Her er lige en lille historie fra New Zealands vildmark. Jeg havde fået besøg af min far og min lillebror og vi skulle selvfølgelig på jagt. Jeg havde lovet far at han måtte prøve at skyde en vildvædder da jagten på disse er meget spændende. Vildfår er lige så sky som råvildt, for at sammenligne dem med en dansk vildt art.

Vi kørte ud til et område hvor jeg flere gange har set vildfår og jeg håber på at der i dag efter de sidste 2 dages regn er vildfår at finde på de åbne græsarealer uden for skovene på området. Da vi kommer ud til området omkring middags tid er der intet at se. Vi vælger imidlertidig at køre et andet sted hen og prøve lykken men heller ikke her er der noget at se. Jeg opgiver det lidt da klokken nu er 1 og fårene altid plejer at være ude på dette tidspunkt på dagen for at varme sig i solens stråler.

På vejen tilbage kommer vi forbi det første sted igen og jeg slukker øjeblikkelig bilen. 800 meter ude er der en brun og en hvid plet på marken. Jeg undersøger dem nøje og konstatere at det er 2 væddere og at den ene er en rigtig god en. Jeg ligger en slagplan da vinden er meget dårlig. Vi er derfor nødt til at køre en omvej til stykket og prøve at snige os ind på vædderne fra den fjerne side da der er 25 paradis ænder på marken sammen med vædderne. Hvis disse ser skyggen af en mand skriger de deres varsels skrig som ville få de to rams til at tage af ind i skoven igen.

Da jeg starter bilen letter den ene vædder hovedet og løber nogle meter frem. Jeg begynder at køre som om at jeg har været her hele tiden men han har alligvel anet uråd og tripper lidt rundt men da vi er så langt væk vælger han alligevel at esse igen efter nogle minutter. Vi er nu nået frem til der hvor vi kan parkere bilen ude af synsfelt for de to væddere og begynder den lange pürsch. Efter 2 km kommer vi til det hvor jeg mener at de to rams vil befinde sig, så vi sniger os op til den lysning vi kan se. Jeg får placeret far så han kan komme til at skyde fra en sidene skydestilling med fast anlæg på et træ da skudet er på 224 meter. Jeg siger at han skal skyde og repetere hurtigt igen da chancen for at den anden vædder vil komme denne vej er stor. Bang, og den første vædder går til jorden med et brag. Godt skudt siger jeg. Jeg kan stadig ikke se den anden vædder, men lige pludselig kommer han til syne over bakketoppen og kommer lige ned mod os jeg siger til far er du klar? Ja siger han. Jeg bræer 2 gange og vædderen stopper op på 22 meters afstand og far skyder ham med en perfekt kugle.

Sikke en dag og sikke en pürsch. Den gamle er meget glad og det samme er jeg da chancen for at man kan skyde 2 væddere på samme sted er meget lille så er det jo en fantastisk dag.

Det viste sig at de to væddere begge var rigtig gode trofæer.