Register
A password will be e-mailed to you.

Når aftrækket er taget, bevæger hele riflen sig før projektilet har forladt mundingen. Åndedræt, aftræk, skuldring og skydestilling er alle faktorer, der påvirker skuddet når der skal afgives et sikkert og præcist riffelskud. Ydre faktorer som vejr og vind påvirker ligeledes skuddet.

I denne film er jeg taget på skydebanen for at indskyde min nye riffel fra Schultz & Larsen med påmonteret lyddæmper og sigtekikkert fra Zeiss. Jeg indskyder med den ammunition, som jeg vil anvende på jagt. Andre ammunitionstyper, som fx spidsskarp, reagerer anderledes og vil meget sandsynligt have et andet træfpunkt.

Stabil skydestilling

Du kan kontrollere om din skydestilling er stabil ved at tage et par ind- og udåndinger mens du kigger gennem sigtekikkerten. I en stabil skydestilling vil trådkorset bevæge sig lodret op og ned i takt med din vejrtrækning. Er skydestillingen ikke stabil vil trådkorset bevæge sig andre retninger. Skydestillingen skal være stabil før skudafgivelse.

Fast anlæg

Et ordenligt fast anlæg er nødvendigt ved indskydning. Et fast anlæg er med til at sikre at riflen kan holdes stille ved skudafgivelse. Det kan enten være i form af sandsække, skydebænk eller tilsvarende.

Skuldring

Højdespredning

Kolben skal være placeret rigtigt på skulderen. Er kolben placeret for langt nede på skulderen kan det medfører at kolben skrider ned ved skudafgivelsen. Det viser sig typisk i form af en højdespredning i skudserien. Armen, som støtter riflen, skal tage godt fat og trække tilbage i riflen. Det sikrer ordentlig skulderkontrakt og samtidig påvirker din kropsvægt riflen. Desto mere vægt i riflen desto mindre vil riflen bevæge sig.

Åndedræt

Et roligt åndedræt er vigtigt da det mindsker kropslige rystelser. Tag et par dybe ind- og udåndinger og på sidste indånding åndes kun halvt ud. Dermed kan kroppen bedre holdes i ro, og et forsigtigt aftræk kan tages.

Aftræk

For ikke at komme til at flytte på sigtepunktet under aftræk, er det vigtigt at tage et forsigtigt aftræk. Hvad vil det sige? Fingeren på aftrækkeren krummes lige så stille og rolig indtil skuddet går. Skuddet skal komme som en overraskelse, forstået på den måde, at du ikke skal vide præcis hvornår skuddet går.
Krummes fingeren hurtigt, og du ved hvornår skuddet går af, så er der stor sandsynlighed for at træfpunktet flytter sig.

Når riflen er indskudt

Så står den på træning, træning og atter træning. Du skal lære dit våben og udstyr at kende inden du skal på praksis jagt. Træn i forskellige skydestillinger, herunder skydning fra skydestok, og skyd på forskellige afstande. Supplerer træningen ved at have dit jagttøj på, hvormed træningen bliver så jagtrelevant som mulig.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

6 Responses

  1. Christian Ansgar Hundahl

    Nikolaj,
    Tak for god video, meget lærerigt. Kan du fortælle mig, hvilken video omhandler købet/valgt af din Schultz & Larsen riffel?

    Mvh

    Christian

    Svar
  2. Helene

    Åh mig og min mand skulle da have foreslået det i klubben forleden dag! Det må vi gøre om en lille måneds tid når vi skal samles igen!

    Svar
  3. Emil

    Åh ja det kunne da helt sikkert være fint med sådan en! Jeg har en kammerat som er helt vild med fugle, så han ville helt sikkert sætte pris på sådan en video!

    Svar
  4. Finn Pedersen

    Hej Nicolaj – Jeg ser med stor interesse alle dine film.Var det ikke en ide at lave en film om havjagt på Ederfugle/Havlitter og Sortænder.Jeg synes personligt at det er den fedeste form for jagt med masser af fugle og skudchancer.Jeg vil da gerne lægge båd til og dette er ikke en lille skydepram men en 29 fods Chaloup,som jeg selv har lavet netop til havjagt og fiskeri(Der er nemt plads til 3-4 mand med gevær) Giv mig et ring hvis dette har fanget din interesse mob.50910241.Jeg vil tro at der vil være stor interesse for en film om havjagt i det Sydfynske Øhav,båden ligger på Thurø.

    Svar
  5. Maria Hansen

    Tusind tak for denne fede instruktions video. Lige hvad jeg mangler inden jeg skal på skydebanen og indskyde min egen riffel. Skal til riffelprøve i maj. :-):-):-)

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj