Register
A password will be e-mailed to you.

Vildsvinejagt i Sverige

Fora Jagt i udlandet Vildsvinejagt i Sverige
Fora Jagt i udlandet Vildsvinejagt i Sverige
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10676
    Anders
    1 Indlæg

    Gode råd til vildsvinejagt i Sverige søges. Jeg er nyjæger fra i år, og har endnu ikke nedlagt noget med riflen. Andet end prøven selvfølgelig. Har været på råvildtjagt men altså ikke skudt noget endnu. Skal skyde fra tårn og jeg regner med aften/nat jagt. Kan se mange bruger lys osv., men kan man lyse på dem uden at de stikker af? Bare for info skyder jeg med Weather Vanguard kal. 308w og har købt Winchester Bonded Max kugler. Gode råd modtages og jeg ved at jeg skal have tøj på til kulden

    #11002
    dan.k.hansen.9
    1 Indlæg

    Spændende jagtform.

    Umiddelbart måske også lidt for spændende når man er ” helt ny” Jagtformen er temmelig krævende når man tager i betragtning at du aldrig har skudt til levende vildt før. specielt i mørke.. Grisene er enormt sky så selvom du formentligt kommer til at sidde i forbindelse med en foderplads så stiller det store krav til jægeren og at denne kan forholde sig i ro..

    Med hensyn til lyset, så er det ikke tilladt at anvende lys på riflen i forbindelse med selve jagten. Lyset MÅ KUN ANVENDES I FORBINDELSE MED EFTERSØGNING og det er i denne forbindelse ifølge min overbevisning helt uundværligt. Jeg er ikke 100% inde i lovgivningen, men jeg er faktisk ikke engang sikker på at lyset må være påmonteret under jagten. I tilfælde af at du afmonterer lygten under selve jagten så skal du være opmærksom på hvilken type lygtemontage du anvender. De montager der sidder på selve piben gør at du flytter træfpunktet betydeligt. Derfor vil jeg anbefale du vælger en af de montager, der er monteret på selve kikkerten i stedet. Så kan du af og påmontere som du lyster uden at påvirke træfpunktet. Derudover skal du sætte dig godt ind i grisens anatomi. skuddene skal, som oftes, afgives efter solnedgang så du skyder til en siluet. Sidst men ikke mindt skal du sørge for grundigt at se på billeder af grisene så du kan kende forskel på so og keiler. Det er ikke ret mange steder du må have lov at skyde soen og det kan være vanskeligt at skelne imellem netop disse to.

    #11003
    J.A.Jensen
    54 Indlæg

    Hej. Jeg har selv kun skudt et vildsvin, jeg kender ikke noget til det med lyset, men et råd jeg dengang havde fået, var at sætte kuglen lidt højt, så ville grisen blive på stedet… og det virkede… men har altså kun prøvet det den ene gang.

    Husk at kødet skal tjekkes for trikiner.

    Knæk og bræk.

    #11004
    Vildtplejerådgiver
    22 Indlæg

    Hej Anders

    Jeg har jaget meget i Sverige, og fået mange gode oplevelser hos vore naboer, inklusive en del vildsvin. Som Dan skriver er det nok ikke lige mørkejagt på vildsvin man skal starte med hvis man ikke har lidt erfaring med riffeljagt i Sverige. Det jeg vil anbefale dig at gøre, er at tage derop sammen med nogle der har lidt erfaring de første gange, jeg har netop i år haft en ung jæger med til Sverige, hvor han på første tur fik en flot buk, og her for 14 dage siden skød han sit første vildsvin i 16 grader frost, kl. 20.30 om aftenen, Der var mange spørgsmål undervejs, og jeg er sikker på at det han havde en med som vidste noget om det, gjorde det til en meget stor oplevelse.

    Det er ikke det bare pjat at fise rundt i en mørk skov i Sverige, og skyde efter vildsvin.

    Jeg ved at der er andre “gamle” end mig, som tit tager til Sverige og skyder svin, og at de tit gerne hjælper en ny igang, så det er bare om at søge efter en kammerat her på siden, eller på andre medier.

    Ellers tror jeg nok vi laver en tur mere i strten af det nye år, hvor vi holder drivjagt om dagen, og sidder på anstand morgen og aften…. det kunne jo være du kunne “snige” dig med der.

    Knæk og Bræk

    #11005
    Mannlicher og mig
    1 Indlæg

    Jeg ville ikke råde en nyjæger til at tage alene ud en mørk nat for at skyde et vildsvin, men har du nogen mere erfarne med, synes jeg ikke det er et værre sted at starte end så meget andet.

    Det svære er efter min mening især, at en anskudt gris skal regnes for livsfarlig, og at det om natten faktisk kan være svært at konstatere, om grisen er død – eller bare ligger og lurer – godt sur i skralden (de blir’ sgu’ så nærtagende, når man skyder på dem!).

    En natlig eftersøgning efter anskudt gris er ikke noget man gør alene, og slet ikke som nyjæger.

    Mht. til lys, så er det rigtigt, at man ikke må have monteret lys på riflen under jagten, men først i en evt. eftersøgningssituation – og svenskerne tar’ oftest deres regler meget alvorligt.

    For få år siden blev det dog tilladt, at have fast monteret lys på Åtelpladsen. I mit jaktlag i Skåne er lygterne forbundet med ledninger op til tårnet, hvor der så kan tilsluttes et batteri – og vupti – åtelpladsen ler belyst med et svagt grønt lys, som tilsyneladende ikke genererer grisene(ikke endnu i hvert fald). Lyset er tilstrækkeligt til at uidentificere de enkelte dyr og skyde uden et belyst kikkertsigte.

    Selv uden kunstig belysning kommer man dog rigtig langt med en god sigtekikkert, bare der er lidt stjerner eller måne – det er om natten, at man for alvor kan se forskellen på en dyr og en mere ordinær kikkert. Om natten uden kusntig belysning kan det være rart at have et belyst trådkors. Det oplyser ikke målet, men at man kan se trådkorset på den mørke baggrund.

    Sne på jorden gør det meget nemmere, og i mangel på det, kan man strø halm ud.

    Fuldmåne er ideelt mht at se (næsten som , men grisene er ikke dummere, end at de på en stjerneklar nat med fuldmåne også er meget mere forsigtige.

    Knæk og bræk

    #11006
    ukejser
    4 Indlæg

    Jeg har monteret en lys- og bevægelsesføler, et batteri og nogle led lamper på min jagtplads. Når svinene nærmer sig tænder lyset. Det kan stadig være svært at se om det er naboens hund, så det gælder om at være HELT sikker. De er ligeglade med lyset, de ser elendigt, men deres næse og ører er effektive. Altså vind i ansigtet og stille. Skyd primært de små, så risikerer du ikke at ramme soen. Jeg har hørt at de ledes af en hun og at det er fatalt for flokken, hvis hun dræbes udover det selvfølgelig er skidt hvis hun har unger.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj