Register
A password will be e-mailed to you.

Hvalpen/unghunden med på jagt

Fora Jagthunde Hvalpen/unghunden med på jagt
Fora Jagthunde Hvalpen/unghunden med på jagt
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10764
    J.A.Jensen
    54 Indlæg

    Jeg har set den gratis film “min første jagthund” som er rigtig god. Jeg bed mærke i at det var et problem for ejeren at have hunden med på jagt det første år… Jeg gjorde det selv med min Jack-Russel terrier, som var fem måneder da jagten startede, og havde kun positive oplevelser ud af det. På den konsortiejagt jeg var med på, var han i snor, og lærte her at forholde sig i ro selvom de andre hunde drev forbi, apporterede tæt på osv. Mine brødre og jeg havde også en lille jagt, og her fik han lov at “arbejde”, vi havde selvfølgeligt også en voksen hund med (ruhåret hønsehund) så vi var sikre på at kunne få apporteret hvis unghunden ikke skulle slå til… dette blev kun nødvendigt een gang med en anskudt fasan som han jo ikke var stor nok til at kunne løbe op… I november var jeg sikker nok på ham til at tage på duejagt alene med ham, og der var ingen problemer overhovedet… På kokke-jagten i januar, mente de andre på konsortiet at jeg da i de overskuelige såter skulle lade ham arbejde, her var der da lidt der skulle rettes på, men det var småting.

    Der lå selvfølgeligt mange timers træning både før og efter, men allerede andet år på jagt, havde jeg en hund der drev og apporterede upåklageligt.

    Har i erfaringer for eller imod…? jeg skal forhåbentligt have ny hund til foråret, og vil jo gerne gentage succesen.

    #11306
    Cawani
    3 Indlæg

    så jeg kan ikke forholde mig til den. Jeg har heller ikke hund selv, men træner og går på jagt med min fars jack russel.. Han bliver i år 2 år og har også været med på jagt siden han var et halvt år gammel. I starten var han i snor og fik lov at drive en smule både med og uden snor.. Nu arbejder han fint drivende uden snor og har i år også aborteret fint..

    Der skal stadig pudses småting af, fx. er det meget svært for ham ikke at ruske vildtet og indimellem får han lidt huk af de mere erfarne hunde fordi han vil lege i stedet for arbejde..

    Jeg tror at det handler rigtig meget om at socialisere hunden fra den er helt lille i mange miljøer og så fra starten lægge en fast diciplin som hunden skal følge..

    “vores” har fx. altid været med når vi har været nogen steder og har haft sit tæppe med som han pænt måtte blive liggende på når vi spiste eller lign. Han har fra starten haft klare regler og grænser som har skulle overholdes både ude og hjemme.. På samme måde har vi lagt stor vægt på at kunne træne på samme måde hjemme som alle andre steder..

    Det er kun min egen hypotese, men jeg tror at det er vigtigt at man ikke slækker på sin diciplin og sine regler selvom der er 10 andre hunde eller om man er på gågaden hvor der er millioner af dufte og mennesker der måske vil snakke..

    #11307
    tobby
    5 Indlæg

    Hej Jensen,

    Det er mig (og min hund), der er med i den film, du omtaler.

    Der er stor forskel på både forskellige racer, men også forskellige hunde af samme race.

    Nogle hundes psyke kan selvfølgelig godt håndtere at komme på jagt tidligt, men jeg mener stadig, det er at satse stort, for – som jeg siger i filmen – man ved ikke, hvordan hunden reagerer, og man risikerer at præge den i en retning, der ikke er hensigtmæssig – og som kan være nærmest umulig at pille af den igen.

    Min næste hund kommer i hvert fald ikke med på jagt, før jeg er 100% sikker på, den er klar til det; dvs. 100% lydig (ikke mindst dæk-lydig).

    Det hele afhænger selvfølgelig også af, hvad man vil med sin hund, og hvilke krav man stiller. Personligt tolererer jeg ikke nogen form for slinger, for min hund også skal kunne begå sig på prøver.

    #11308
    J.A.Jensen
    54 Indlæg

    Hej Cawani. Jeg havde også (næsten) altid hunden med, jeg brugte transportburet som “hans sted” med åben låge, som i gør med tæppet… Det med at ruske vildtet, fik jeg stoppet ved at lade ham appoertere fra hånden, og holde hånden ved fuglen til han holdt den helt roligt… Anskudte fugle der bed (måger,krager, skader), fandt han efterfølgende ud af at give et hårdere tryk, da han nu ikke måtte ruske dem, om det var en unode eller ej, så var jeg da fri for at blive bidt Med hår-vildt gik han også hårdt på, men kun ved anskydning,og med ræve skulle der et par hak i tuden, og lidt ekstra træning til før han lærte hvordan det gøres.

    Hej tobby. Det var ikke kritik af hverken dig eller hunden, og jeg giver dig ret i at man må se på det individ man står med (uanset race) og at du fik “dumme” oplevelser ved at tage hunden med første år, var da død-ærgerligt, men udfra filmen ser det da ud til at være blevet helt godt alligevel

    Fortsat knæk og bræk med “vovsen”.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj