Rådyret Capreolus capreolus bredte sig efter sidste istid til Danmark, hvor det er blevet jaget siden stenalderen. Da nytåret blev skudt ind til fejring af et nyt århundrede, 1800 tallet, var rådyret godt på vej til at blive skudt væk. Øget skovhugst betød, at kun ca. 2 % af Danmarks areal var dækket af skov, og jagttrykket var højt på rådyrene, som blev betragtet som skadedyr. Men udviklingen vendte, og i dag fortsætter bestanden med at vokse, selvom jægere hvert år nedlægger mere 100.000 rådyr.

Rådyret er udbredt i det meste af Europa, i det vestligste område af Rusland samt over mod det Kaspiske Hav. Her lever de på mange forskellige habitater som for eksempel hede, landbrugsjord, forstadsområder med haver, græsarealer og i forskellige typer skov, men de foretrækker landskaber, som er et miks af skov og mark.

Udbredelse af europæisk råvildt markeret med blåt.

Sådan ser rådyret ud

Rådyret tilhører hjortefamilien (Cervidae), og det er den mindste hjorteart i Danmark. Skulderhøjden er ca. 65-75 cm, og vægten varierer fra 15-30 kg med store individuelle forskelle. De fleste vejer dog mellem 20 og 25 kg. Kropsvægten afhænger blandt andet af tætheden af rådyr i et område, så jo færre rådyr, des højere kropsvægt. Bukken er i øvrigt lidt tungere end råen (den voksne hun).

Om sommeren er pelsen ræverød og ansigtet gråligt. Bagenden omkring halen (spejlet) er hvidt og ovalt hos bukken og hvidt og hjerteformet hos råen, som også har en hårdusk omkring kønsåbningen. Rålammene har et uregelmæssigt mønster af hvide pletter, som hjælper dem med at kamuflere sig. Om efteråret skifter de ligesom forældrene til en tykkere gråbrun vinterpels.

Opsatsen

Råbukken udvikler gevir også kaldet en opsats. Geviret vokser ud fra rosenstokkene, et par bentappe på bukkens pandeben. I løbet af efteråret i bukkens første leveår udvikler de en lille opsats på 1-3 cm. Den kastes i februar, hvorefter en ny begynder at vokse ud med det samme. Mens opsatsen vokser, er den omgivet af et uldent og meget sensitivt hudlag fuld af blodårer (basten). Når opsatsen er udvokset i maj til juni tørrer hudlaget ind og begynder at sprække, og bukken gnider (fejer) geviret mod træer og buske for at få det af. Bukken udnytter næringsstofferne i basten ved at æde den. Herefter vil et fald i mængden af testosteron (hanligt kønshormon) hvert efterår afslutte brunsten og medføre, at opsatsen kastes. En ny opsats begynder straks at vokse frem, og i løbet af det tidlige forår fejes opsatsen, og bukkene begynder at blive territoriale. Sjældent ses det, at en ældre hun udvikler en opsats, der som regel ikke fejes.

Opsatsen har ikke kun betydning for bukken men også for jægerne. En stor og veludviklet opsats (trofæ) er eftertragtet, og gode trofæer kan udløse medalje. Der har derfor været mange spekulationer omkring, hvilke bukke, man kan forvente, vil udvikle flotte opsatser. Der er muligvis en tendens til, at ældre bukke udvikler større opsatser, men også bukkens foderstand og genetiske afstamning har betydning. Det er derfor meget vanskeligt at forudsige hvilke bukke, der vil udvikle de mest eftertragtede opsatser.

Livslængde

Rådyr lever op til 8-10 år, lidt længere i fangenskab og råerne lidt længere end bukkene. De fleste falder for jægerens hånd, andre bukker under for mangel på føde sidst på vinteren eller for sygdomme. I Danmark er ræve rålammets eneste naturlige fjende, men antallet af ræve er faldende på grund af ræveskab, en mide, der irriterer huden og får ræven til at kradse pelsen af. Inficerede ræve dør i løbet af få måneder. Også landbrugsmaskiner er skyld i, at et ukendt antal rålam hvert år dør, mens de ligger og trykker sig på marken. Derudover dræbes der hvert år tusindvis af rådyr i trafikken.

Rådyrets biologi

Bukkene lever enkeltvis i sommerperioden, hvor de afmærker deres territorier ved hjælp af duftkirtler ved opsatsen på hovedet og mellem klovene. Rådyr ser ikke særlig godt, men deres lugtesans er meget veludviklet. De forsvarer territorierne mod indtrængende hanner, indtil brunsten ophører i efteråret men tolererer ofte ikketerritoriale hanner. Råerne lever tæt sammen med årets lam i et afgrænset området kaldet homerange, men de er ikke territoriale. Om vinteren lever rådyrene sammen i flokke (spring) af varierende størrelse. Springet består typisk af en rå med lam samt sidste års lam og eventuelt et par bukke.

Råerne bliver kønsmodne som 1-årige og føder typisk deres første lam, når de er 2 år. Herefter får de 1-4 lam hvert år i maj til juni, men antallet afhænger af råens alder og kropsvægt. Brunsten foregår i juli til august. De befrugtede æg deler sig nogle få gange, og svæver så rundt i livmoderen som blastulaer (celleklumper) i omkring 5 måneder. Først omkring årsskiftet sætter blastulaerne sig fast i livmodervæggen, og den resterende fosterudvikling går i gang. Det kaldes for forlænget drægtighed, og det sikrer, at rålammene først bliver født, når fødevilkårene er optimale. Lammene får mælk fra deres mor men begynder allerede at spise planter efter 1-2 uger. Når moderen er væk for at søge føde, trykker lammet sig ned i vegetationen godt kamufleret af den plettede pels.

Rådyret lever af blade, urter, skud og knopper samt de underjordiske dele af anemoner og eventuelt bog og agern. Rådyrene er mest aktive omkring solopgang og solnedgang, og de har om sommeren gennemsnitlig 12 perioder pr. døgn, hvor de søger føde og bagefter tygger drøv og hviler. Om vinteren falder aktivitetsniveauet blandt andet på grund af længere drøvtygning.

Drøvtyggere som rådyret har fire maver (vom, netmave, bladmave og løbe) med bakterier, der producerer cellulaser, enzymer der kan nedbryde cellulose, som findes i planternes cellevægge. Mennesker og de fleste andre ét-mavede dyr har ikke sådanne bakterier og er derfor ikke i stand til at nedbryde cellulosen, som bare passerer igennem tarmsystemet.

Påvirkning af omgivelser I skoven kan anemoner blive påvirket af rådyrenes fouragering, men der, hvor de største skader ses, er på træerne. Rådyrene æder de helt unge træer, og det slår specielt igennem på antallet i områder, hvor skovbunden bearbejdes. Derudover påvirker det træerne, når fejningen flår barken af stammerne, en behandling, der kan få yngre træer til at gå ud. Det kan dog afværges ved plantning af ammepil.

Jagt

De generelle jagttider for rådyr er 1. oktober til 31. januar og for bukkene desuden fra 16. maj til 15. juli.