Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Tålmodighed er en dyd, 15 timer i et jagttårn gav pote

Nr 6. præstø 18.55 17 Maj 2014

Sommeren 2014 stod i arbejdets tegn da jeg skulle afsted med det danske krigsskib Esbern Snarre til Adenbugten, i Danmarks deltagelse i bekæmpelse af pirater. Da jeg skulle afsted den 18 Maj, betød det jeg kun havde to hele jagtdage i bukkesæsonstarten 16 og 17 maj.
Vejret var fantastisk og solen stod højt fra en skyfri himmel hele dagen den 17 maj. Jeg ankom til min jagt tårn ca. 04:30, en lille halv time inden skydetid. Da klokken slog 04:58 begyndte spændingen at indtræffe sig, da der nu kunne ske noget når som helst. Hele morgenen kunne jeg se rådyr springer rundt 400-500 meter foran mig, ind og ud af de gule rapsmarker. Det var også med at holde kroppen i gang og spændingerne i kroppen blev ved. Omkring 08.30 kunne jeg begynde at se en råbuk komme gående op langs skovkanten ca. 200 meter ude. Den kom gående stille og roligt, og virkede meget tryg ved situationen. Den nød nok os den smukke morgenstund som jeg gjorde.
08:45 står den flotte 6-ender lige ud foran mig på ca. 145 meter. Jeg afsikre min riffel og gør klar til at skyde, men bliver i tvivl omkring, hvorvidt jeg kan skyde på den afstand eller ej, da jeg aldrig har skudt råvildt på mere end 100 meter ca.
Bukken går efterfølgende ind i en mindre remisse på ca. 100 X 100 meter, hvor den kan bevæge sig frit og gå ud igen i Nord, syd, øst og vest. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg fortrød jeg ikke skød, da en lignende chance kan være svær at få igen, men samtidig også følelsen af at være fornuftig, og ikke afgive et skud uden at være 100 procent sikker.
Jeg beslutter mig for at sidde i mit tårn hele dagen, da den 17 maj er den sidste dag jeg kan nå i bukkesæsonen. Omkring kl 12:00 spiser jeg min medbragte frokost og falder derefter i søvn i en lille times tid.
Hele dagen sidder jeg med den følelse og overbevisning om at bukken nok skal komme ud samme sted igen og at jeg nok skal få en chance til. Jeg kontakter min farfar som jeg har gået på jagt med siden jeg var 10 år, og fortælle ham om situationen, og spørger ham. ”Farfar, hvis bukken står samme sted igen, ude på ca. 145 meter. Kan jeg skyde eller er det for langt ude. ” Han siger til mig jeg skal holde lige på bladet, også skal jeg nok ramme, men så heller ikke længere ude. Og med kun 2 års erfaring som bukkejæger er dette et langt skud.
Jeg begynder at kunne mærke trætheden og ømheden i min balder efter 2 lange og spændende dage i bukkesæsonen og jeg begynder at tænker over min afrejsedag i morgen til Afrika.
Hele dagen er fyldt med oplevelser, da jeg i flere timer i løbet af eftermiddagen, har 10-12 stk. dåvildt gående 40 meter foran mig, samtidig med, rådyr i massevis løber langs raps markerne fortsat.
Ca. 18:45, springer bukken ud, og står præcis samme sted og i samme vinkel som den stod for 10 timer siden. Jeg afsikre min riffel og jeg afgiver mit skud, inden for 5 sek. I skudøjeblikket ser jeg bukken lægger sig på stedet og jeg begynder at ryste i kroppen. Såkaldt bukkefeber, samtidig med at glæden og stoltheden kommer op i mig, efter at have ventet i så mange timer, på netop, denne buk. Jeg tager min kikkert op og holder skarpt øje med dyret indtil jeg kan se bukken ikke bevæger sig mere.
Jeg venter et kvarter, og går derefter ned og ser at bukke er ramt perfekt, og død på stedet. En jagtoplevelse jeg aldrig nogensinde vil glemme, da min tålmodighed blev sat på prøve ud over det sædvanelige. En jagtoplevelse i særklasse, og en historie som jeg får sommerfugle i maven over at dele med andre, da glæden er så stor.

Leave a Reply

Your email address will not be published.