2014 var året for min første bukkejagt og jeg havde planlagt mange dage fri til debutjagten. Jeg havde gjort mig alle forberedelserne inden d. 16. og udvalgt mig et sted, hvor der angiveligt var en stor buk. Efter flere dages anstand og pürsch efter ham nåede jeg konklusionen, at han ikke var nogen steder at se. Heldigvis var der andre spændende steder at jage på terrænet. Jeg søgte råd hos en ældre jæger, som tidligere havde jaget samme sted. Han udpegede et mindre hjørne, hvor jeg i forvejen havde opsat et skydetårn. Han anbefalede dog, at jeg skulle snige mig ind fra øst langs sprøjtesporet. Som sagt så gjort.

Tidligt om morgenen d. 31/5 listede jeg mig ud og allerede da jeg kom ud af skovkanten ca. 500 m fra det udpegede sted, observerede jeg et rådyr esse foran det mindre skovstykke, hvor jeg forventede at se bukken. Bare det at opleve det ene dyr var for mig en stor oplevelse, men at der var meget mere i vente kunne jeg knap forestille mig. Jeg huskede de 4 b’er og listede mig langs skovkanten til jeg nåede sprøjtesporet, som førte lige frem til det mindre skovstykke. Sprøjtesporet var ca. 250 m langt. På alle fire kravlede jeg frem, mens jeg opmærksom observerede mod dyret foran skovstykket. Vinden var god, men jeg ville for alt i verden undgå at støde dyret ved at blive set eller hørt. Dyret forsvandt ind i skoven, men var ikke stødt, så jeg fortsatte frem. Nu ca. 100 m længere fremme i sprøjtesporet observerede jeg en rå med sine to små lam, hvorfor jeg satte mig og kiggede på dem. Kort efter så jeg endnu en rå med to små søde lam. Hvilken oplevelse allerede, at have set så mange dyr. Det var endnu tidligt på morgenen, så hvad kunne dagen ikke bringe?

Jeg fortsatte kravlende frem efter dyrene var forsvundet ind i skoven. Mens jeg kravlede løb en lille spidsbuk til venstre for mig, så jeg lagde mig stille på maven for ikke at støde den. Den løb ind i sporet jeg lå i. Intetanende og upåvirket løb den rolig frem mod mig. Jeg lå helt stille. Jeg havde afgjort at min første buk skulle være større end en spidsbuk, så nu var det bare at suge hele oplevelsen ind. Bukken fortsatte indtil den var 10 m fra mig, hvorefter den sprang over i sporet ved siden af og væk var den. En helt ubeskrivelse skøn oplevelse en varm sommermorgen.

Stadig liggende i sporet løb også en hare direkte mod mig. Den vendte roligt om, da den var ca. 2 m fra mig. Wow! Den ene rå med sine to lam var nu tilbage foran skoven. De havde retning mod mig. Jeg var ca. 150 m fra skovkanten. Meget tæt på fik de fært af mig. Lammene fortsatte ind i kornet, mens råen løb tilbage mod skovkanten. Hvilken aktivitet! Men var jeg nu afsløret? Ville de andre dyr liste af? Jeg forventede, at bukken lå i det høje græs foran skoven, men var han stødt? Hvo intet vover, intet vinder, så jeg besluttede, at sætte mig og nyde stedet. Snart viste det sig at være en god ide.

En fin ulige 6-ender rejse sig fra græsset ca. 150 m foran mig. Her stod han. Bukken som forhåbentlig blev min første buk. Jeg pürschede tættere på, men nåede et sted hvor kornet var lavt, så jeg turde ikke kravle tættere på. Jeg fik skydestokken gjort klar og riflen i anslag. 135 m til bukken. Nu gjaldt det om at kontrollere vejrtrækningen, finde det rette sigtepunkt og blot vente på at bukken stillede sig med siden til. Efter kort tids venten stillede bukken sig perfekt. Jeg lod skuddet gå. Bukken tegnede, men forsvandt ind i skoven. Som nyjæger har jeg flere gange oplevet usikkerheden komme snigende efter et afgivet skud. Sad det nu rigtigt? Var dyret forendt? Hvor var dyret løbet hen? Skulle jeg ringe efter en schweisshund? Spørgsmålene var mange, men heldigvis har jeg endnu kun oplevet, at min usikkerhed blev til skamme. Og også denne gang. Bukken var forendt ca. 15 m inden i skoven. Ramt med et lidt lavt bladskud. Hvilken lettelse. Jeg havde skudt min første buk. Jeg var nu ægte bukkejæger! En flot morgen med mange dyr og min første buk. Jeg kunne ikke ønske mig mere, som jeg sad der ved siden af bukken.

Kun 50 m derfra skød jeg d. 16/11-14 min første spidskronhjort, hvilket også var en kæmpe oplevelse, men det er en helt anden historie, som må vente.