Register
A password will be e-mailed to you.

Denne artikel indeholder annoncer

En jagtkikkert er ifølge nogle lige så vigtig som skydevåbnet selv. Kikkerten giver jægeren en kæmpe fordel, og kan bruges i stort set alle scenarier. Ingen vil stå foruden, fordi kikkerten øger dit udbytte – både målt på vildt og oplevelsen.

Jægernes Magasin har i samarbejde med udstyrs- og jagtekspert Martin Elbæk lavet en test af jagtkikkerter. Se de 5 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Jagtkikkert Test: Top 5 Bedste Jagtkikkerter

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Hawke Endurance ED 10×50 Jagtkikkert


Hawke Endurance ED 10x50 Jagtkikkert

Bedste jagtkikkert

Pris: 3.999 DKK

Vinderen i kategorien “bedste allround jagtkikkert” er Endurance 10×50 fra Hawke. En god kikkert fra en godt brand. Kikkerten kan bruges i rigtig mange situationer, og leveres med meget ekstraudstyr såsom remme og en taske.

Fordele

  • Godt glas
  • Holdbar
  • Godt ekstra

Ulemper

  • Svag i lav belysning

2. Asphen Classic 10x42mm Jagtkikkert


Bedste billige jagtkikkert

Pris: 942 DKK

Asphen Classic 10x42mm kikkerten lever op til sin betegnelse som “bedste billige” med imponerende klarhed og brugervenlighed, der gør den til en favorit blandt naturentusiaster. Den kombinerer en robust byggekvalitet med skarpe optiske egenskaber, hvilket gør den velegnet til både jagt og landskabsbetragtning. Kikkertens 10x forstørrelse og 42mm objektivdiameter sikrer lysstærke billeder selv ved lav belysning, hvilket gør den til et pålideligt værktøj på friluftsudflugter. Den kompakte og ergonomiske form sikrer komfort selv over længere perioder.

Fordele

  • Skarp optik og lysstærke billeder
  • Ergonomisk design sikrer komfortabel brug
  • Overkommelig pris med høj værdi for pengene

Ulemper

  • Måske mindre holdbar i ekstreme vejrforhold

3. Swarovski EL 10×42 Jagtkikkert


Bedste premium jagtkikkert

Pris: 17.300 DKK

Swarovski EL 10×42 er et enestående eksempel på optisk excellence, en jagtkikkert i premiumklassen, der lever op til sit ry. Med dens klare og skarpe billedkvalitet, imponerende forstørrelse og brede synsfelt, er den ideel til den passionerede jæger og naturobservatør. Ergonomien er uovertruffen takket være dens elegante design og balancerede vægtfordeling, hvilket sikrer komfortable observationer over længere tid. Robusthed og vejrbestandighed er yderligere kvaliteter, der gør den til et pålideligt værktøj i alle vejrforhold. Dette er en kikkert, som fortjent har hævdet sin plads i den absolutte topklasse.

Fordele

  • Ekstraordinær optisk præstation sikrer krystalklare billeder
  • Optimeret ergonomi for langvarig observationskomfort
  • Særdeles velegnet til forskelligartede vejrforhold med sit robuste design

Ulemper

  • Prisniveauet afspejler et premium produkt, hvilket kan være en barriere for nogle købere

4. Hawke Nature-Trek 16-48×65 Jagtkikkert


Bedste udsigtskikkert

Pris: 3.499 DKK

Vinderen i kategorien “bedste udsigtskikkert” er Nature-Trek 16-48×65 fra Hawke. En fin allrounder, som kan bruges i de fleste situationer. Selvom objektivets diameter “kun” er 65 mm, er der god belysning.

Fordele

  • Porroprismer
  • Fordelagtig pris
  • Vægt

Ulemper

  • % tripod

5. Vortex Optics Solo Monokikkert 8×36 & 10×36 Jagtkikkert


Bedste monokikkert

Pris: 1.399 DKK

Vortex Optics Solo Monokikkert er en imponerende optisk løsning for den passionerede jæger. Med en forstørrelse på henholdsvis 8x og 10x og en objektivlinse på 36mm garanterer denne monokikkert klarhed og brede udsyn, selv under skiftende lysforhold. Robust konstruktion med gummiarmering sikrer holdbarhed og stødabsorption, og den vand- og dugtætte ydeevne står imod de hårdeste vejrforhold. Vortex Optics Solo’s lette design og nemme énhåndsbetjening gør den til en favorit blandt jægere og naturentusiaster, som kræver kvalitet og pålidelighed i marken.

Fordele

  • Robust og vejrbestandig byggekvalitet sikrer længerevarende anvendelse
  • Høj optisk præcision tilbyder klar og skarp billedkvalitet
  • Kompakt og let, ideel til medbringning på farten

Ulemper

  • Monokikkerten har ikke indbygget afstandsmåler for den der efterspørger denne teknologi

Læs også vores andre tests af X: X/Læs også vores overordnede test af X


Guide til jagtkikkert

Hvad er en jagtkikkert?

En jagtkikkert er en håndholdt kikkert, som kan bruges til at betragte vildtet. 

Kikkerten fungerer ved, at linser optager og forstørrer hvad end du kigger på. Den yderste linse kaldes objektivet, og den inderste hedder et okular. Objektivet modtager lys, og samler det hele i ét lille punkt: brændpunktet. Okularet virker som en lup, og forstørrer billedet, så du kan se på lange afstande. 

Hvorfor skal jeg købe en jagtkikkert?

Du bliver nødt til at kunne se vildtet, før du overhovedet kan overveje, om du vil skyde. Kikkerten er både optimal og nødvendig i den sammenhæng. Vildtet har sanser, der er så toptunede, at jægere bliver nødt til at give sig selv alle de fordele, vi kan. Kikkerten sørger altså for, at du kan se vildtet, før det ser dig.

Det er også bedst at gå på jagt om morgenen, og om aftenen. Udover, at kikkerten forstørrer, hvad du ser, så kommer der også mere lys, end hvis du ikke brugte den. Derfor er det nemmere at se noget i en kikkert, end med det blotte øje, når solens stråler er sparsomme. 

Jagtkikkert vs. ingen

Som sagt er jagtkikkerten nødvendig for at kunne se dyrene, hvad end der er meget eller lidt lys. 

Hvis du ingen kikkert har, vil du også få meget færre skudchancer, netop fordi du ikke når at se vildtet. Kikkerten bruges altså primært til at spejde efter vildt. Selvfølgelig kan du også spotte vildt i din riffelkikkert, men det er mere bøvlet end hvad godt er, og du har nemmere ved at se dybde i en håndholdt kikkert, fordi du kan bruge begge dine øjne. 

Hvilken jagtkikkert skal jeg vælge?

Du skal vælge en kikkert ud fra to vigtige parametre: forstørrelse og objektivets diameter. Når du køber en kikkert, vil specifikationen være forstørrelse x diameter. Det vil sige, at en 8×56-kikkert vil have 8 gange forstørrelse, og objektivet vil have en diameter på 56 mm. Du kan læse mere om forstørrelse og objektiv her

Kombinér jagtkikkert med afstandsmåler

Hvis du ikke har investeret i en kikkert med indbygget afstandsmåler, så kan du med fordel købe en afstandsmåler ved siden af, når muligheden byder sig.

Afstandsmåleren sørger for, at du aldrig mere skal gætte hvor langt væk et stykke vildt er. Selvfølgelig er der faste holdepunkter, altså steder du kender afstanden ud til, og derfra kan estimere. Problemet er, at du i kampens hede nemt kan komme til at overvurdere egne evner. Hellere investere lidt i ekstra i en afstandsmåler, hvis du driver anstandsjagt på lange afstande, eller ikke er 110% sikker på din afstandsbedømmelse

Vedligeholdelse af jagtkikkert

Linserne i en kikkert er utroligt sarte, og de bør passes og plejes efter hver jagt. 

Når du renser linserne, så sørg for at bruge en god opløsning til at sprøjte på, og derefter tørre efter med en mikrofiberklud. Tit og ofte får du ihvertfald én af delene fra producenten. 

Hvis du mister én eller begge dele, kan du eventuelt blæse kameraet af med en kompressor. Pust dog ikke bare med munden, ellers kommer der skidt på linsen. 

Når du opbevarer en kikkert, så sørg for, at den får så lidt fugt og høj varme som muligt. Hvis den får direkte sollys under opbevaring, så kan farven falme. Der følger ofte en lille taske med til kikkerten, og den kan med fordel opbevares i denne. 

Valg af jagtkikkert

Typer

Typisk er der ikke flere forskellige slags kikkerter, men én af delene i kikkerten kan variere fra model til model: prismen. Prismen er til stede, for at billedet ser normalt ud for os. Hvis den ikke var der, ville alt, hvad du ser i kikkerten vende på hovedet.

Abbe-Koenig prisme

En Abbe-Koenig prisme er en type, der kaldes en tagprisme. Det er fordi, den formmæssigt ligner et tag. Denne type prisme er utroligt svære at fremstille, og er derfor både sjældne og dyre. Til gengæld er kvaliteten også rigtig høj. Der kommer meget lys ind, og det er nemt at skelne farver. 

Schmidt-Pechan prisme

Den mest populære prisme. Schmidt-Pechan prismen er også en tagprisme, og findes i omkring 95% af håndholdte kikkerter. Prismen fylder ikke så meget, og tillader altså, at kikkerten er kompakt og let. Den bliver produceret i vid udstrækning, og er derfor den billigste af varianterne. Den mængde af lys der bliver lukket ind er lavere end i en Abbe-Koenig prisme, primært fordi overfladerne på prismen ikke er lige så refleksive på denne. 

Porroprisme

Den helt store. En kikkert med en porroprisme er karakteriseret ved, at objektivet ikke er i lige linje med okularet. Det er fordi, at lyset afbøjes i en 90 graders vinkel.

Det prisme-setup gør, at en porroprisme er den type, der lukker mest lys ind. Producenterne har dog haft problemer med at gøre disse kikkert 100% vandtætte. Det er også værd at nævne, at hvis du bærer briller, så bør du fysisk prøve en kikkert med porroprisme inden køb, fordi der ikke er så stor justérbarhed i øjestykkerne. 

Udsigtskikkert

Udsigtskikkerten kaldes også et spotting-scope. Det er en kikkert, som bruger til at observere over meget lange afstande, fremfor at tage med på jagt, medmindre der er tale om jagt i fjeldene. De har typisk forstørrelse på 15-45x, hvor en normal kikkert altså har mellem 6 og 10.

Monokikkert

En monokikkert er det samme som en normal kikkert, der er bare kun ét objektiv og ét okular. Du bruger den altså kun med det ene øje. Det er en letvægter uden lige, og er utroligt nem lige at “smide i lommen”.

Materialer

Det eneste materiale, du virkelig ikke må spare på, er belægningen. 

På linserne sidder der en speciel belægning, ofte af flere lag, som er til for at forstærke billedet, og formindske forvrængning. 

Forvrængning opstår hver gang, lys bevæger sig gennem et medium. Tænk på et sugerør i et glas vand. Toppen og bunden af sugerøret ser ud til ikke at hænge sammen. Det er forvrængning. 

Både linserne og prismerne er mediummer, og derfor er det utroligt vigtigt, at begge er af så høj kvalitet, som pengepungen tillader. Nu kommer vi altså tilbage til den famøse belægning: den formindsker forvrængning af billedet. Det er typisk på belægningen, at en dyr og en billig kikkert varierer mest. 

Andre materialer, man skal være obs på er taskerne og remmene. Til en kikkert følger ofte en lille taske, og den skal altså give beskyttelse under opbevaring og transport. Hvis den ikke er god nok, bør du overveje at investere i en anden, når tiden byder sig. 

Remmene hænger kikkerten i, når du har den om halsen. Tjek, om remmene er stærke nok, og at kikkerten ikke “skrider”, eller simpelthen glider af remmene. 

Forstørrelse, linsediameter og teknisk data

Forstørrelse

Den forstørrelse, der passer til dig, kommer an på hvor du går jagt, og hvilken type jagt du driver. Hvis du tit pürscher gennem tæt terræn, giver det ikke mening at have en kæmpe forstørrelse, for ellers vil din synsfelt blive smallere. Her vil en kikkert med 6 eller 8 gange forstørrelse være fin. 

Hvis du skyder på lange distancer, skal du have en større forstørrelse. Så kan du altså se vildtet på lange distancer bedre. Vær dog opmærksom på, at selv den mindste bevægelse på en kikkert med 10 gange forstørrelse, vil give et meget uklart billede. 

Objektivets diameter

Diameteren på objektivet dikterer, hvor meget lys, kikkerten “lukker ind”. Et større objektiv lukker mere lys ind. Hvis du driver jagt i udlandet, og er ude før og efter solnedgang, vil en stor diameter komme til dig gode. Til gengæld er kikkerten også dyrere, hvis objektivet er stort. Normalt vil 42mm være et fint valg, men vil du bruge kikkerten når lyset er sparsomt, kan diameteren være på 56mm.

Synsfelt

Som sagt giver en højere forstørrelse et mere smalt synsfelt. I og for sig er det ikke nødvendigvis dårligt, for så kan du se en stillestående hjort klart og tydeligt på flere hundrede meter. Synsfeltet bliver først kritisk, når dyrene er på korte afstande, i bevægelse, eller begge dele. Det er derfor vigtigt, at du kender dine behov, og holder synsfeltets bredde in mente. 

Synsfeltet måles som regel i antal meter på tværs du kan se, på 1.000 meters afstand. Det nemmeste er at forestille dig en trekant, hvor du er spidsen. Længden af den modsatte side vil altså være dit synsfelt. 

Skumringstal

Skumringstallet eller dæmringstallet er defineret som kvadratroden af forstørrelsen ganget med objektivets diameter. En 8×32-kikkert har således skumringstallet 16, mens en 10×40-kikkert har skumringstallet 20. Jo højere skumringstallet er, jo flere detaljer kan man se i dårlig belysning. 

Skumringstal og kikkertens lysstyrke må under ingen omstændigheder forveksles. Lysstyrke-tallet siger noget om kikkertens evne til at se detaljer, under optimal belysning. For at beregne lysstyrken skal du dividere objektivets diameter med forstørrelsen, og gange det nye tal med sig selv. Det vil faktisk sige, at en 8×32-kikkert og en 10×40-kikkert har samme lysstyrke.

Det korte af det lange er derfor, at skumringstallet er vigtigere for dig end lysstyrken. 

Funktioner

Kompas

Normalt bruger man GPS eller mobiler til at finde nord, syd, øst og vest. Man kan dog købe en kikkert med et indbygget kompas. Kompasset kan være behjælpeligt til at finde ud af hvor solen står op eller går ned, hvis du er på et revir, som du ikke kender. Hvis du ved, hvor vinden bør komme fra, når du er på vej ud på reviret, kan du også planlægge hvor du vil sidde nemmere. Kort sagt er et kompas bare en smart ekstra funktion at have.

Fotografering gennem kikkert

Det helt store overblik er uvurderligt. Der er ingen bedre følelse, end at nedlægge en kæmpe hjort, som man har kigget på og “gemt” gennem flere år. For at kunne kende dyr fra hinanden, er det smart at affotografere dem. Selvfølgelig kan du købe et kamera-objektiv til flere tusinde kroner, men du kan også vælge at investere i en adapter, der sætter et kamera og din kikkert sammen. 

Adapteren koster typisk i omegnen af et par hundrede kroner, og sættes på kameraet i stedet for et normalt kamera-objektiv. Derefter sætter du en “fotoadapter” på kikkertens okular, og du er nu klar til at tage billeder.

Billedstabilisering

En kikkert med billedstabilisering er bygget til lige netop det: at holde billedet stabilt, når du kigger. De fungerer ved, at der sidder en lille sensor inde i kikkerten, som kan opfange bevægelse. Når du ryster sker der så én af to ting: enten vil sensoren sørge for at justere objektivet og okularet, eller også vil sensoren justere prismerne. Til jagt med afstande på under 500 meter er det ikke som sådan nødvendigt, men en fin funktion. Hvis du dyrker jagt på rigtigt lange distancer, eller også vil bruge kikkerten til at se på stjerner eller kigge på fugle, kan det måske betale sig for dig. 

Autofokus

Autofokus er et terme, der faktisk er lidt misvisende. Det ville være bedre, at kalde det en fokus-fri kikkert. Normalt skal du dreje på et hjul, for at flytte linserne i kikkerten, og dermed at fokusere. Når objekterne på den afstand står knivskarpt, er kikkerten altså i fokus. 

En autofokus-kikkert er designet således, at der ikke er brug for et fokus-hjul. I en autofokus kikkert afhænger fokusset af dine øjne, du behøver dog ikke at have perfekt syn, fordi billedet stadigvæk er forstørret. 

Man kan som tommelfingerregel dog ikke bruge en autofokus-kikkert på under 10-13 meters afstand.

Størrelse

Størrelsen på kikkerten afhænger fuldstændig af objektivets diameter, forstørrelsen og typen af prisme. 

Med det sagt, handler det altså ikke kun om størrelsen. Pürscher du meget, skal du vælge en mindre kikkert, som er nemmere at håndtere. Hvis du så har en stor kikkert med porroprisme, kan det nemt blive klodset og irriterende at bruge den, medmindre selvfølgelig du sidder i et skydetårn eller i en stige. 

Vægt

Vægten af din kikkert er rigtig vigtig at tænke over, inden du køber. Jo tungere kikkerten er, jo sværere er den at holde stille. Det er lidt af en ond cirkel, fordi en kikkert med stor forstørrelse jo automatisk vil være tungere. Pas derfor på vægten, for ellers kan det hele blive så sløret, at en mindre kikkert faktisk er bedre.

Er du efter en kikkert til rigtigt lange afstande, og den ender med at være rigtig tung, kan du altid overveje et stativ. Det vil man typisk bruge til 

Design

Designet på en kikkert vil typisk variere fra aflang og slank til nærmest firkantet og kort. En kikkert med små prismer og lav objektivstørrelse har en tendens til at være aflange, og specielt en kikkert med en Abbe-Koenig prisme. 

Førhen brugte kikkerter som sagt porroprismer, og det giver dem det klassiske, firkantede look, der er præget af rette vinkler. 

Når det kommer til farven, vil de fleste kikkerter være sorte. Egentlig betyder det ikke så meget, bare den ikke er skrigpink eller limegrøn. Grønne nuancer og camouflage er også populære, og det fungerer også rigtigt fint. 

Vejrforhold

De fleste kikkerter nu om dage er mere eller mindre helt vandtætte. Har du en stor kikkert, er der flere steder, hvor vand kan komme indenbords.

Regner eller sner det, så sørg for, at okularet eller linserne så vidt muligt ikke bliver våde, for ellers dugger de til. 

I forbindelse med ekstreme temperaturer, så sørg da for at vælge en kikkert med argon-fyld. Temperaturændringer har også meget at sige under brug, så hvis du er på vej på jagt i en varm bil, så hold kikkerten i tasken inden du træder ud i -10°.

Terræn

Inden du investerer i en kikkert, bør du afstemme dine behov. Jæger du på et revir, hvor der er meget skov og få åbne vidder bør din kikkert som sagt have en lav forstørrelse og et bredt synsfelt. Planlægger du at jage i fjeldene, så kan en porro-kikkert med stor forstørrelse eller en udsigtskikkert sagtens betale sig. 

Pris

At sige, at kikkerter varierer i pris ville være en underdrivelse. De billigste i kategorien ligger på omkring 500,- kroner, mens sværvægterne kan koste helt op til 51.000,- kroner eller mere endnu. Når du når et bestemt punkt, betaler du selvfølgelig mere for navnet og ekstrafunktionerne. 

Gode porro-kikkerter ligger på omkring 6-9 tusinde kroner, selvom forskellen i den dyre ende mest ligger i de yderste komponenter. 

En udsigtskikkert koster ikke længere en formue, og fås mellem 1.000,- og 35.000,- kroner, selvom en medianen er noget tættere på 2-4 tusinde. 

En monokikkert vil koste mellem 500,- og 3.500,- kroner, selvom du kan få dem helt op 11 tusinde. Normalprisen er dog omkring 1.500-2.000

Fyldtype

Man kan også kigge på, hvilke typer fyld, der er i kikkerter. Mange ved det ikke, men inde i kikkerten er der en gas. Førhen var der bare luft derinde, men fordi der er fugt i luft, så ville de indre komponenter dugge til. 

Nitrogen

Traditionelt set den mest populære gasform. Nitrogen findes i 78% af atmosfæren, og er derfor den billige variant. Når du taber en kikkert, kan der opstå bitte små mikroskopiske revner, og der vil komme luft ind. 

Argon

Argon er sværere at få fat i, og altså derfor en smule dyrere. Det smarte ved argon er, at det er en tungere gas end nitrogen, så selvom du taber den, vil der komme mindre luft ind. Argon virker også bedre under ekstreme temperaturer. 

At kigge i en kikkert

Selvom kikkerten ligner et simpelt instrument, er det ikke altid lige nemt at få det optimale ud af din kikkert. På alle kikkerter sidder øjestykker. Det gør der, fordi man bliver nødt til at have en vis afstand til okularet, for at kunne se klart og tydeligt. 

For at bruge kikkerten rigtigt, så kan du skabe en god vane: kig på et bestemt objekt gennem kikkerten, og skru langsomt øjestykkerne udad. Når du ikke længere kan se den sorte “kant” langs kikkerten, ved du, at den er justeret rigtigt. Det er også vigtigt, at der så lidt kant som muligt, selvom du bevæger øjnene. 

For dem, der ikke bruger briller er det ikke unormalt, at øjestykkerne skal helt eller næsten helt ud. Bruger du dog briller, bør øjestykkerne ikke trækkes særligt langt ud, fordi du under alle omstændigheder bør holde en vis afstand, dine briller taget i betragtning. 

Etisk jagt

En del af den teori du skal kunne til jagtprøven handler om etisk jagt, og godt for det! Det er vigtigt, at vi som jægere driver etisk jagt, for ellers bliver der ikke godt vildt at skyde ude i fremtiden. Normalt siger man, at der i en råvildtbestand skal skydes 50 procent lam, 20 procent råer og 30 procent bukke. For at kunne gøre dette, er det essentielt, at kunne se hvad der er hvad, så det ikke er tilfældigt, hvad der bliver skudt. I og med, at man skal beslutte sig for om man vil skyde eller ej inden for ganske kort tid, skal man give sig selv optimale chancer for at vide, om det giver mening for bestanden og én selv. 

3 tips til brug af jagtkikkert

Det er ikke altid lige nemt at bruge en kikkert, og det skal jo bedst passe, at noget går galt, når man har mest brug for dem. Vi har samlet et par tips til brug, og så har vi en god grund til at anbefale de dyre kikkerter.

Tip 1: Hold den stille

Selvom det kan være svært, er det alfa og omega at holde din kikkert så stille som overhovedet muligt. Det nemmeste er at sørge for, at du har fast anlæg. Det vil sige, at dine albuer er mere eller mindre låst fast. Det kan være i knæhaserne hvis du sidder ned, eller i hjørnet på et skydetårn. 

Tip 2: Solen i ryggen

Som en fotograf også ville sige: altid hav solen i ryggen. Hvis solens lys kommer ind gennem objektivet, vil det drukne alt det andet lys. Du vil med andre ord ikke gøre det nemmere for dig selv at se noget. Hvis solen skinner ned på din kikkert, kan du også ende med at blænde dyrene, fordi solens stråler vil blive reflekteret fra objektivet på din kikkert. 

Tip 3: Køb ét par

Selvfølgelig skal du ikke ruinere dig selv, men køb det dyreste par, du kan. Selvfølgelig skal kikkerten leve op til alle dine andre krav, men gør den det, kan det meget vel være den sidste kikkert du skal købe. Det er sjovere at købe én kikkert til mange penge, end at købe en ny, billig kikkert hvert tredje år. 

Hvad siger undersøgelser om jagtkikkerter?

Undersøgelser peger på, at markedet for kikkerter med tiden vil vokse kraftigt. Derfor er vores råd, at du investerer i en god kikkert så snart du kan, inden producenterne skruer priserne op. De tror trods alt på udbud og efterspørgsel.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilken jagtkikkert er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste jagtkikkerter. Se testvinderne i artiklen.

Hvordan tester vi?

Vi har vurderet jagtkikkerter ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad koster en jagtkikkert?

Prisen for jagtkikkerter afhænger af en række variabler. I artiklen kan du blive klogere på priser, og hvilke variabler der dikterer dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj