Min første buk 2/6-2012
(En oplevelse for livet)

Var rigtig spændt på at komme i gang, havde tilmeldt mig riffelprøven lørdag d. 2. juni 2012, hvor jeg havde trænet mig op til at kunne ramme bukken. Det kriblede i kroppen for at komme i gang, og blive en rigtig jæger.

Torsdag d. 31. maj ringer telefonen, det er min kusines mand, som ringer for at invitere mig med på bukkejagt den selv samme lørdag som riffelprøven skulle afvikles så frem jeg bestod riffelprøven, så det lagde et stort pres på mig, måtte bare bestå den prøve!, og til mit held skete det at jeg bestod, så lige efter prøven satte jeg kursen fra Aalborg mod Vejle, på vej til min første bukke jagt, havde det store smil på hele turen der ned.

Efter aftensmad tid kørte vi ud til jagten, hvor jeg blev sat godt og grundigt ind i det, hvordan det er at gå på jagt, jeg fik listet mig ind til skydestigen, kunne mærke spændingen i kroppen da jeg forsigtigt kravelede op, trin for trin kiggede jeg rundt i skoven, for at se om der nu skulle være noget, men nej den aften så jeg ikke bukken, men havde en rigtig god jagt oplevelse alligevel, oplevede skoven på en helt anden måde, rigtig spændende.

Dagen efter ringede vækkeuret kl. 04.00, og vi var klar på jagt igen, jeg havde ikke fået meget søvn fordi jeg var så spændt på at komme afsted igen. Vi fik lidt morgenmad, og kl. 04.45 listede jeg ud til skydestigen, den her gang kom jeg til at sidde ved et mark område der grænsede op til en skov, stille og roligt kunne jeg følge naturen vågne, jeg sad og observerede frem og tilbage. Efter en halv time fornemme jeg pludselig en skikkelse inde i skoven og ser to fugle lette derfra, som om de er blevet skræmt væk, tænker at der helt sikker må være noget derinde, men som tiden går sker der ikke mere. Kl. 05.45 sker det, jeg ser et dyr komme gående stille og roligt ud af skoven, jeg er rigtig spændt, griber kikkerten med det samme og da jeg så ser det er en fin lille spidsbuk der står 75m fra mig, begynder at at krible i kroppen, hjertet galopere der ud af og jeg kan slet ikke finde ro, jeg tænker slet ikke på at tage riflen, for ville slet ikke kunne afgive et dræbende skud i den tilstand jeg er i, jeg arbejdede med vejrtrækningen og fik det stille og roligt ned, men er jo spændt og tager forsigtigt kikkerten op igen, og der sker det samme som før, kunne slet ikke styre mig, var så spændt og hjertet galoperede derud af. Stille og roligt fik jeg det under kontrol, til mit held havde bukken ikke travlt, den gik rigtig og hyggede sig. Forsigtigt tog jeg riflen frem, og fik bukken på sigtekornet, hjertet begyndte at banke, jeg fulgte bukken længe, den gik stille og roligt ned langs skovkanten, og da den så stod lige ud for mig, tænkte jeg at nu skulle det være nu, for kunne se på den at den ville til og ind i skoven igen, så da den stod der med siden til, sendte jeg kuglen afsted, (det vildeste øjeblik nogensinde, at se bukken falde til jorden) repeterede lynhurtig efter jeg havde afgivet skud og var klar igen hvis bukken nu skulle rejse sig, men den lå bare der lige så stille og bevægede benene en lille smule men til sidst gav den op og den var død.

Jeg sendte lyn hurtig en sms afsted til min kusines mand, jeg var helt oppe at ringe, hjertet hamrede afsted kunne ikke ramme tasterne på min telefon men fik sendt beskeden afsted ”jeg har skudt en buk!!!!!”, han kom med det samme, og vi gik så ned til bukken sammen, og da jeg så den lå der, for’ der en glæde op inde i mig, var så stolt og glad, min første buk, lever stadigvæk højt på på den oplevelse, vil aldrig glemme det, og stor tak til min kusine og hendes mand for den helt vilde oplevelse.