Register
A password will be e-mailed to you.

Denne artikel indeholder annoncer

Hvad enten du ønsker at vide, hvilke vildtarter du har på reviret, vil finde ud af på hvilket tidspunkt vildsvinene ankommer til foderpladsen eller om pladsbukken er ved at være moden til afskydning er et vildtkamera en kæmpe hjælp. Tilsvarende kan de anvendes til overvågning af fælder til skadevoldende vildt, så man straks får en besked hvis noget går i fælden og kan reagere på dette med det samme.

Jægernes Magasin har i samarbejde med udstyrs- og jagtekspert Anders Langhorn lavet en test af vildtkameraer. Se de 4 testvindere herunder og/eller læs ekspertens købsråd længere nede i artiklen.

Vildtkamera Test: Top 4 Bedste Vildtkameraer

Testen er baseret på vores eksperts anbefalinger, erfaring og research. Vi tester ikke selv produkterne.

1. Zeiss Secacam 5 Vildtkamera


Bedste vildtkamera

Pris: 1.425 DKK

Vinderen i kategorien “bedste allround vildtkamera” er Zeiss Secacam 5. Her får du et super godt vildtkamera med en højopløst sensor der kan tage skarpe og præcise billeder. Kameraet har en række nye funktioner, bl.a. deres indbygget IR-belysning som giver mulighed for overvågning af vildtet selv i mørke.

Fordele

  • Bevægelsesdetektering
  • IR-belysning til mørke fotografier
  • Mulighed for fjernadgang via mobilapps

Ulemper

  • Sim kort medfølger ikke

2. T20WF Vildtkamera Wi-Fi-app og 4K


Bedste billige vildtkamera

Pris: 1.199 DKK

T20WF vildtkamera med Wi-Fi og 4K video er et imponerende valg for dem, der søger et budgetvenligt vildtkamera uden at gå på kompromis med kvaliteten. Dette kamera leverer skarpe og detaljerige optagelser i 4K og i op til 46 MP fotoopløsning, hvilket sikrer, at alle detaljer fanges præcist. Med sin indbyggede Wi-Fi funktion gør det nemt at overføre optagelser og billeder til din smartphone via en app, hvilket er meget praktisk, når du er ude i naturen. Desuden er kameraet udstyret med en IP66 vandtæt klassificering, hvilket gør det robust og egnet til forskellige vejrbetingelser. Derudover sikrer de 40 infrarøde LED-lamper klare optagelser om natten uden at forstyrre dyrelivet.

Fordele

  • Skarpe 4K videoer og op til 46 MP fotos
  • Indbygget Wi-Fi til nem dataoverførsel via app
  • IP66 vandtæt klassificering for robusthed

Ulemper

  • Begrænset batterilevetid ved høj aktivitet

3. Bolyguard BG595-24M Vildtkamera


Bedste premium vildtkamera

Pris: 2.799 DKK

Vinderen i kategorien “bedste premium vildtkamera” er Bolyguard BG595-24M. Dette er en ny model af meget høj kvalitet fra Bolyguard. Den sender nu billeder på telefonnumre og mailadresser med sin 24-megapixel billedchip, hvilket sikre skarpe og detaljerede billeder. Dansksproget brugervejledning og mulighed for at sende billeder til op til 4 forskellige telefoner og mailadresser på samme tid.

Fordele

  • 24-megapixel
  • Lang rækkevidde op til 27 m i farver i Full HD
  • Usynlig low glow LED blitz til natoptagelse
  • Lyd på videooptagelser

Ulemper

  • Dyr

4. Hunter Alpha Cloud Vildtkamera


Bedste natkamera

Pris: 2.395 DKK

Vinderen i kategorien “bedste vildtkamera til natoptagelser” er Hunter Alpha Cloud. Dette vildtkamera har et hurtigt 4G LTE-modul som sender billeder til den skybaserede APP “HunterCam”. Kameraet er et fremragende valg med nordiske menuer og nem betjening. Den infrarøde LED blitz sikrer super gode natoptagelser med op til 20 meters nattesyns afstand.

Fordele

  • 0,4 sekunders triggertid
  • Ægte infrarøde LED giver 20 m ægte nattesyn
  • Krystalklare billeder både nat og dag
  • 100 graders synsfelt
  • GPS tyverisikring

Ulemper

  • Lidt dyr

Læs også vores andre test om henholdsvis MMS vildtkameraer og WiFi vildtkameraer.

Guide til vildtkamera

Hvad er et vildtkamera?

Den enkleste måde at forklare hvad et vildtkamera (også kaldet jagt kamera og dyr kamera) er, er en beskrivelse af de basale funktioner i vildtkameraet. Vildtkameraer vil automatisk tage billeder eller video af vildt når en bevægelsessensor detekterer at der er vildt inden for vildtkameraets “synsfeldt”. På nær den passive infrarøde sensor (PIR), som i de fleste vildtkameraer svarer til dem man finder i tyverialarmer m.v. er andet elektronik i kameraet i fuldstændig dvaletilstand. Når PIR’en detekterer bevægelse “vækker” den resten af vildtkameraet og foranlediger hurtigt en række hændelser: lysniveauet bestemmes, og blitzen aktiveres om nødvendigt, kameralinsen fokuserer billedet og lukketiden bestemmes; Et eller flere billeder eller video optages, billeder eller video lagres på et hukommelseskort (SD kort) og kameraet går tilbage i dvaletilstand. Kameraets synsfelt og hvad det kan tage billeder eller video af bestemmes af en kombination af linse og typen af billedsensoren som modtager lys via linsen, lysniveauet (sol eller blitz) og trigger tiden (den tid der går fra bevægelse er detekteret indtil et billede tages). I dag tager de fleste farvebilleder eller video i dagslys og sort-hvide billeder om natten ved hjælp af en infra rød (og derved usynlig) blitz. De forskellige parametre som styrer vildtkameraets virkemåde kan programmeres via et eksternt brugerinterface på en computer eller direkte via en skærm på vildtkameraet. Nogle kameraer har en indbygget skærm hvor man kan gennemse de billeder eller video der er lagret på SD kortet.     

Hvorfor skal jeg købe et vildtkamera?

Vildtkameraer er lavet for at gøre livet lettere for jægeren. Hvis man ikke bor direkte på reviret er, det af gode grunde ikke muligt at overvåge reviret hele døgnet rundt og derved få kendskab til hvad der foregår på reviret. Selv om du bor på eller i nærheden af reviret vil et eller flere vildtkameraer lette tilværelsen. Vil du vide hvilke vildtarter der findes på reviret, er det dyr som står der fast eller kommer de forbi med mellemrum, vil du vurdere aldersfordeling, trofækvalitet m.v. er vildtkameraer en kæmpe fordel. Har du en vanskelig tilgængelig foderplads du gerne vil overvåge eller vil du fra afstand finde ud af hvornår vildsvinene normalt ankommer på foderpladsen, er vildtkameraet igen løsningen. For jægeren som driver regulering af skadevoldende vildt eller invasive arter ved fældefangst kan vildtkameraet også overvåge fælden og fortælle om der er gået dyr i fælden og evt. hvilken vildtart det drejer sig om.  Dette kræver naturligvis at vildtkameraet er i stand til at sende billeder eller videoer til din mobiltelefon.

Traditionelt vildtkamera vs. vildtkamera med mobilt sim kort

De traditionelle vildtkameraer lagrer billeder eller video på et indbygget SD kort, hvorimod vildtkameraer med mobiltelefon adgang er i stand til at sende billeder og video direkte til en mobiltelefon eller computer. Det sidste medfører den store fordel, at du ikke skal ud til kameraet for at aflæse billeder eller skifte SD kort, men kan få optagelserne når de optages. Har du langt til reviret, er det jo ikke sandsynligt, at du kommer forbi særlig tit og derved kan gå glip af vigtig information du kunne have draget nytte af hvis du havde fået billerne tidligere.  

Hvilket vildtkamera skal jeg vælge?

Hvilket jagt kamera skal du så vælge? Ja det kommer jo til en hvis grad an på hvad du vil bruge det til og hvor mange penge du vil bruge på det. Høj kvalitet koster normalt mere og du skal gøre op med dig selv om du har brug for et kamera med mobilt sim kort som er dyrere eller om det er tilstrækkeligt med et SD kort som tømmes manuelt med mellemrum. Leverandørens egen vurdering af kvaliteten og holdbarheden kan ofte aflæses på hvor lang garanti de er parat til at give på produktet. Garantien vil normalt være mellem 2 og 5 år. Skal kameraet kunne optage både billeder og video, skal det være i farve eller sort hvid. Vildtkameraer har endvidere en række funktioner og egenskaber som bør påvirke dig valg af dyr kamera og det vil blive gennemgået nærmere nedenfor.  

Vedligeholdelse af vildtkamera

Når man køber et vildtkamera tænker man normalt ikke på om det kræver vedligeholdelse – men det gør det. 

Nu har du jo allerede brugt tid på at undersøge og vælge det vildtkamera der passer til dit behov og det skulle jo gerne holde i mange år. For at sikre det er der hermed en række råd til vedligeholdelse af vildtkameraet. Vedligeholdelse af kameraet vil endvidere hjælpe dig med at forstå hvordan det virker og udnytte de funktioner det har. Jævnlig vedligeholdelse vil endvidere forlænge vildtkameraets levetid og du spare penge ved at undgå at skulle sende det til omkostningskrævende reparationer.

Et godt vedligeholdt jagt kamera vil også sikre at du får højkvalitets billeder som da kameraet var nyt. Ved jævnlig rengøring af linsen fjerner du støv og urenheder som kan hindre klare og tydelige billeder. Vedligeholdelse omfatter også opdatering af softwaren i vildtkameraet. Leverandørerne udsender ind imellem softwareopdateringer som kan forbedre kvaliteten af billeder og video.

På trods af at vildtkameraer normalt er ret robuste kræver de vedligeholdelse for at fungere optimalt. 

Før du tager dit vildtkamera med i felten er der et par ting du bør kontrollere:

  1. Kontroller at batterierne er gode og uden synlige skader. Kontroller, at de er fuldt opladede og at batterierne fungere som de skal. Hvis en af batterierne har synlige skader kan det betyde mistede fotomuligheder efter opsætning af kameraet. Brug så vidt muligt batterier af samme type. Nogle leverandører af vildtkameraer angiver at brug af forskellige batterityper kan medføre skader på kameraet som ikke kan repareres. 
  2. Vær opmærksom på om der er skadedyr og insekter inde i kamerahuset. Små insekter kan til tider finde vej ind i selve kameraet. De kan forårsage skader og kortslutninger af de elektriske kredsløb. Efter kontrol af den udvendige del af vildtkameraet bør du åbne og kontrollere at der ikke er trængt insekter ind i kameraet. Du kan forøge sikkerheden mod indtrængning af insekter ved at påføre kameraet eller opsætningsstedet noget insektgift. Brug noget der ikke lugter og derved kan forhindre andet vildt i at komme nær vildtkameraet.
  3. Kontroller dit SD kort. Som for batterierne anbefales det kun at bruge SD kort af samme type. Køb og installer kun SD kort med stor lagerkapacitet. Derudover bør du kontrollere at SD kortet ikke har været anvendt til andre ting og derved kan være i fare for at være inficeret med virus. Hvis du installerer et SD kort med virus, kan dette sprede sig til vildtkameraets software og forårsage skader på dette som ikke kan repareres. Test vildtkameraet og kontroller at billeder og video lagres på SD kortet så du ikke efterlader det i skoven og først bagefter opdager at der ikke er billeder på SD kortet. 
  4. Opdater software. Afhængig af typen og leverandøren af vildtkameraet kan det være nødvendigt at opdatere softwaren med mellemrum. Forældet software kan medføre forsinkelse af kameraet og funktionsfejl. Du kan normalt kontrollere om der er software opdateringer tilgængelige på leverandørens hjemmeside. Sådanne opdateringer er normalt gratis. 
  5. Invester i en kamerataske. De fleste jægere har en rygsæk eller taske hvor de putter al grej til jagten. Det kan ikke anbefales at blande dit jagt kamera med andet udstyr. Derimod er der tasker specielt til vildtkameraer som beskytter dem mod slag og ridser og derved forlænge levetiden af vildtkameraet. 
  6. Sørg for at vildtkameraet er tørt. Selv om vildtkameraer er lavet til at være vandtætte kan fugt dog på sigt beskadige dem. Undgå derfor at sætte vildtkameraet op i sumpede eller meget våde områder hvor det vil være udsat for konstant høj fugtighed.
  7. Hold linserne rene. Som andet optisk udstyr er det krævet at linserne holdes rene. Da vildtkameraet efterlades i naturen kan støv, pollen, frø sætte sig på kameralinsen og forstyrre billedkvaliteten eller i værste fald beskadige linsen. Du bør kontrollere leverandørens anbefalinger til hvordan linserne bør renses, da det kan variere fra leverandør til leverandør. Jævnlig rengøring af linserne vil sikre at du altid får så klare og tydelige billeder som muligt.
  8. Test vildtkameraet i felten. Vedligeholdelse af vildtkameraet inkluderer også, at du tester det i felten. Efter montage af vildtkameraet på den valgte placering kan du gå forbi kameraet et par gange og kontrollere at det tager billeder. Du kan med det samme kontrollere at billedkvalitet og synsfelt er som ønsket. 
  9. Når kameraet hentes hjem er det anbefalet at behandle det efter “udvendig til indvendig” metoden. Det betyder, at du starter med kontrollere vildtkameraet udvendigt. Kig efter udvendige ridser eller anden beskadigelse som kan indikere, at vildtkameraet har fået en skade. Hvis du allerede har en ide om, at der kan være et problem, vil det være lettere at reparere det efterfølgende. Du bør kigge efter tegn som: savl, bidmærker, ridser, buler og misfarvning. Ofte vil de stropper der holder vildtkameraet ikke holde så længe som selve vildtkameraet. Udskift dem derfor hvis de har tegn på beskadigelse eller er ved at blive møre. 
  10. Bring dit vildtkamera til en professionel. Det er normalt ikke et gør det selv arbejde, hvis dit jagt kamera har fået skader eller ikke virker efter hensigten. Forsøg på selv at reparere dit dyr kamera kan forårsage mere skade end gavn. Bring det i stedet til en professionel som har erfaring i reparation af den slags udstyr.
  11. Formater dit SD kort. Når du bringer vildtkameraet hjem, bør du formatere SD kortet inden du tager det med i felten igen. Efter overførsel af billeder og / eller video til din computer, bør SD kortet formateres så det igen er klar til at lagre nye billeder inden det bringes tilbage i felten. 
  12. Opbevar ikke batterier i vildtkameraet når det ikke er i brug. Når kameraet ikke er i brug bør du fjerne batterierne. Især hvis det er udenfor sæsonen hvor du ikke planlægger at anvende vildtkameraet i en længere periode. Dette vil forhindre rust og korrosion i batterikassen ligesom du undgår at et utæt batteri ødelægger vildtkameraet. 
  13. Rengør vildtkameraet. Gør det til en vane at rengøre dit vildtkamera hvis du ønsker at det holder længe. Det er sandsynligt at støv, pollen og andet over tid trænger ind i kameraet hvor det kan forårsage skader. Rengør det derfor forsigtigt med en fugtig klud. Vær særlig opmærksom på de små hjørner og sprækker hvor skidtet har tendens til at akkumulere sig. Kontroller at slidsen til SD kortet og batteriboksen er helt tørre. Vand i disse steder vil forårsage beskadigelse af vildtkameraet. Ved længere tids opbevaring bør du sikre at dette sker på et tørt sted da du ellers risikere at vildtkameraet bliver jordslået. 
  14. Hold dit vildtkamera under jævnlig observation. Kontroller dit dyr kamera mindst et par gange om måneden om muligt. Herved kan du med det samme opdage hvis vildtkameraet er blevet beskadiget og du kan tage hånd om det med det samme, så det ikke udvikler sig til en skade som ikke kan repareres. 
  15. Opbevar dit vildtkamera rigtigt. Hvis du ikke ønsker at bruge dit jagt kamera i en længere periode, bør du opbevare det korrekt. Hvis du har købt en taske til kameraet opbevares det bedst i den, men i god afstand fra andet elektronisk udstyr som kan udsende elektromagnetisk stråling. Dette kan forårsage skade i kameraet. Sørg også for at vildtkameraet opbevares tørt. 

Ved at følge ovenstående simple råd slipper du at skulle investere i nyt dyr kamera hver sæson og du vil kunne have glæde af det i mange år.    

Regler for vildtkamera

Selv om det ikke kræver tilladelse at opsætte et vildtkamera, er der dog visse regler og love man skal respektere. Loven om TV-overvågning fastlægger i hvilke områder og under hvilke omstændigheder private må foretage TV-overvågning. Lovens §1 siger, at “Private må ikke foretage TV-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område som benyttes til almindelig færdsel”. Man må derfor ikke opsætte TV-overvågning i områder hvor offentligheden har adgang. 

Kapitel 4 i bekendtgørelsen om naturbeskyttelse siger i §23 “Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold…..” Denne formulering betyder at offentligheden har adgang til færdsel i samtlige skove i Danmark – både offentlige og private skove. Dog med de undtagelser bekendtgørelsen angiver. 

Skove ejet af Skov- og Naturstyrelsen er som udgangspunkt åbne for færdsel døgnet rundt. Færdsel er tilladt på veje og stier. Såfremt der ikke er hegn er det endvidere tilladt at færdes udenfor veje og stier. Selv om du har har jagtretten i en offentlig skov, må du altså ikke opsætte vildtkameraer i skoven da offentligheden som udgangspunkt har adgang overalt. 

Det er lidt anderledes i private skove. Her har offentligheden også adgang til færdsel, men kun på veje og stier og kun kl. 06.00 til solnedgang. Offentligheden må endvidere ikke tage ophold nærmere end 150 m fra bygninger.

Har du jagtretten i en privat skov, må du altså godt sætte vildtkameraer op, forudsat at de er sat op på en måde så de ikke overvåger veje og stier (hvor der jo er offentlig adgang). Selv om opsætning af vildtkameraer ikke kræver tilladelse, kan det være en god idé at forhøre sig hos det lokale politi hvis man er i tvivl om placeringen er i orden.

Valg af vildtkamera

Typer

Der er flere ting du bør overveje før du køber vildtkameraer. Ud over ting såsom bevægelsessensor, opløsning, fokusering, skarphed, pixels m.v. er der flere typer af vildtkameraer du bør tage med i overvejelserne.  

Cellular vildtkamera

Cellulare vildtkameraer optager billeder og videresender dem til din mobiltelefon. Denne type kræver et mobilt sim kort som indsættes i kameraet som bruger det på tilsvarende måde som mobiltelefonen. De fleste af disse anvender GSM netværk og du skal købe en datapakke til sim kortet. Vildtkameraet optager billeder når en bevægelsessensor detekterer bevægelse indenfor sensorens rækkevidde. Vildtkameraet er normalt let at bruge og installere. 

Fordele:

  • Kompakt design som kan anvendes både indendørs og udendørs;
  • De er mobile og kan let flyttes fra sted til sted;
  • Neutrale og vel camouflerede i skoven;

Ulemper:

  • Den største ulempe ved denne type vildtkamera er, at de bruger batterier. Når du køber sådan et kamera bør du vælge et med batteriindikator. Kontroller endvidere hvor lang batteritid vildtkameraet har;
  • Sim kortet har brug for netværk. Hvis der ikke er netværksdækning hvor du vil anvende vildtkameraet, kan kameraet ikke transmittere billederne.
  • Vildtkameraet kan hackes via internettet forbundet til vildtkameraet via telefonen. Det kan dog undgås ved normale forholdsregler mod hacking.    

Bevægelsesaktiveret vildtkamera

Bevægelsesaktiverede kameraer er ideelle for overvågning af vildtet på steder hvor du ønsker minimum menneskelig tilstedeværelse. Det er “installer og glem” kameraer til fotografering af vildt. Når man tager billeder af ting i bevægelse er der kun et begrænset vindue til at tage billedet og det kræver nøjagtig timing. Begge ting opnås med bevægelsesaktiverede kameraer.

Fordele:

  • Kan installeres på vanskeligt tilgængelige steder;
  • Kameraet detekterer kun bevægelse indenfor en bestemt afstand. Forstyrrende bevægelser udenfor detekterings afstanden vil ikke udløse kameraet.

Ulemper:

  • Følsomhed og detekteringsafstand er ting du bør kontrollere inden du køber. Hvis en af disse funktioner ikke er tilstrækkelig, vil vildtkameraet ikke virke efter hensigten.

Trådløse Wi-fi kameraer

Trådløse Wi-fi kameraer har en indbygget sender som sender billederne via det trådløse netværk. Du skal vælge et trådløst netværk på telefonen og forbinde vildtkameraet med mobiltelefonen. Når kameraet først er korrekt sat op, er det meget brugervenligt. 

Fordele:

  • Simpelt at installere og brugervenligt:
  • Billeder kan deles via Wi-fi netværket uden brug af memory kort m.v.;
  • Let at skjule men udendørs anvendelse er tvivlsomt. 

Ulemper:

  • Den største ulempe ved denne type kamera er, at det ikke er egnet til udendørsbrug. 
  • Transmission af billeder kræver at der er Wi-fi til rådighed. Hvis du er udenfor netværkets rækkevidde, virker billedtransmissionen ikke. 
  • Da kameraet er forbundet til internettet kan det også være udsat for hacking. 
  • Ikke egnet til ensomme lokationer uden netværksdækning. 

Infrarøde kameraer

Infrarøde kameraer er egnede hvor til overvågning af primært nataktive vildtarter. Til brug både nat og dag er infrarøde kameraer meget velegnede. Kameraerne har stor opløsning og vil give gode skarpe billeder om natten. De er forsynet med en lyssensor som automatisk tænder og slukker for den infrarøde funktion. 

Fordele:

  • Let at installere og brugervenlige funktioner;
  • Robuste;

Ulemper:

  • Høj pris;
  • Hvis kameraet installeres i nærheden af reflekterende overflader kan man risikere, at lyset reflekteres tilbage til kameralinsen så billedet blot fremstår som en lysplet.  

Vildtkameraer med blitz

Vildtkameraer med blitz er lavet til at være i stand til at tage billeder af vildtet om natten. Kameraet har en lysføler som automatisk tænder for blitzen når lysforholdene er for dårlige. 

Fordele:

  • Let at installere og bruge;
  • Lette at flytte rundt mellem forskellige placeringer;
  • Meget god billedkvalitet og zoom funktioner er normalt også til rådighed i denne type kameraer;

Ulemper:

  • Kameraets største fordel er også den største ulempe – nemlig blitzen. Hvis blitzen konstant aktiveres kan det skræmme vildtet;
  • Når blitzen tændes, kan nogle kameraer lave støj som også skræmmer vildtet. 

Med hensyn til blitz skal man dog være opmærksom på, at der findes forskellige typer. 

No-glow blitz

Denne type er forsynet med “sort LED” som er usynlige for både mennesker og dyr. Billeder taget ved hjælp af no-glow blitz vil være sort-hvide. Dette er en af favorit typerne når vi taler om jagt kamera med blitz da de kan tage billeder om natten uden at blive opdaget af vildtet. Man skal dog være opmærksom på, at blitzens rækkevidde ikke er helt på højde med de andre typer, men dette er normalt ikke noget større problem.

Low-glow blitz

Denne type af blitz vil være svagt synlig og normalt med et rødligt skær. Biller optaget om natten vil også være sort-hvide og er et udmærket alternativ til no-glow blitz. 

Hvid blitz

Denne type af blitz vil udsende hvidt lys som en normal kamera blitz. Fordelen er, at vildtkameraet vil optage farvebilleder både nat og dag. Ulempen er, at blitzen vil skræmme vildtet.  

Materialer

Hjertet i et vildtkamera er uden diskussion den passive infrarøde sensor (PIR). Sensoren detektere ændringer i infrarød stråling eller refleksion forårsaget af bevægelse eller ændring af varme fra levende objekter. 

Selve sensoren indeholder en infrarød sensor som normalt er monteret i en metalboks monteret direkte på kameraets printkort. Sensor elementet er lavet af et materiale som er følsomt for infrarød stråling og er placeret bag optiske filtre eller “vinduer” som tillader sensoren at “se” en bestemt afstand som normalt betegnes kameraets detektions afstand.  Mængden af infrarød stråling som detekteres gennem hvert vindue sammenlignes og opfattes af kameraet som omgivelsesstrålingen. Når strålingen gennem samtlige vinduer er ens vil kameraet forblive i “dvale” tilstand. Når kameraet opfatter ændring i den infrarøde stråling i et element sammenlignet med de andre forårsaget af bevægelse eller varme igangsættes en “trigger” funktion. En sådan ændring i den infrarøde stråling kaldes også dynamisk infrarød stråling. 

PIR sensorer er relativt simple, men bliver mere komplicerede når Fresnel linser (en flad linse lavet af centrerede linser som reducerer sfæriske forstyrrelser) er tilføjet systemet. Du har sikkert lagt mærke til et lille sort og afrundet stykke plast på dit dyr kamera som til tider kaldes PIR sensoren. Selv om PIR sensoren sidder inde bag denne linse, er den rette betegnelse dog Fresnel linsen. På bagsiden af det kurvede plast er placeret et kompliceret mønster af Fresnel linser. Fresnel linserne har to funktioner. At koncentrere lyset for at give større rækkevidde og at opdele deteksionsområdet i flere meget bredere zoner end to simple rektangulære vinduer vil give mulighed for. Hver facet i Fresnel linsen udgør forskellige deteksionområder mens de arbejder sammen med selve PIR sensoren. Design og layout af Fresnel linsen betyder alt i relation til vinklen på deteksionsområdet og kameraets evne til at detektere vildtet.

Funktioner

Vildtkameraer har forskellige funktioner som er nyttige at kende inden man bestemmer sig for type og model. De gængse funktioner vil blive gennemgået i det følgende. 

Timelapse

Timelapse betyder at vildtkameraet kan indstilles til at tage billeder med forprogrammerede intervaller f.eks. fra 1 minute til en 1 times intervaller. Med denne funktion kan du “koge” hele dagens aktivitet ned til minutter. Nogle vildtkameraer har to tidsintervaller så du kan aktivere timelapse funktionen til at være aktiv f.eks. omkring solopgang og solnedgang. Timelapse funktionen kan undertiden kombineres med den almindelige bevægelsesføler så man ikke går glip aktivitet mellem de forprogrammerede billeder.  

IR-dioder

Som allerede berørt, kan man få vildtkameraer med infrarøde dioder som usynligt for mennesker og vildt oplyser synsfeltet hvorved man får mulighed for meget skarpe og tydelige billeder om natten. 

Photo burst

Med et jagt kamera med Burst funktion, er der mulighed for at optage et forudprogrammeret antal billeder når kameraet bliver aktiveret. Når et dyr bevæger sig ind i detektions zonen kan kameraet således programmeres til f.eks. at tage 3 billeder inden sensoren resettes, så man ser hele sekvensen når dyret bevæger sig forbi. Denne funktion er velegnet hvor kameraet er opsat ved en veksel men dit SD kort vil ret hurtigt blive fyldt op hvis kameraet er opsat ved en foderplads.

Hukommelse

Billeder og specielt video optager jo en plads på SD kortet. Man kan derfor være fristet til at købe det største SD man har råd til eller kan få. Her skal man dog være opmærksom på filstrukturen kan være forskellig med SD kort med forskellig kapacitet. Vildtkameraet kan f.eks. begrænse størrelsen af SD kortet til 16 GB. Hvis du ønsker at optage meget video er det derfor en god ide at gå efter et dyr kamera som understøttet SD kort med stor kapacitet. 

Pixels

Selv om antallet af pixel siger noget om hvor god opløsningen af billedet er skal du ikke nødvendigvis gå efter kameraet med størst antal pixel. Det er der to grunde til. For det første passer det sikkert ikke at kameraet optager med de angivne antal pixel, men baserer billedet på, at kameraet selv tilføjer pigmenter baseret på interpolation af det rå billede. For det andet er det ikke ikke nødvendigt med ekstrem høj opløsning for at være i stand til at overvåge og vurdere vildt.  

Opløsning og billedkvalitet

Lad dig ikke narre af angivelsen af pixel. Som nævnt ovenfor kan det angivne antal pixel være kunstigt inflateret. Bedøm derfor billedernes kvalitet med hensyn til skarphed og opløsning ved sammenligning af billeder taget med de forskellige kameraer. 

Batterier

De største faldgruber når det kommer til vildtkameraer er batterilevetid og kapaciteten på SD kortet. Nogle leverandører af vildtkameraer siger, at batterierne holder i op til et år, men ikke alle holder hvad de lover. Meget lange batterilevetider er typisk opgivet ved kameaet i konstant dvaletilstand som altså ikke tager hensyn til at der også tages billeder. Nogle holder så kort som en måned afhængig af hvor meget aktivitet der har været ved kameraet. Undersøg derfor markedet inden og gå efter kameraer fra troværdige leverandører med gode anmeldelser.   

Batteritypen har også indflydelse på batterilevetiden. Lithium batterier vil holde kapaciteten længere i koldt vejr og kan forbedre blitzens rækkevidde. Lithium batterier kan derfor være en god investering selv om de er dyrere end andre batterier.

Genopladelige Nikkel Metal Hydride batterier kan også anvendes og har naturligvis den fordel at de kan genanvendes igen og igen.  

Sprog

Det er en stor hjælp og forbedre brugervenligheden hvis vildtkameraet kan sættes op til at kommunikere i et sprog du forstår. De fleste vildtkameraer har mulighed for at vælge mellem flere sprog, men ikke alle kan dansk. 

Triggertid

Triggertid er den tid det tager fra PID’en føler en bevægelse til et billede er taget. Er vildtkameraet placeret ved en veksel er lav triggertiden af væsentlig betydning, da bukken ved for høj triggertid kan have bevæget sig ud af billedet inden det kan optages. Er vildtkameraet derimod placeret ved en foderplads hvor dyrene normalt opholder sig i længere tid af gangen, har triggertiden ikke så stor betydning. 

De hurtigste vildtkameraer kan have en triggertid så lave som under 0,1 sekunder, mens de langsomste kan have triggertider helt op til 1,3 sekunder. 

Solpanel

Det er idag muligt at købe vildtkameraer med genopladelige batterier og et lille solpanel som kan sikre at kameraet ikke løber tør for strøm. Det er jo ærgerligt at finde sit vildtkamera tørt for strøm, da man så kan have mistet gode fotomuligheder.  Det er en betingelse at vildtkameraet er placeret hvor solen kan nå solpanelet for at få glæde af dette. Solpanelet kan derfor medføre nogle begrænsninger i placeringen af vildtkameraet. 

Design & camouflage

Det kan være en fordel at købe et vildtkamera som er godt camoufleret og falder godt ind i omgivelserne. Ikke så meget for vildtets skyld, men mere fordi der er flere eksempler på, at vildtkameraer er blevet stjålet. 

Pris

Hvad koster sådan et vildtkamera så. De mest simple vildtkameraer kan ofte findes på tilbud til omkring 600 – 800 kr mens de dyreste mest avancerede modeller til 4G netværk m.v. nemt løber op i omkring 4.000 kr.

5 tips til brug af vildtkamera

I det følgende skal jeg nævne nogle tips til placering og brug af vildtkameraer som kan forbedre dine oplevelser med brug af vildtkameraer.

Tip 1: Tegn på vildt

Placer vildtkameraet hvor du har set tegn på aktivitet af vildtet. Det kan være ved markeringer, ved veksler, langs vandløb eller andre ledelinier i terrænet.

Tip 2: Find en stabil position

Find et stabilt sted til vildtkameraet. Det kan f.eks. være en træstamme af en vis tykkelse (omkring 25 cm) så stammen ikke svajer i vinden og derved tage billeder forårsaget af det. 

Tip 3: Nær føde eller vand

Ret vildtkameraet mod en fødekilde eller vand hvor vildtet forventes at esse eller drikke. Ret dog ikke kameraet mod selve vandspejlet idet vandets bevægelser kan få kameraet til at føle en bevægelse som udløser utilsigtede billeder.

Tip 4: Sol

Ret ikke vildtkameraet i retning af den opgående eller nedgående sol. Det vil udløse den varme sensitive PIR og forårsage utilsigtede billeder. 

Tip 5: Den rette højde

Placer vildtkameraet i en højde som passer til den vildtart du ønsker at overvåge. For hjortevildt vil en placering omkring 1 m over jorden være passende.

Vildtkamera mærker

Der findes et utal af mærker og typer når det kommer til vildtkameraer. Nogle af de mest populære er nævnt nedenfor, men jeg skal gøre opmærksom på at der sagtens kan være flere gode mærker end nævnt nedenfor og rækkefølgen er ikke et udtryk for om det ene vildtkamera er bedre end et efterfølgende. 

Bresser

Vildtkameraer af god kvalitet med 5 års garanti. Kameraerne fra Bresser har ikke den højeste opløsning, men for det meste helt tilstrækkeligt til almindelig vildt overvågning. Absolut rimelige priser matcher funktion og kvalitet. 

Spypoint

Spypoint leverer højkvalitets vildtkameraer med masser af funktioner og lang rækkevidde op til 25m. 

Burrel

Vildtkameraer til transmission af billeder via 2, 3 eller 4G netværk (valgfrit). Kameraerne har 2-vejs kommunikation så man kan ændre opsætningen uden at være i nærheden af kameraet. Sender højkvalitets billeder og video direkte hjem til mobilen.

Bolyguard

Vildtkameraer med høj opløselighed i både billede og video. Kan normalt købes til absolut rimelige priser, men udvalget fra Bolyguard er stort og der er flere valgmuligheder med hensyn til funktioner og pris.

Hunter

Hunter kan levere flere typer vildtkameraer. Både til opsamling på SD kort som skal tømmes manuelt og med mulighed for mobil kommunikation. brugervenlige vildtkameraer med høj opløsning i relation til pris.

Hvad siger undersøgelser om vildtkameraer?

Andrew E. Bowkett, Francesco Rovero og Andrew A. Marshall beskriver i en videnskabelig undersøgelse om skovantilopers udbredelse og levevis i Tanzania, hvordan de har opnået data fra disse sky og sjældent sete antiloper ved hjælp af vildtkameraer. Det ville ikke have været muligt at få et overblik over antal og udbredelsesområde, uden brug af vildtkameraer. 

P. D. Meek og A. Pittet beskriver ved hjælp af verdensomfattende undersøgelser hvilke vildtkameraer der egner sig bedst til undersøgelse af vildtbestande og deres levevis. Undersøgelsens formål er at kunne specificere de optimale typer af funktioner af vildtkameraer til dette formål.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvilket vildtkamera er bedst i test?

Vi har lavet en omfattende test og kåret de 5 bedste vildtkameraer. Se testvinderne i artiklen.

Hvordan tester vi?

Vi har vurderet hvert vildtkamera ud fra følgende parametre: materialer, funktioner, brugervenlighed og design.

Hvad koster et vildtkamera?

Prisen for vildtkameraer afhænger af en række variabler. I artiklen kan du blive klogere på priser, og hvilke variabler der dikterer dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj