrelse Skandinavien3436384042444648
Spanien / Frankrig3638404244464850
Canada/US246810121416
UK68101214161820
Brystvidde, cm84889296100104108112
Livvidde, cm6468727680848892
Hoftemål, cm9296100104108112116120
Armlængde, cm5859606162636465

Det er altid vigtigt at man prøver jakken, evt. med en sweater under, så man er sikker på, at man har fornøden bevægelsesfrihed i jakken. 

Fit

Jagtjakker fås i forskellige former eller “fits”. Nogle, specielt til kvinder, er mere faconsyede end andre. Det er mere behageligt at have en jakke på som man føler passer. Det er dog stadig vigtigt at man du prøver at bukke dig ned, bevæge armene m.v. for at kontrollere at du har den nødvendige bevægelsesfrihed.

Vægt

Under almindelig jagt læger man jo nok ikke så meget mærke til vægten af jakken, men der findes dog jakker som føles ualmindeligt tunge. Det kan være en kraftig skindjakke eller jakker som suger vand. Hvis man har planlagt en jagt hvor man skal gå langt eller ligefrem skal på jagt i bjerge, vil jeg helt klart forsøge at finde en let jakke. 

Design

Jagtjakker findes i stort set alle tænkelige former for design. Du finder det klassiske snit i tweed jakken, korte jakker som går til hoften, lange jakker som går under kn;ene og mellemting herimellem. Variationen øges yderligere idet man indenfor de forskellige snit, finder jakker i forskellige farver, typisk grønne eller brunlige nuancer eller med forskellige former for camo. Det er en smagssag hvad man er mest til og jagtformen har naturligvis også betydning for valg af design. 

Køn

Som angivet i afsnittet om størrelser, fabrikerer flere leverandører modeller specifikt tilpasset herrer og kvinder. Hvis man går efter optimal pasform er det en god ide at købe en jakke som i snittet er tilpasset ens køn. Udvalget til kvinder kan dog være lidt mere begr;nset har man forelsket sig i en bestemt jakke, kan man komme ud for at den kun findes som “unisex”, altså samme design til mænd og kvinder. 

Vejrforhold

Hvis du skal på jagt under varme himmelstrøg, er der ikke brug for en kraftig og varm jakke. Her er behovet lidt varme i de kølige morgentimer eller regnfulde dage, beskyttelse af huden mod sår og rifter fra vegetationen og evt. mod solskoldning.  

Modsat er der behov for en varm jakke når man jager i de nordlige lande om vinteren eller i stor højde hvor det kan blive rigtig koldt og hurtigt omskifteligt vejr. Da bjergjagt også er forbundet med stor fysisk aktivitet, bør jakken være åndbar . 

Terræn

Jagtterrænet har også indflydelse på valg af jagtjakke. Skal du f.eks. hyppigt gennem tæt krat og brombær buske, er det en god ide at gå efter en kraftig kvalitet som kan tåle hårdt brug. Evt. med ekstra forstærkninger på udsatte steder. Hvis man derimod mest er til klapjagt hvor man kun skal stå for, ser man godt ud i en klassisk tweed jakke. 

Pris

Hvor meget skal du investere i en jagtjakke. Ja, som for mange andre forhold er der ret god sammenh;ng mellem pris og kvalitet. Man kan få jakker til få hundrede kroner, men regn ikke med at de har vandtætte og åndbare membraner, ligesom isoleringsevne og holdbarheden sikkert heller kan sammenlignes med dyrere jakker. Hvis man derimod er klar til at investere nogle tusinde kroner, vil man kunne få jakker som er udviklet i tæt samarbejde med jægere og andre outdoor brugere. Man får derfor de lommer m.v. man har brug for. Man får høj kvalitet og op til 5 års garanti på materialer, lynlåse m.v. 

3 tips til jagtjakker

Nedenfor finder du 3 tips til køb og vedligeholdelse af jagtjakker. 

Tip 1: Prøv jakken 

Prøv jakken i butikken. Det er vigtigt, at du prøver både i skjorteærmer og med en kraftig sweater under jakken, så du er sikker på pasform og bevægelsesfrihed. Test at du kan bukke dig ned uden at jakken strammer for meget over hoften. Der er stor forskel på fx Deerhunter muflon jakken, Carinthia G-Loft milg, Härkila Stealth og Seeland Hawker jagtjakkerne.

Tip 2: Vælg en vind og vandtæt jakke

Til jagt i de skandinaviske lande og mange andre steder, er man bedst tjent med en jakke der er både vind og vandtæt. 

Tip 3: Undlad bomuld under jakken

Undlad undertøj eller skjorter lavet af bomuld under jakken. Bomuld suger sved og fugt, og du vil ikke have den samme glæde af din åndbare jakke hvis du alligevel er våd af sved under jakken. 

Tip 4: Vær opmærksom når du vasker din jakke

Undlad vaskemidler som indeholder optisk hvidt. Dyrene kan tydeligt se optisk hvidt og din camo vil være spoleret. Undlad ligeledes blødgøringsmidler i skyllevandet, da det vil skade membranen. 

Hvad siger undersøgelser om jagtjakker?

New York Times skriver i en spændende artikel om camouflage, hvordan de nyeste digitale mønster er udviklet. Ved langvarige test af dyr’s syn har man konkluderet at dyr ikke ser detaljer i den grad vi ser dem. I stedet fokuserer dyr mere på at se omrids. Derudover er dyr rød/grøn farveblinde og de ser derfor ikke i stand til at se f.eks orange. De digitale mønster er designet ud fra et ønske om at skabe forstyrrelse. Dette gør at vildtet ikke ser dig som et billede, men snydes til at se camouflagen som flere billeder på forskellig afstand. Vildtet er derfor ikke i stand til at danne et klart omrids af billedet og derved sammenkæde det vildtet ser med et kendt objekt. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilken jagtjakke er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste jagtjakker. Se testvinderne i artiklen.

Hvordan tester vi?

Vi har vurderet jagtjakker ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad koster en jagtjakke?

Prisen for jagtjakker afhænger af en række variabler. I artiklen kan du blive klogere på priser, og hvilke variabler der dikterer dem.

About The Author

Anders er certificeret PH jæger og har boet i Afrika i 10 år. Derudover har han udgivet jagtartikler for Big Game Illustrated. Han har skudt riffel på konkurrenceniveau siden 1992 og DM mester i 200m i DGI. Med Anders som journalist, er du derfor altid sikret top kvalitetsindhold.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj