Bukkefeber er noget alle riffeljægere og buejægere har oplevet og det er helt almindeligt. Det er en speciel form for nervøsitet, som oftest opleves i perioden fra vildtet observeres til skuddet afgives. Hvis hele episoden foregår hurtigt, altså tiden fra vildtet observeres til skuddet afgives er kort, så kan bukkefeberen opleves efter skuddet.

Bukkefeber bevirker at hele kroppen ryster, pulsen galoperer af sted, vejrtrækningen er hurtig, kroppen sveder, der kommer synlige svedperler på panden og håndfladerne bliver klamme. Det er ikke til at sige, hvornår bukkefeberen indtræder og oftest kommer den helt uforberedt. Det skyldes at mængde af adrenalin i blodet øges, hvilket påvirker kroppen negativt med ovenstående “symptomer”.

Bukkefeber kan opleves uanset om der skydes til en lille buk, medalje buk, hundyr, lam eller andre af vores hjorte arter (kronvildt, dåvildt og sikavildt). Bukkefeberen er ikke kun gældende for riffeljagt på bukke under forårets bukkejagt, men kan i ligeså høj grad indtræde under riffeljagt på andre hjortearter, vildsvin, etc.

Opstår bukkefeberen skal jægeren ikke skyde. Det vil være svært at fastholde sigtet og risikoen for anskydning vil være for stor. Få kontrol over kroppen før der eventuelt forsøges igen.

Det er bedre ikke at afgive et skud end at ende med en anskydning.