Kronvildtets historie

Kronvildtets latinske navn er Cervus Elaphus. Kronhjorten er Danmarks største hjort og tilmeld vores største landpattedyr.

Kornvildtet kom til Danmark efter sidste istid for ca. 10.000 år siden og har været en fast bestanddel af vores vildt lige siden. Kronvildtet er udbredt og lever overalt i Europa. Der findes flere arter af kronvildtet, og i Centralasien hedder underarten Maralhjorten (Cervus elaphus maral) og i Østasien og Nordamerika kendes den som wapitien (Cervus elaphus canadensis), som der igen findes flere underarter af.

De tidligere europæere betragtede kronhjortens gevir, som symbolet på mandighed. Der er ikke helt enighed om, hvordan navnet på kronhjorten er opstået. Nogle mener at navnet skyldes gevirets karakterisket form, som minder om en krone og andre mener det skyldes at kronhjorten i mange århundrede var forbeholdt konge, herremænd og andre højt stående og indflydelsesrige personer i samfundet.

Kronvildtets kendetegn

Det er vores største vildt- og hjorteart. Spejlet (bagenden og halen) er lyse- og gullingbrunt, hvorimod de øvrige hjortearter har hvidt spejl (råvildt, sikahjort og dåhjort).

Kronvildtet, både kronhjorten (han) og hinden (hun) har forskellig farve pels afhængig af årstiden. Om sommeren er pelsen rødbrun og om vinteren er pelsen gråbrun.

Det er kun hjorten som har gevir/opsats. Geviret kastes i perioden februar-april og det nye gevir er færdig udvokset og fejet i august måned.

Voksne hjorte vejer typisk mellem 100-200 kg og voksne hinder mellem 60-90 kg.

Kronvildtets biotop og levevis

Kronvildtet lever i tilknytning til skov, som herhjemme typisk er nåleskov. Om aftenen og natten søger dyrene mod mere åbne arealer som hede- og landbrugsarealer, hvor de fouragere. Føden består primært af græs, urter, skud fra nåletræer, lyng, bark, blade, knopper, korn, roer samt lav og svampe.

Kronhjorten er et flokdyr, hvor hinderne findes i flok sammen med kalve og unge hjorte. Flokken ledes af en ældre førerhind, som bestemmer hvor der skal ædes, hvornår der er fare på fære og flokken skal flygte. En flok kronvildt kaldes en rudel.

Hjortene lever i mindre flokke uden nogen decideret lederhjort, som er den hjort de øvrige følger i tilfælde af flugt. Men der findes et hierarki og rangorden hjortene i mellem, hvor den stærkeste hjort bestemmer ædested, drikkested, hind, etc. først. Der foregår hele tiden kampe mellem hjortene om, hvem der er stærkest.

Kronhjorten er i brunst i september måned. Hjortene forsøger i den periode at tiltrække så mange hinder som muligt og dermed sikre sine gener. Hjorten forsvarer alle sine hinder og disse haner omtales også som pladshjorte.

Se jagtfilm: Kronhjort i brunst

Det er en oplevelse at se kronhjorte i brunst samt måden de hele tiden hævder sit teritorium og forsvarer hinderne. Det er en travl periode for en pladshjort.

Hinden er drægtig i ca. 8 måneder og i juni fødes de første kalve. Hver hind får én kalv. Kalvene bliver hos hinden indtil hun skal sætte en ny kalv ca. 1 år senere. Inden da, jages den gamle kalv væk af hinden.

Kødet fra en kronhjort i brunst er uspiseligt, idet hormonerne arbejder på højtryk og dette betyder at kødet for en dårlig smag.

Kronvildtet er drøvtygger og planteæder.

Jagt på kronvildt

Kronvildt kan jages på flere måder.

Pürschjagt på kronvildt er tilsvarende den pürschjagt mange kender fra bukkejagten. Det er en stille jagtform, hvor jægeren langsomt og lydløst bevæger sig rundt i terrænet og søger efter vildtet. Når kronvildtet er observeret begynder jægeren at liste sig ind på vildtet.

Anstandsjagt på kronvildt, her sidder jægeren stille det samme sted og venter på vildtet. Det kan fra en skydestige, jagtstige, et skydetårn eller fra jagtstol.

Drivjagt på kronvildt foregår ved at jagtterrænet drives af med jagthunde og vildtet på den måde drives frem mod skytterne. Kronvildtet vil oftest komme i løb eller gang og det stiller store krav til riffeljægerens skydefærdigheder. Derudover skal skytten være meget opmærksom på kuglefang, driverne og jagthunde inden skuddet afgives.

Trykjagt på kronvildt foregår ved at et lille antal jægere går stille og roligt gennem jagtterrænet uden løse hunde og lavere lidt støj. Dermed trykkes vildtet stille og roligt frem til de afsatte skytter, som er placeret på veksler, stier og lignende, hvor kronvildtet typisk passere. Kronvildtet vil ikke komme i løb og skudende kan afgives under mere rolige forhold end ved drivjagten. Denne jagtform giver mulighed for selektiv afskydning.

Jagttid på kronvildt

Generelle jagttider på kronhjort, kronhind og kalve er:

• Kronhjort: 1. september – 31. januar
• Kronhind: 1. oktober – 31. januar
• Kalv: 1. oktober – 31. januar

Lokale jagttider på kronvildt

Hver opmærksom på lokale jagttider på kronvildt i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Øen Rømø,  Region Midtjylland og Region Nordjylland. Du finde alt om de lokale jagttider her.

Regulering af kronvildt

I henhold til bekendtgørelse om vildtskader nr. 259 af 25/03 2011 §21 kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i vildtarternes jagttid i skove, have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Jagtudbytte på kronvildt

Opskrifter på kronhjorte og kronvildt

• Kronhjort med fyld
• Krondyrmørbrad med cassissauce og indbagte kartofler
• Røget hjortekølle med porretimbale og indbagt feta
• Ovnstegt hjorteryg med svampesovs
• Rødvinsmarineret hjortefilet med Hasselbachkartofler og rødvinssauce