Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Sneppejagt

Sneppejagt er en attraktiv jagtform, som kræver udfordrende skydning, idet der er brug for hurtige og præcise skud til fugle i uberegnelig flugt. Da snepperne er solitære, er det sjældent, at man har flere skovsnepper (Scolopax rusticola) for på én gang, og bl.a. af den grund er der mange jægere, der drømmer om at doublére snepper. Trofæet er to penselfjer – fjeren er den yderste håndsvingfjer, som er stiv og ca. 3 cm lang.

Penselfjer snepper Trofæ sneppejagt

Størrelsen på penselfjerne gør at de relativitet nemt kan forsvinde igen, og et godt tips er at klippe spidsen af skovsneppens næb, hvor der er to små huller/kanaler, og her kan begge penselfjer nemt opbevares. Billedet viser spidsen af næbbet med 2 stk. penselfjer.

Sneppejagten er en god efterårsjagt, da Danmark ligger godt i forhold til fuglens trækruter, og sneppen er en dejlig spisefugl, der kan tilberedes på flere forskellige måder i stil med tilberedningen af fasan – ved bardering, sammen med svampe osv.

Det bedste terræn for sneppejagt

Skovsneppen findes i Danmarks skove på mange forskellige terræner. For at få de rigtig store sneppefald skal forskellige forhold passe sammen, da de snepper, der skydes i Danmark, oftest er trækgæster. Alt efter vejret trækker snepperne enten igennem Danmark eller smider sig for at vente på bedre vejrforhold. For eksempel vil for meget sne betyde, at snepperne trækker mod syd, mens vestlig vind og regn om natten betyder mange snepper i skoven, da snepperne kun trækker om natten.

De bedste terræner i Danmark er langs Jyllands vestkyst, men ellers er de bedste områder:

  • Skovpartier nær afgræssede marker, da snepperne søger føde her om natten.
  • Skovens unge kulturer, der er yndede tilholdssteder.
  • Lysåbne, fugtige områder – bl.a. aske- og birkemoser.

Stående hund – den bedste jagthund til sneppejagt

For mange jægere er jagt med stående hund den eneste rigtige form for sneppejagt. Alle racer kan anvendes, hvis de har fået den nødvendige træning, men flere hævder, at især de engelske racer er velegnede til markjagt og sneppejagt – specielt bretonen. De engelske racer udmærker sig bl.a. ved deres skarpe næse og sikre standinstinkt. Disse egenskaber er nødvendige for sneppejagten:

  • da vinden tit vil svøbe i skovbevoksede områder og give ændrede færtforhold.
  • da jagthunden skal være grundig, så hele terrænet bliver dækket.
  • da snepper, der har gået rundt i skovbunden i længere tid, kan være vanskelige at finde, selv for den rutinerede hund.

Oftest har de engelske racer også et stort, stilfuldt søg i høj fart, men det er nu ikke så vigtigt ved sneppejagt, da det især er hundens grundighed, der er essentiel.
Det er afgørende, at jagthunden er hårvildtren, da man ellers vil forstyrre hjortevildtet for meget – hårvildtren er en egenskab, som i udpræget grad ses hos de kontinentale hunderacer.

skovsneppe

Foto Dave Irving

Skydning af snepper

Det kræver stor forsigtighed, når man skyder snepper, da de ofte flyver meget lavt over skovbunden. Jægeren må ikke lade sig friste til et lavt skud i uoverskueligt terræn. Hvis sneppen rejser for jagthunden tæt på jægeren, skal man lade den trække lidt ud, så den ikke bliver for beskadiget af skuddet.
Det er lettest for hunden at finde snepperne, når man jager dagen efter et sneppefald. Sneppen trykker gerne villigt til skovbunden, så hunden har ofte ikke de store problemer med at holde den, til jægeren kommer.

Der skydes endvidere en del snepper på efterårets drivjagter og klapjagter landet over.

Når en jæger nedlægger sin første sneppe, er det en jagttradition at sneppen skal kysses i kloakken. Det er en anden jæger som holder sneppen og i det samme sneppen kysses, presses der på fuglen, så der kommer afføring ud af kloakken. Typisk til stor morskab for de øvrige jagtdeltagere.

Film af skovsneppen

Filmen viser hvordan en skovsneppe søger føde i sneen. Videoen viser skovsneppen tæt på og det er muligt at danne sig et rigtigt godt indtryk af, hvordan fuglen ser ud.

3 Responses

  1. Jørgen Pedersen (PIP)

    Hej. Jeg synes, jeg vil delagtiggøre jer i en lille historie om montering af penselfjeren.
    Som ung mand (15-16 år) fik jeg lov at jage på min morbrors (Kristian Sørensen) bondegård i Bennebo ved Mørkøv på Sjælland. En efterårsdag skød jeg i mosen en sneppe. Da jeg viste min morbror fuglen, viste han mig, hvor penselfjerene sad. Han viste mig også, at han havde fundet på det lille trick med næbbet, til at opbevare fjerene.
    Senere i mit lange jagtliv (jeg er 81 nu) har jeg vist tricket videre til mange, mange jagtkammerater. Jeg oplevede også, at Poul Thomsen i en udsendelse viste et par penselfjer frem og spurgte: Hvad er det?
    Jeg synes, det er morsomt, at det er startet med en idé hos min morbror, og nu er udbredt over hele Danmark.
    Venlig hilsen
    Jørgen Pedersen (PIP)
    Helenestien 10
    3500 Værløse

    PS: PIP er mit kendenavn blandt jægere. Der var flere i en jagtgruppe, der hed Jørgen, men jeg solgte fuglebure. Derfor blev jeg til “PIP”.
    Det har således ikke noget at gøre med min åndelige habitus.
    jp

    Svar
  2. Jørgen Pedersen (PIP)

    Hej Nikolaj.
    En morsom krølle på historien om penselfjeren er, at det jeg i min uerfarenhed troede var en Skovsneppe, viste sig at være en Tredækker, som dengang var jagtbar.
    Det bedste kendetegn er, at striberne på hovedet ikke sidder på tværs som hos Skovsneppen.
    Jørgen

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.