Register
A password will be e-mailed to you.

Tre rådyr er fundet dræbt i Kolding Skov siden midten af februar. Først var teorien at rådyrene var dræbt af løsgående hunde, men resultater fra DNA analyser viser at rådyrene blev dræbt af en ulv.

Det er lidt overraskende, at ulven har jaget i en bynær skov med så højt aktivitetsniveau fra skovgæster, mountainbikecyklister og løbere. Men den har opført sig som en helt normal ulv ved at holde sig skjult for mennesker og ved at jage rådyr, som udgør ulvens primære fødekilde. Den er formentlig kommet ind i Kolding Skov via en af de korridorer, der kæder skoven sammen med naturområderne nord for byen,” forklarer Mette List.

Ulvekort kolding kommune

Kort over fundet af de døde rådyr i Kolding Skov. Kilde: Kolding Kommune

En del mennesker nærer en instinktiv frygt for ulven. Den skal vi naturligvis anerkende. Derfor har vi med det samme taget kontakt til Naturstyrelsen for at høre, hvordan vi som kommune skal forholde os. Vi har også allerede aftalt at holde et informationsmøde, hvor eksperter fra Naturstyrelsen kommer og fortæller om ulven og svarer på spørgsmål fra borgerne. Jeg håber et sådant møde kan være med til at aflive nogle myter,” fortæller Borgmester Jørn Pedersen og fortsætter:

Vi har også med det samme taget kontakt til bl.a. daginstitutioner, som grænser op til Kolding Skov, for at fortælle dem om besøget af ulven. Efter at have snakket med eksperterne i Naturstyrelsen er budskabet, at der ikke er nogen grund til at være bange for at tage på skovtur.

Hjælp Kolding Kommune

Hvis du opdager et dræbt rådyr i Kolding Skov eller tilstødende områder, eller hvis du ser et ulvelignende dyr, så hører Kolding Kommune gerne fra dig. Kontakt venligst biolog Mette List på telefon 7979 7447, 3035 3164, mail meli@kolding.dk eller naturvejleder Nanna Winbladh på telefon 3035 2612, mail nara@kolding.dk.

Spørgsmål om ulven

Hvis du har spørgsmål om ulven, kan du kontakte Naturstyrelsens særlige ulvehotline – telefon 7012 0211, mail info@mim.dk

Kilde: Kolding Kommune

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj