D. 27/6 2010.

Som det ses på billedet var det en flot morgen, jeg holdt i bilen et stykke fra skoven (t.h. i billedet) og fik min morgenkaffe, og et par tebirkes som stadigvæk var lune. Jeg havde nogle gange haft kontakt med en buk, men han gik altid godt dækket, og jeg havde kun set ham i glimt, havde dog set at der var tre ender på den ene stang, så altså mindst en ulige seks-ender.

Sidst jeg var her havde jeg fundet den veksel han benyttede, den gik gennem noget ungskov ca. 20 meter i bredden, så kom den lysning, som jeg hver gang havde set ham i, men ikke kunne skyde til fra tårnet, lysningen var ca. 50 x 80 meter med en bakke i den ene ende, vinden var perfekt og kunne jeg komme ind og ligge på bakken ville der være fint kuglefang i stort set hele lysningen, jeg vidste jo at jeg kunne risikere at støde på bukken på vej ind, og ventede derfor til efter solopgang så jeg måtte skyde hvis det skulle ske.

Pürschen startede, og efter kort tid var jeg ved ungskoven, som det første stykke lå helt op til et stykke med graner, pludseligt var der noget der puslede imellem træerne, og fik øje på et af de unge træer, der fik “en ordentlig omgang” max. 15 meter fra mig, pga. bevoksningen imellem træerne kunne jeg ikke se bukken, men kunne nu høre ham pruste under sit “hårde arbejde… nu skulle der tænkes hurtigt, jeg kunne ikke pürsche viddere til vekslen og komme den vej ind da vinden så ville være forkert, min plan blev at provokere/lokke ham ud på det spor jeg fulgte, vekslen var 25-30 meter fremme, og jeg regnede med at det var den han ville følge hvis det skulle lykkes, skydestokken blev stillet op riflen lagt på plads, pegende lige imod vekslen, med min frie hånd tog jeg fat i et træ, og prøvede at efterligne de rystelser som bukkens træ fik, samtidigt skrabede jeg lidt med foden i jorden, der blev helt stille men 15 sekunder efter ruskede træet om muligt endnu voldsommere derinde, dette gentog sig 8-10 gange, så havde bukken fået nok og efter en af hans små pauser, stormede han nu igennem den tætte bevoksning DIREKTE imod mig, jeg nåede intet før han stod 3 meter fra mig, jeg var en smule chokkeret, og stod som en sten og stirrede på ham, riflen pegede 45 grader i den anden retning, og han stod jo også spidst på, efter hvad der føltes som timer “BØVEDE” han engang, og sprang så tilbage af “den ny-lavede veksel”…

Pulsen var helt oppe, jeg har engang på en driv-jagt fået en rå med fuld fart lige ind i siden, og den slog ok hårdt, et øjeblik havde jeg troet det skulle ske igen, denne gang var der jo bare horn i panden på dyret, jeg satte mig op ad et træ og røg en smøg, for at falde til ro og tænke det hele igennem, at gå ind i lysningen var der jo nok ikke meget ide i nu, så jeg valgte det sædvanlige tårn, måske kom han den vej tilbage senere på dagen.

Godt på plads, kunne jeg ikke lade være med at skrive til nogle af kammeraterne om oplevelsen, og en af dem mente også at kende bukken, han havde set en ulige seks-ender i lysningen et par gange før bukke-jagten. Udover en hare så jeg ikke meget de næste timer, så fik jeg pludseligt øje på en “plet” ca. 100 meter ude, som ikke var der for lidt siden, i kikkerten kunne jeg tydeligt se snuden af et stykke råvildt der sad i skovbunden, og med riflen klar, kom butollo-kaldet i brug og efter et par piv rejste dyret sig, jeg kunne nu se at det var en rå som langsomt bevægede sig ned imod mig, riflen blev skiftet ud med kameraet før jeg brugte kaldet igen, nu satte hun farten lidt op og jeg begyndte at filme, jeg fik hende lokket helt hen til tårnet, hvor hun nu stod og spejdede ud i skovbunden, efter lidt tid sprang hun væk igen, og et stykke derfra fandt hun hvad hun søgte… sine to lam, de digede og blev puslet om før hun igen forsvandt, jeg fik nogle billeder men kunne med mit kamera ikke filme på den afstand, lammene gik lidt rundt på egen hånd, og satte sig så ude af syne.

Det blev ikke til en buk denne dag, men til gengæld nogle kæmpe-oplevelser, det der med at lokke dyrene havde jeg ikke haft held med før, og idag havde det fungeret to gange (endda lidt voldsomt med bukken). Jeg så ikke bukken igen, på bukke-jagten, og om det var ham jeg skød i november kan jeg ikke sige, men det var i samme område, og en ulige seks-ender dog med en lille tredje sprosse på højre stang, så om det så kaldes en seks-ender er der delte meninger om, kammeraten som havde set opsatsen rigtigt i foråret mener sagtens at det kan være den, og det er jo en sjov tanke.

En rigtigt fed jagt-dag hvor det var kameraet der blev “skudt” med, og jeg har dermed en masse “trofæer” at kigge på.