Register
A password will be e-mailed to you.

Re: Halvautomat

#11145
Mads Filholm
5 Indlæg

En halvautomat er et jagtvåben som primært bliver brugt til hav/pram/fjord jagt, altså kort sagt steder hvor udstyret får flere “høvl” end hvis man står på en stille post i en skov.

Fordelen ved en halv automat er at den er nem at genlade når man ligge i en lille pram. Hvis man skulle gøre det med en O/U eller S/S, ville det være problematisk og besværligt at knække geværet og putte nye patroner i, det er ingen sag med en halvautomat.

Halvautomat OG pumpgun … – Ja, det er et temperaments spørgsmål. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

Halvautomaten har større risiko for funktionsfejl (genladning). Det ville typisk være et problem hvis man brugte svagt ladede patroner, såsom flugtskydnings patroner. En anden ting er at den kræver lige en tand mere vedligeholdelse. Den lader jo ved hjælp af kraften skudet udløser, og hvis mekanikken ikke køre ordenligt, kan det igen fører til funktionsfejl. Så det er vigtigt at skidt og snavs bliver fjernet og at den får olie.

Pumpgun er måske mindre velset som jagtvåben, da det relatere til alle de action film hvor folk bliver pløkket i små stykker med dem. MEN en pumpgun er et meget funktionelt våben, det har sjældent funktionsfejl og man skal ikke bekymre sig om genladningen fejler. Og så har den lige den ulempe at når man repetere, så “flyver” piben rundt, det lyder lidt voldsomt. Men altså, man mister lige sigtet når man repetere, det er selvfølgelig noget man hurtigt kan træne sig god til. Der skal ikke skydes ret mange skud før man har vendt sig til det. Derudover er det er sjovt våben at betjene, men igen, knap så velset i jægerkredsen.

Kaliber
Når vi snakker halvautomat eller pumpgun så er det oftest kaliber 12. Og der vil jeg anbefale en med en kammerlængde på 89. Altså en 12/89’er også kaldt “Super Magnum” Jeg syntes der er flere fordele ved Super Magnum.

1. Du skal ikke bekymre dig om patronerne passer i geværet (Så længe det er kaliber 12)

2. Du har mulighed for at sætte kraftige patroner i, til eksempelvis gåsejagt.

3. Når man kan vælge mellem 70’ere, 76’ere og 89’ere er det jo også kun en fordel.

Rekylen stiger selvfølgelig gradvidst med patronerne bliver kraftigere, det er klart. Men hvorfor afskærer sig fra muligheden at skyde med 12/89’ere? Man kan jo altid “bare nøjes” med 12/70 hvis det skulle være det. Så for mig at se ville 12/89 helt klart være en fordel.

Baikal er absolut ikke noget lort, Baikal er til den prisbevidste jæger. Du får et gevær der bare holder, og det skyder jo lige så godt som så mange andre haglspredere gør. En Baikal er ikke et smukt gevær, men et stykke funktionelt skydejern som er lavet til at blive BRUGT. Jeg har prøvet adskellige Baikal’er, og de har endnu ikke svigtet eller skuffet på nogen måde.

Og hvis du ser denne film på Youtube, så taler en Baikal halvautomat vidst sit eget tydlige sprog. Geværet der bare bliver ved og ved og VED! – Jeg ejer ikke selv en, men jeg ved det er noget der virker.

http://www.youtube.com/watch?v=qt1QV3DFUrQ

Knæk & bræk

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj