Jeg så et par enkelte fugle, men som nævnt tidligere, så var de hurtig væk bag et træ og i sikkerhed. Vi nåede i gennem noget meget tæt skov med sitkagran, og jeg havde fået nåle hele vejen ned af ryggen. Dejlig fornemmelse, og man må jo tage det sure med det søde, som man siger. Vi stod på en lille skovvej og diskuterede, om vi skulle gå tilbage, men da der kun var 100 meter til, vi var gennem skoven, så besluttede vi at tage det sidste med. Det skulle senere vise sig at være en god idé for mit vedkommende. Jeg krydsede vejen sammen med resten af drevet, og havde lige taget et enkelt skridt ind i det næste skovområde, da to snepper letter. Jeg får hurtigt bøssen til skulderen, og skyder til den første fugl. Den falder, og af ren refleks finder jeg den anden i lysningen, og skyder igen. Den falder også. Jeg var så heldig at have Nikolaj Poulsen på min højre side da jeg skyder den anden. Det første han udbrød, var ”Det var sku da double” og først der gik det op for mig, hvad det var, jeg havde præsteret. Snepperne lå i skovbunden med mindre end et par meter i mellem sig. Det var simpelthen bedre end den værste omgang bukkefeber. Denne sneppejagt måtte simpelthen foreviges med et billede. Mvh Jesper Grønne Ringkøbing