Register
A password will be e-mailed to you.

Snepper

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10664
    Morten Nielsen
    10 Indlæg

    Efter at have læst artiklen om sneppejagt, tænkte jeg på, hvor almindeligt det egentlig er at skyde snepper og hvor mange snepper I andre har skudt?

    Jeg har ikke selv skudt sneppe eller haft skudchancer

    #10954

    Hej Morten.

    Jeg er selv nyjæger og har derfor ikke meget erfaring.

    Min første vintersæson var sidste år, hvor jeg var heldig nok til ikke bare at se min første sneppe nogensinde, men rent faktisk også få skud mulighed, og den står nu flot udstoppet ved mit skrivebord.

    Så vidt jeg kan forstå med hensyn til sneppejagt kommer det an på om hvor man går på jagt hende, da forskellige steder har flere end andre, hvilken slags såt der er, og om der er sneppefald. Nogle jægere skyder et par snepper igennem en lang årerække, nogle skyder ikke nogen overhovedet og andre som der specifikt går efter snepper som mål, kan skyde en hel del, på blot en enkelt sæson.

    Så så vidt jeg kan konkludere ud fra min egen viden kommer det an på hvorledes man går på jagt steder hvor der er store chancer for snepper, og om man specifikt går efter dem. Hvis dette ikke er tilfældet kan der godt gå lang tid imellem dem…

    Som sagt, jeg har kun set en enkelt hele mit liv, og var heldig nok til at den kom indenfor skud mulighed for mig.

    Jeg håber min erfaring (selvom den er begrænset) kan give dig et indtryk af hvorledes det er.

    Mvh, Frederik

    #10955
    Morten Nielsen
    10 Indlæg

    Hej Frederik,

    Tillykke med sneppen, det var rigtig flot Fantastik det var den først sneppe du så og samtidig den første du skød, det tror jeg er lidt unik.

    Tak for tilbagemeldingen.

    Andre der har erfaringer de vil dele med mig?

    #10956
    J.A.Jensen
    54 Indlæg

    Hej Morten. Jeg har gået på jagt i snart 20 år, og i 15 år var jeg med på en jagt hvor der hvert år blev lettet snepper på driv/klap-jagterne, nogle år endda rigtigt mange… men det var ikke ens betydende med at de lå på paraden… De er svære, især når de får “luft under vingerne” og begynder at zig-zagge… Jeg har haft 4 skud-chancer til sneppe, og to af gangene skød jeg rent forbi, den ene af de to jeg har fået “på tasken” blev lettet og efterfølgende apporteret af min Jack-Russel terrier, som dengang ikke engang var fyldt et år, og det gjorde jo ikke oplevelsen mindre… En sjov og spændende fugl.

    Knæk og bræk.

    #10957
    Morten Nielsen
    10 Indlæg

    Hej Jensen,

    Det viser jo selvfølgelig lidt om denne spændende fugl. Jeg havde nok troet at det var noget mere almindeligt at der lå snepper på paraden, specielt når/hvis de letter hvert år, men det gør selvfølgelig også fuglen det mere speciel.

    De “ældre” jægere taler i hvert fald om den som noget specielt.

    Mon ikke min chance også en dag byder sig.

    Knæk og bræk

    #10958
    Mads Filholm
    5 Indlæg

    Sneppen er jo det stykke vildt som ligger øverst i hierakiet, og derfor er det ikke noget man skyder som det var fasaner.
    Dog er det relativt normalt at skyde en sneppe, tvivler på at selv en gennemsnitlig aktiv jæger skyder en sneppe hvert år.

    De to sidste sæsoner har jeg været meget aktivt, men har ikke skudt en endnu. Dog haft 3-4 chancer hvor der ikke blev afgivet skud.

    #10959
    J.A.Jensen
    54 Indlæg

    Hej Mads. det er rart at høre at du har holdt skuddene tilbage, jeg har stort set hver sæsson haft sneppe på skudhold,også mere end een gang, og i de 15 år jeg var medlem af en konsortiejagt blev det vel til 30 chancer, men kun 4 gange har jeg følt at jeg kunne afgive skud, alligevel skød jeg “rent forbi” til de 2, et udtryk jeg er meget påpasselig med at bruge men lige med snepperne tør jeg godt, jeg skyder altid med 3’er hagl da der altid var råvild,harer og ofte også ræv, og bare et enkelt hagl i den lille sneppe ville få den til at “tegne”. Efter de to forbi-skud, fandt jeg ud af at chancerne skulle være en kende bedre før jeg skød, efterfølgene har jeg skudt to gange og fået to snepper, dermed ikke sagt at jeg aldrig skyder forbi igen, for det er jo en meget uforudsigelig fugl i flugten.

    Håber du en dag får den helt rigtige chance, og får din første sneppe… Knæk og bræk.

    #10960
    JRT
    2 Indlæg

    Hej Morten

    Jeg har gået på jagt i ca 6 år og været rimelig aktiv med haglgeværet. Har vel igennem min jagtkarriere oplevet snepper på paraden 2 gange (begge gange kun en sneppe). Snepperne blev nedlagt langt fra mig og jeg så dem aldrig i luften. Den 3. November i år så jeg så min første sneppe. Den kom flyvende i fuld fart mod mig og da den opdagede mig steg den højere op hvilket gav en god skudchance. Fik løsnet et enkelt skud som ramte og den er nu hos konservatoren for at blive udstoppet.

    Jeg havde tilfældigvis spændt et lille aktion kamera på hatten den dag. Så nu kan jeg gense nedlæggelsen af min første sneppe igen og igen på storskærmen derhjemme i HD:-)

    Et rigtigt sjovt minde udover fuglen og penselfjer!

    knæk og bræk

    #10961
    david nielsen
    10 Indlæg

    Hej Morten,

    Jeg har ikke selv set en sneppe eller oplevet en sneppe fældet på de jagter jeg har været med til, men høre en del om snepperne fra andre jægere, som har skudt denne. Oftest hører jeg hvor svære de at ramme da de flyver i zig-zag bevægelser og eftersigende skulle være ret hurtige.

    JRT:

    Tillykke med sneppen – Det må være en god oplevelse? Den film du optog, ligger den online nogen steder? Gad godt se den.

    Måtte du også kysse den i rumpen?

    #10962
    J.A.Jensen
    54 Indlæg

    Hej JRT. Tillykke med din første sneppe

    Det er da et helt vildt minde du har fået på film, jeg har selv sådan et kamera som var tiltænkt riffeljagt, men jeg kan da godt se at det nok også er en ide at bruge på fuglejagterne

    Knæk og bræk.

    #10963
    JRT
    2 Indlæg

    Jo tak, det var en rigtig fin oplevelse. Og der blev både spillet sneppens død, og alle de andre jægere kom over efter såten og lettede på kasketten og lykønskede mig, afslutningsvis fik jeg lov til at kyssen den.

    Det er sjovt at så mange traditioner er tilknyttet en enkelt fugl:-)

    jeg har uploaded videoen men desværre bliver kvaliteten dårlig på youtube?

    http://www.youtube.com/watch?v=Sw0ufYheeoE

    Sjovt nok oplevede jeg at se en sneppe allerede weekenden efter.

    Min sidemand fik den for idet den kom flyvende ud fra skoven. Da den så ham kastede den sig straks til side og flaksede i zig-zag væk. Hans skud ramte desværre ved siden af…..

    knæk og bræk

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj