Jeg lejede jagten på Elmegården i Sommersted ved Vojens sidste vinter. Elmegården er en besøgsbondegård med mange forskellige initiativer og jorde, som ligger fordelt øst og vest for byen.

Området og gården

Ryon Petersen, som er udlejer, har en gård med kødkvæg, mejeri, bondegårdsferie samt forsamlingshus. Der er græsmarker, søer, vandhuller, lidt skov og ådal, hvor Nørreåen glider forbi græsmarkerne som grænse mellem mit terræn og naboerne til nordvest. Mod vest skiller jernbanen. Den meste agerjord ligger på østsiden af byen. Her er mange harer, råvildt og agerhøns, som er de største/hyppigste vildtarter.

Hvis man besøger gården om vinteren kan man gå ind i staldene og se Hereford kvæg, som går på dyb strøelse. Man kan også se høns, kaniner, gæs, får og meget mere. Ja man kan sågar holde børnefødselsdag her. Gør man det i perioden, hvor køerne er på markerne, kan man få en tur på vognen som spændes efter traktoren, og så får man en køretur rundt på ”prærien”, hvor man kan komme op og sidde på nr. 200 en gammel Hereford ko. Ofte ender det med, at man spiser en liter eller to af Elmegården hjemmelavede is på terrassen bag butikken. Der er på terrænet markerede ruter som folk må gå ad. Derved kan de få en naturoplevelse, se køerne græsse i ådalen, se harer, måske agerhøns og råvildt.

Har man ikke fundet et sted at overraske konen på fødselsdagen er her flere muligheder. Et er at holde en hyggelig grillaften på Elmegården med et besøg i vinkælderen. Hvis det bliver for koldt, ja så er det jo godt, at man kan grille i havens hytte, som har en indbygget grill med bord-bænkesæt rundt om. Her kan man sidde op til 15 mand og spise. Men man kan også invitere konen på Bed and Breakfast, og prøve at sove i en rigtig himmelseng.
Til Elmegården hører også byens forsamlingshus. Her er en hyggelig 1. sal med skrå bjælker og plads til 100 gæster. Det bedste ved at leje jagten ved Ryon er, at jeg kan gøre hvad jeg vil, bare det ikke går ud over hans markstøtte.

Området skal være en oplevelse

Af natur er jeg den type som er ambitiøs, med de ting jeg går i gang med. Det skal være så optimalt som muligt. Ikke for at få en stor parade, men mere for at få en oplevelse og nogle sanseindtryk, som giver en tilfredsstillelse og ro inden i. Det er meget befriende, at se harekillinger her på sensommeren sidde i græsset og ikke ænse, at jeg står sammen med en anden og snakker. Vi hvisker ikke, men står og iagttager dem uden de lader sig forstyrre af vores tilstedeværelse. Min vision er, at området skal være en oplevelse. Der skal være en naturlig bestand af både ænder, agerhøns, fasaner, harer, råvildt, duer, gæs og bekkasiner. Disse arter findes allerede på terrænet, men jeg vil gerne have, at bestandene vokser mere til.

Det skal ikke være held, at man kommer til at se en flok agerhøns lette eller hører fasankokkene kalde. Men dette kræver et større forarbejde. Ikke desto mindre fortæller naboerne til arealerne allerede nu, at de ser mere vildt komme ned til søerne for at drikke.

Jeg har derfor læst en del om vildtet, især om agerhøns og fasaner. Jeg ville gerne, at vi kan lave noget andet end det vi for det meste tilbydes når der er tale om jagter. Det behøver vel ikke kun være afskydning af fasaner og ænder. Hvad med agerhøns i stedet for fasaner?

Markerne på Elmegården er opdelt med markhegn, gode, men ældre hegn. De er dog slidte pga. kørernes færden gennem dem. Blev de skåret ned, så det ikke trækker ved fødderne på fuglene, ville området faktisk kunne egne sig til fasaner, da der som førnævnt er græs, agerjord og vådområder ved ådalen, og markernes størrelse vil være gode for agerhønsene.

Nye remisser

Jeg skal bare have plantet og lavet de rigtige biotoper så fuglenes kyllinger kan finde insekter nok til at komme godt fra start i foråret. Derfor har jeg plantet remisser på ukurante skrænter med æbletræer og graner med en højde på 50 – 110 centimeter for at fremskynde processen.

Jeg har rømmet noget krat, hvor der var en vold og sået volden med vildtfuglefrø, plantet nye graner og renset den ene ende af vandhullet op, så jeg kunne sætte en voliere til nye fasaner. Krattet munder ud i et fem rækkers læhegn med højt græs i. Jeg har aftalt med Ryon, at vi sår en vildtfoderblanding ned langs hegnet, når vi har høstet hveden, så der er dække i bunden / læ for fasanerne. Og sår en stribe med vildtfuglefrø, som samler insekterne til både agerhøns og fasankyllingerne til foråret.

Jeg har også fået sat pil i et vådt område ved bækken, der løber ud i åen. For enden skal der også sås og plantes graner. Og jeg har også sat fodertønder op for hver 60 meter i alle hegn og rundt på arealerne. De steder, hvor der er for langt til frisk vand har jeg ydermere sat vandtrug op med 10 liter vand som fyldes efter behov. Overordnet tænker jeg i ruter vildtet kan følge og biotoper, som hjælper dem til at finde den fornødne føde, så jeg på sigt, vil have en vild bestand af de forskellige fugle og pelsdyr.

Udsætningsfugle

Det har dog været nødvendigt også at arbejde med udsætningsfugle for at få sat gang i processen. Jeg har forsøgt mig med parhøns både som udsætning og til agerhønsekyllinger og så skrukhøner til fasanerne. Jeg har dog måtte supplere med større fasankyllinger for at kunne nå at få nogle op til jagtsæsonen. Begge dele kunne sikkert have haft bedre udgange, men nu må vi se, hvad der kommer frem når vi kommer hen sidst på sommeren. Der er jo meget læring i alt dette.

At rævene også tog 120 af 150 af ællingerne i søen var heller ikke lige planlagt, så jeg måtte sætte 120 nye ud. De når så ikke alle at blive flyvefærdige til den første andejagt, men så har vi noget til gode til oktober. Dette og meget mere arbejdes der med. Derfor har jeg også været i tænkeboksen omkring økonomien.

Projekt Elmegården

Det kommer jo ikke af sig selv og for en enkelt person er det en større udgift for ikke at glemme al arbejdet med at fremtrylle sig en jagt, hvor der er noget for både jæger og byens borgere at se og opleve.

Jeg har nogle jagtkammerater, som ikke har deres egen jagt eller har råd til det, så derfor har jeg også haft tankerne omkring nyjægere og jægere som ikke selv har hund. Kunne jeg lave noget for dem også, ja så ville jeg jo have nået endnu længere med min vision, og hvad med byens borgere, kunne jeg lave endnu mere for, at de vil komme til at støtte op om projektet?

For projektet er nok efterhånden det mest rammende ord for min vision.

Jeg har givet mig selv flere udfordringer med min jagt og det som Elmegården står for som besøgsgård. Det hele skal jo gerne gå op i en højere enhed.

1. Jeg vil have en jagt, hvor jeg ser fugle og råvildt som en naturlig del og ikke som en sjældenhed. I fri bane.
2. Byens borgere og andre skal kunne sige, at de har oplevet naturen på en spændende måde ved at følge ruterne i terrænet.
3. Nyjægere og andre skal også have mulighed for at komme på jagt uden, at de er en del af jagten, men heller ikke behøver at betale høje priser for at komme på en jagt.
4. Der skal rejses en økonomi som skal være med til at udvikle området.

Jeg har løst opgaven ved at gøre flere forskellige tiltag. Jeg har stiftet en frivillig forening. Derved har jeg løst spørgsmålet om skat og moms i forbindelse med eventuelle indtægter.

Jeg har fået lavet en hjemmeside og min søn Mads administrerer en facebookside for jagten.

Jeg har fået arrangeret vildtaftner i forsamlingshuset. Arrangementerne kan købes over hjemmesiden. Vildtaftnerne er sociale arrangementer, hvor vi selvfølgelig har vildt på menuen, men der vil også være et indslag af en eller anden karakter. Det kan være lige fra fællessang til foredrag om vinen m.m.
I september skal vi have gråand som hovedret, i det oktober fasan, i november rådyr og i januar vildgås.

Jagt – alle skal kunne være med

Jeg har lavet et koncept, hvor andre jægere kan komme på jagt til en rimelig pris.

Der er kun udbudt mulighed for at købe pladser på 2 drivjagter. Den ene er den 21. september og den anden den 4.oktober. Dette er for, at vildtet skal op i bestandsstørrelse, og de skal have gode forudsætninger for at falde til og trives på terrænet. Jeg forventer ikke de store parader, men helt sikkert en super god dag i andres selskab.

Den 4. oktober er der kun sat 2 pladser til salg, idet jagten fortrinsvis er tænkt som en jagt i venners lag. Men hvis en vil være en del af dette, skal han eller hun været meget velkommen. For øvrigt, så har min søde kone også jagttegn, så hvis der en kvinde som gerne vil med, men frygter, at der et mandsdomineret selskab, ja så er der da helt sikkert en af samme køn tilstede.

Derudover er der lagt nogle små jagter på ande-, gåse- og duetræk ud til salg. De koster fra 400 – 500,- kr. pr. jagt med begrænset antal deltagere.

Her drejer det sig om jagt, men også om fællesskab og nye relationer. Jeg stiller gerne med hund, hvis en jæger ikke har en sådan. Jeg sikre at skjul til duerne er sat op på strategiske steder, hvor jeg tror der vil være gode chancer for at kunne skyde nogle af denne art.

Ved gåsetrækkene om morgenen og formiddagen, deltager jeg selv og har også lokkerne til dette formål. Ligesom jeg tager med som apportør til aftentrækkene på ænderne.

Mere vildtpleje

Hele overskuddet fra arrangementerne går ubeskåret til vildtpleje, foder og plantning for vildtet. Så skulle man ikke få så meget på tasken på de små jagter, så har man støttet projektet. Det må jo også have en berettigelse.

Måske sidder der en eller anden og tænker. Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om projektet, så skal du være mere end velkommen til at komme på besøg, give et kald på mobilen 5250 7366, skriv via hjemmesiden  eller skriv en kommentar herunder.

Med venlig hilsen
Paul Erik Planitzer
Damager 31
6560 Sommersted