Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

En flot film om buejagt efter råvildt med intense jagtscener og smukke naturoptagelser. Ved flere af scenerne fik jeg ”bukkefeber” fornemmelse.

Det fremgår på coveret, at “Buefeber” er dedikeret til at vække passionen for buejagt samt respekten for vildtet og naturen. Og det er præcis hvad filmen gør. Filmen har fokus på buejagten, vildtet og naturoplevelserne og det hele foregår i et roligt tempo, hvor alle nuancer belyses. Slowmotionoptagelser er med til at fremhæve scenerne og vise, hvor pilene ramme – eller ikke rammer – og dermed lykkes det at få flere detajler med i skudøjeblikket.

Filmen henvender sig til jægere, som nyder vildtet og være tæt på naturen. Den er ikke en guidefilm til buejagt, eller til dem som vil se mange drab efter hinanden.

”Buefeber” er når buejagt er bedst. En lykkelig buejæger over sin lille knop, kammeratskabet, smukke jagtoplevelser med detaljer i skudscenerne og selvfølgelig flotte billeder af råvildtet.

Musikken er ind imellem lidt for bombastisk i forhold til scenerne, men jagtscener er med autentisk lyd.

Alt i alt en flot film som kan anbefales.

Filmen er produceret af Dennis Paulsen fra DKWAI og kan købes her.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.