Register
A password will be e-mailed to you.

Naturstyrelsen viser med folderen “Levende hegn til gavn for dyr og planter“, hvordan der kan komme mere dyre- og planteliv i Danmarks 80.000 kilometer levende hegn. Hvert år plantes der ca. 300 km nye levende hegn.

Der skal mere liv i de levende hegn i landskabet. For de mere end 80.000 kilometer hegn af tjørn, frugtbærende buske, eg og mirabelletræer er livsvigtige for de dyr, der har dem som levested eller bruger dem som veje gennem landskabet.

Demonstrationsområde på Fyn

Naturstyrelsen har indrettet et demonstrationsområde i Nørremarken ved Svanninge, hvor landmænd og andre kan komme og se eksempler på vellykkede, levende hegn. En ny folder oplyser om, hvor og hvordan man bedst planter nye hegn, og hvordan man igen får liv i det gamle hegn hjemme på gården.

Vi har brug for mere sammenhæng mellem den spredte natur, der i dag ligger som isolerede øer i landskabet. Heldigvis er vi ikke på bar bund. Landbruget har en årelang tradition for at plante levende hegn. Og det kan blive endnu bedre, hvis hegnene får den rigtige pleje. Hegnene kan blive frodige, grønne korridorer, som dyr og planter både kan leve i og sprede sig gennem” siger forstfuldmægtig Mogens Krog fra Naturstyrelsen.

Beskær og pas de levende hegn

Det værste, der kan ske for et levende hegn er, at det får lov at passe sig selv for længe. Hvis det sker, får store buske og træer vokset sig så store, at de skygger andre planter væk. Dermed forsvinder både dyrenes skjulesteder og deres mulighed for at finde mad, og livet i det levende hegn begynder at forsvinde.

Hvis vi lader de levende hegn passe sig selv, mister de værdi for naturen og dør nærmest ud. Jeg håber, den nye folder og demonstrationsområdet vil inspirere til en aktiv naturpleje. Vi skal have blomster, fuglefløjt og et mylder af dyr til at vende tilbage til de levende hegn” siger forstfuldmægtig Mogens Krog fra Naturstyrelsen.

Levende hegn bør skæres ned cirka hvert 15 år, hvor man kun lader enkelte gamle ege eller andre markante træer eller buske stå tilbage. Kort efter at hegnet er skåret ned, vil gamle frø i jorden spire, og træer og buske vil sende nye skud op fra stubbene. Resultatet er et levende hegn med mange flere forskellige planter. Et sådant lyst og varieret levede hegn tiltrækker mange flere insekter, fugle og andre dyr end et tæt og mørkt hegn.

Kilde: Naturstyrelsen

 

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj