---

---

---

---

---

Guide til riffel

Hvad er en riffel?

En riffel er et skydevåben, der er kendetegnet ved, at løbet er en riflet pibe. Riflingen gør, at kuglen får “spin”, altså at den drejer. Når kuglen drejer, bliver den mange gange mere præcis, så den kan bruges over lange afstande, og med meget mere anslagsenergi, fordi den kan lades hårdere.

Hvorfor skal jeg købe en jagtriffel?

Riflen er grundlaget for flere jagtformer. Al jagt der foregår på vildtarter såsom krondyr, vildsvin eller andet bliver du nødt til at drive med en riffel. Det er iøvrigt også lovkrav, når man driver jagt på vildt, der er større end rådyr.

Jagtriffel vs. haglgevær

Den mest grundlæggende forskel på rifler og haglgeværer er, at riflen skyder ét projektil, mens haglgeværet skyder flere projektiler i ét. Projektilet i haglgeværer består af små kugler af stål, bly eller bismuth, som alle bliver skudt afsted samtidig. Kuglerne kaldes hagl, og er placeret i en hætte. 

Projektilet i riflen er ét enkelt projektil, der typisk består af bly, og som bliver skudt afsted med både højere hastighed og præcision. 

Til jagt må haglgeværet kun anvendes til at skyde fugle, ræv og rådyr. Man skal dog være utroligt opmærksom på afstanden, fordi anslagsenergien netop ikke er så høj. Det handler altså om at lære, hvornår man ikke skal skyde. 

Hvilken riffel skal jeg vælge?

Riflen du vælger at købe afhænger af, hvad den skal bruges til. Hvis du vil købe en riffel til Afrika-jagt, skal du nok ikke købe en salonriffel, men skal du derimod bare aflive i en fælde, er en salonriffel mere end tilstrækkelig. 

I forbindelse med rifler, handler det altså en smule om størrelsen.

Hvis du driver jagt på nordiske vildtarter, vil en riffel af kaliberen 6,5×55 eller 30.06 være fin, og begge er endda vældig populære i det danske land. 

Det er vigtigt, at du ikke vælger en for stor riffel, ellers ender du med at få rekylskræk. Rekylskræk betyder, at man lukker øjet lige inden du skyder, fordi man er bange for rekylen på riflen. Rekylskræk betyder dårlige skud, fordi man tit og ofte ikke har 100% kontrol over riflen.

Kombinér riffel med skydestok

En skydestok er næsten lige så essentiel som selve riflen. Du kan ikke altid vide dig sikker på, at du møder vildtet, mens du sidder i tårn eller ligger ned. 

Fritstående skud, altså skud uden fast anlæg fra en rygsæk, jorden eller et træ er utroligt svære på distancer over 50m, og selv da frarådes de. 

Investér derfor i en skydestok, når du køber en riffel. Det er rart at vide, at man kan plante et ordentligt og dræbende skud under alle omstændigheder. 

Vedligeholdelse af jagtriffel

Det er vigtigt, at du tager dig af din riffel. En riffel, der ikke er i tip-top-form vil resultere i nedsat anslagsenergi, præcision eller i en defekt. 

Når du kommer tilbage fra jagt, skal du sørge for, at din riffel er tør, ellers vil træet slå sig, og kolben vil blive skæv.

Piben, magasinet og bundstykket/låsen skal smøres med en våbenolie. Olien vil rense og beskytte våbnet. Den vil også trække fugt samt beskytte mod vand. 

Udover at piben skal smøres, skal den også renses med en piberenser. Det gør man, fordi projektilet vil afsætte skidt inde i piben, og med tiden vil det gøre skuddene mere upræcise. 

Husk også at bruge din sunde fornuft, og vær ikke bange for at gå til en bøssemager, hvis du synes, at der er ugler i mosen!

Valg af jagtriffel

Typer

Riflen har så lang historie, at der selvfølgelig er flere typer. Stort set alle rifler falder dog inden for 5 rimelig specifikke kategorier, som alle har relativt tydelige fordele og ulemper.

Der findes også kombinationsvåben. Et kombinationsvåben er, som navnet måske antyder, en kombination af flere typer våben. Mere specifikt er det en kombination af flere typer løb. For nogle jægere giver et kombinationsvåben mere mening at eje, fordi man ikke behøver at investere i flere slags våben.

Repetér

Den typiske riffel. Du affyrer et skud og repeterer. Det vil sige, at du trækker bundstykket op, tilbage, frem og ned igen, og er nu klar til affyre det næste skud. Denne riffel er nem at anskaffe både dele og ammunition til, og sågar riffel-typen kan du købe hos stort set alle våbenhandlere.

Kombinationsvåben – de 3 store

Der findes flere typer af kombinationsvåben.

En drilling består af to løb til hagl, og en pibe til riffel-projektiler. 

En büchsflinte er et kombinationsvåben, som består af ét løb til hagl, og én pibe til riffel-projektiler. 

Den tredje af de 3 populære typer er en bockbüchsflinte. Den består af ét løb af hver type. 

Normalt skal man have styr på sin riffel, men med kombinationsvåben er det, om muligt, endnu vigtigere. Du vælger hvilket løb der skal affyres fra, ved hjælp af sikringen, og det er essentielt at vælge det rigtige løb. Det er utroligt farligt, at tro, at man skyder med hagl, når du i virkeligheden er ved at afgive et riffelprojektil. 

Salonriffel

De små rifler. Det vil typisk være rifler til at skyde små fugle eller til at aflive i fælder med. De er defineret ved patronen, som de skyder med: en salonpatron. Det er en patron, der er 5,6 mm i diameter. 

Salonrifler bruges også til meget indendørs skydning. 

Halvautomatisk riffel

I Danmark er det tilladt at besidde halvautomatiske rifler til jagt, men der er dog nogle ganske klare regler og love, læs om det længere nede i artiklen. Det er en riffel, der ligesom repetér-riflen affyrer ét skud ad gangen, men du behøver ikke at repetere med en halvautomatisk riffel. 

Luftgevær

En riffeltype, der bruger luft istedet for krudt, til at drive projektilet. Du skruer en cylinder med komprimeret luft på, og lader riflen ved at åbne en lille luge, og lægge et projektil i. Når lugen er lukket, åbnes en ventil, som fylder et kammer med en bestemt mængde luft. Trykker du på aftrækkeren, bliver luftkammeret åbnet, og projektilet skydes så afsted. 

Kaliber

En riffels kaliber er defineret som diameteren af piben, målt over riflingerne. Altså diameteren, hvis man ikke tæller fordybningerne i riflingerne med. 

Når man skriver en kaliber ned, læses tallene således: boringsdiameter x hylsterlængde. Boringsdiameteren er diamtereren af piben, og hylsterlængden er patronens længde, minus selve projektilet. Begge dele måles i millimeter. 

Hvad vil det så sige? Det betyder, at kaliberen 6,5×55 har en boringsdiameter på 6,5 mm, og hylsteret er 55 mm langt.

Selvfølgelig er det ikke bare lige til. En kaliber kan også være projektilets diameter i tommer. En .22-patron er altså 0,22 tommer bred, hvilket giver 5,6 mm.

Rekyl

Når du skyder et riffel-projektil afsted, vil kraften i kuglen ifølge Newtons 3. lov udøve en kraft, der er modsatrettet og altså vender mod skytten. Den kraft kalder vi rekyl, og føles som et slag mod skulderen. Rekyl afhænger af krudtladningen i kuglen, kuglens vægt og riflens vægt. Jo større ladningen og kuglen er, jo mere rekyl vil der være. Når riflen vejer mindre, vil rekylen blive større endnu. 

Vær dog ikke bange for rekylen. Brug tid på skydebanen, og bliv komfortabel med den rekyl, som netop din riffel giver. 

Optik

På riflen sidder der allerede et utroligt primitivt sigte. Det består af to dele: korn og kærv. Kornet er den forreste, og når du kigger på det, skal det flugte med kærven nede for enden. Der skal være lige meget plads på begge sider, og lige meget luft foroven, som der er forneden. 

Den anden type sigte er optisk sigte. Det er en kikkert der består af linser, som forstørrer, hvad du kan se. Indeni er der det, der kaldes et trådkors. Trådkorset er så det, som du sigter med. 

Kikkerter har også sin egen sær-betegnelse, og man læser det som forstørrelse x objektivets diameter. Det vil så sige, at en kikkert med betegnelsen 3-9×40 har en forstørrelse på 3-9 gange, og objektivet (den yderste linse) har en indre diameter på 40 millimeter. Forstørrelse kan du selv indstille, mens du er på jagt. 

Materialer

Typisk vil en riffelpibe bestå af stål eller rustfrit stål. Det giver sig selv, at man ikke skal tænke over rust, hvis man har en pibe i rustfrit stål, men sørg for stadig for at rense den indvendigt. 

Kolben, som er den del, du læner din kind opad, fås i flere træsorter, men også i fiberglas eller kulfiber. En kolbe i et syntetisk materiale er lettere, men tillader tilgengæld mere rekyl. 

En kolbe og skæftet er i samme materiale, når du køber riflen.

Størrelse

Størrelsen på riflen er som sådan ikke relevant. De eneste parametre, der er værd at måle på, er pibelængden og tykkelsen på kolben. Typisk er en riffelpibe omkring 

Pibelængden skal du oplyse i forbindelse med en våbentilladelse, og tykkelsen på kolben spiller en rolle i forhold til komfort. 

Fit og greb

Når du køber en riffel, skal du tjekke, om den passer til dig. 

Bøj din arm 90­­­°, og placér kolben på indersiden af din albue. Hvis riflen passer, bør det yderste led af din finger flugte med aftrækkeren. Hvis ikke, kan der sættes en kolbeforlænger (bagkappe) på hos en bøssemager. 

Dér hvor det hele kommer ned til individuel præference er ved grebet. På en “normal” repetér-riffel er der det, vi kalder et pistolgreb, som er designet, for at være så ergonomisk korrekt som muligt. Kort sagt: det ligger godt i hånden. 

Nogle jægere foretrækker dog et anderledes greb. På flere ældre rifler flyder kolben og grebet sammen i ét, og det er et lige greb. I den modsatte skole findes et stort set lodret greb, som nogle synes er mere behagelige. 

Vægt

Vægten af riflen er faktisk vigtigere, end mange tror. Hvis du får købt en for tung lygte, så kan du bare lade den blive derhjemme, men hvis du har købt en for tung riffel, så skal du være god til at kaste med sten. 

Riflen må absolut ikke være for tung, for ellers vil du blive for forpustet til at kunne skyde pludseligt, du vil blive mindre præcis i mere eller mindre fritstående skud og hele oplevelsen vil blive mindre fornøjelig. 

Omvendt må riflen heller ikke være så let, at rekylen bliver alt for stor. Hvis rekylen er for stor, kan du få rekylskræk.

Design

Repetér-riflen har et ret elegant design, selvom der er mange dele involveret. Riflen vil bestå af en pibe, der hviler inde i et skæfte. Skæftet vil have plads til et magasin og en lås, som også kaldes et bundstykke. Skæftet ender i kolben, som aftrækkeren sidder på undersiden af. 

Der er dog en lille variation: fuldskæftede rifler. Hele piben hviler nu ikke frit i et skæfte, men ligger nu inden i skæftet, der løber hele vejen langs piben. Det er primært på grund af design, men hvis du bruger meget tid på skydebanen, skal du tænke over, at piben ikke køles lige så hurtigt på en fuldskæftet riffel. Til trods for den relativt høje vægt på selve riflen, er rekylen forholdsvis stor.

Vejrforhold

Hvis du går på jagt i meget kolde områder, hvor minusgraderne er tocifrede, kan du overveje, at købe en riffel i glasfiber. Træet kan slå sig rigtig meget under voldsomme temperaturer, det vil sige, at træet bliver vredet skævt, og at du ikke får den optimale præcision. Træet bliver beskadiget af for meget vand eller fugt, og af temperaturændringer. Piben kan også tage skade af, at den bliver varmet højt op af projektilet, og derefter bliver kølet langt ned af luften. 

Pris

Når det gælder rifler, hænger pris og kvalitet ofte sammen. Man kan få en solid repetér-riffel, der holder rigtigt længe for omkring 15.000 kroner. Pas dog på, at du ikke ender med at betale for navnet, fremfor kvaliteten. 

Overvejer du at købe kombinationsvåben, vil de typisk være dyrere, netop fordi de erstatter minimum ét våben. Tænk gerne over, om du vil købe en brugt riffel. Der findes mange fine og vedligeholdte modeller til fornuftige penge. 

Øvelse gør mester

Det smukke ved jagt er at nedlægge et stykke vildt, der har levet hele sit liv frit i naturen, med ét effektivt og dræbende skud. Altså, skal dyret føle mindst mulig smerte, utryghed eller stress i sine sidste øjeblikke. 

Sådan et skud kan du kun plante på én måde: træning. Det er vigtigt at kende sin riffel, og have et hundrede procent styr på den. Det handler om at dyrke etisk jagt.

Gå derfor på skydebanen og øv dig på løbende vildt, både på kort og længere afstand. Øv dig på at skyde liggende, siddende og stående, både med og uden fast anlæg. 

Halvautomatisk riffel i Danmark

I Danmark må du gerne eje en halvautomatisk riffel til jagt. Du må dog kun eje én halvautomatisk riffel i kaliberklasse 1, og to rifler i randtændingskaliber. 

Kaliberklasse 1, betyder, at du kun må skyde dyrene i klasse 1: kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl. 

Randtændingskalibre er de kalibre, hvor en patron antændes i randen af hylsteret. Mere om det senere. Du skal bare vide, at der i den største randtændingskaliber er en projektildiameter på 5,6 mm. Enten skal du altså have en halvautomatisk riffel til store vildtarter, eller til små vildtarter. 

Men det er ikke helt hele, der er et par regler endnu! Der må i magasinet kun være plads til to patroner, og med én i kammeret må der altså være plads til tre patroner i alt. 

Har du ejet en central-tændt halvautomatisk riffel fra før 1/7-2020, kan du ikke få en fornyet tilladelse fremover, medmindre det er en kaliberklasse 1-riffel. Dog kan du omdanne dit skydevåben til en repetér-riffel

Tænding

Nu til tændingen. Tændingen på en riffel afgøres ud fra hvordan krudtet i kuglen antændes. Uanset hvordan du vender og drejer det, vil der være en slagstift, som vil slå på patronen, når du trykker på aftrækkeren. Det er så gasserne fra afbrændingen af krudtet, der driver projektilet afsted. 

På en randtændt patron fungerer det sådan, at slagstiften slår på kanten af patronen. Derefter vil en speciel type af krudt slå en gnist, og antænde resten af krudtet. 

På en centraltændt patron, vil slagstiften slå på en fænghætte. Fænghætten indeholder også en speciel type krudt, der antændes, og der sendes en stikflamme op til resten af krudtet, som nu også antændes. 

Typisk er mindre kalibre randtændt, mens større kalibre er centraltændt. 

Langdistanceskydning

Hvis du vil prøve kræfter med dig selv, kan du overveje langdistanceskydning. Langdistanceskydning er defineret ud fra din riffel og kaliber, men for de fleste rifler til jagt er det altså skydning på omkring 400 meter eller derover, og stiller enorme krav til både dig og din riffel. 

Det frarådes på det kraftigste at skyde på vildt på disse afstande!

Til konkurrencer er tonen dog en anden, og det er en udfordrende, men sjov disciplin at øve sig i. Først tager man på et langdistance-skydekursus, hvor man lærer at beregne og medtage ballistiske faktorer. Ballistiske faktorer er utroligt komplicerede faktorer som tyngdekraft, luftfugtighed, vind eller andre faktorer, som normalt hører hjemme i en fysikbog. Kurset er som regel ikke særlig langt, og gør dig klar til langdistanceskydning, ved at give dig redskaber til at justere dit udstyr løbende.

Veksel- løb og sæt

I tilfælde af, at riflen imod al forventning går i stykker, eller hvis du bare vil skifte en del eller to ud, kan du købe vekselløb og vekselsæt til din riffel. 

Et vekselløb er en ny pibe, som du køber ud fra hvilken model din riffel er, hvilken kaliber piben skal kunne affyre og til sidst også længden. 

Det kunne være, at du køber et løb som hedder Sauer 202 6,5×55 60. Det vil sige, at løbet passer til en Sauer 202, kaliberen er 6,5×55 og længden er 60 cm. 

Du kan også skifte dit skæfte. Her kigger du blot på modelnavnet, og vælger den riffel, som du ønsker at købe et vekselsæt til. 

Pas dog på, hvis du vælger at købe begge dele, for at sætte dem sammen. Hvis du ikke er ekspert i våben, frarådes du at lave for mange “gør-det-selv”-finter

3 tips til jagtriffel

Størstedelen af jægere har en riffel, og nogle driver endda kun riffeljagt. Vi har samlet tre hurtige tip, som vi ville give til vores yngre nyjæger-selv, for at gøre det nemmere at komme i gang med riffeljagt, og for at gøre oplevelsen så stressfri som overhovedet muligt. 

Tip 1: Pas på åndedrættet

Når du skyder, skal du styr på dig selv og dit våben. Du skal være rolig og præcis. Skydning med riffel er meget psykologisk betonet, mere end det er fysisk. Det handler altså mindst lige så meget om, hvad der foregår oppe i hovedet, end hvad der sker ude i skoven. Et godt trick er, at trække vejret stille og roligt. Lav en rutine til når du skyder: træk vejret dybt to-tre gange og hold det, mens du skyder. 

Tip 2: Det handler ikke om størrelsen

Som sagt er rekylskræk enhver riffeljægers værste fjende. Hvis du ikke er komfortabel med at skyde med din riffel, vil du unægteligt sætte dårligere skud. Hellere plante 100 gode skud med en lavere kaliber, end at sætte 75 med en større.

Hvis du ender med rekylskræk så kan du enten gå en kaliber eller to ned, eller du kan tørtræne. 

Tip 3: Hav styr på udstyret

Man må aldrig sige aldrig, men i 99,9% af tilfældene bruges en riffel ikke uden ekstraudstyr. På stort set alle rifler findes en kikkert, og et stigende antal af lyddæmpere. Ekstraudstyret er halvdelen af ligningen, og du skal have lige så meget styr på det, som du har på riflen. Gør dig fortrolig med fortrolig med indstillinger og funktioner på netop dit udstyr, og husk: skydebanen er din ven!

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad siger undersøgelser om jagtriffel?

Blyfri riffelammunition har været et hedt emne i nogen tid. Ifølge studier er blyfri riffelammunition lige så effektivt som normal ammunition. Bly er ikke godt for økosystemer, fordi det normalt findes så sjældent i sin rene form. Bly er også et tungmetal og er derfor giftigt, tillige med det, ophober det sig i organismer, og bliver altså en del af fødekæden i flere generationer.